Baba Collins er lige blevet 16 år gammel, da han starter på vores akademi i FC Midtjylland. Det er meningen at han skal spille ungdomsfodbold de første par år efter sin ankomst til Danmark. Men hans talent er åbenlyst. Han er hurtig, teknisk god og ikke mindst et fysisk pragteksemplar.

Vi tager ham med på vores træningslejr til Malaga med 1. holdet, da han kun har været i Danmark i et par måneder. Og netop det faktum, at han er enestående fysisk stærk, betyder, at en del af de andre spillere brokker sig til ham under træningen. Det er svært for dem at acceptere, at en 16-årig knægt fra Nigeria er dem så fysisk overlegen og at de slår sig på ham i alle nærkampe.

Baba bliver meget usikker og skræmt over det. Efter en træning kommer han og tager mig i hånden, da vi går fra træningsbanen og ned til hotellet. Vi går cirka 200 meter sammen ned til hotellet uden at Baba siger noget. Først da vi står udenfor lobbyen kigger Baba indtrængende på mig og siger ”Mr Erik... will you please be my dad while I'm in Denmark. I feel so alone.”

Episoder som denne betød, at jeg følte et kæmpe ansvar i forhold til alle de afrikanske spillere, jeg trænede igennem alle mine år som Superliga-træner. Jeg forstod deres usikkerhed og sårbarhed. Unge knægte, der forlader deres hjemegn og familier for at søge lykken og jagte talentet i Europa. Drenge, der vil gøre alt for at lykkes. For at skabe et bedre fundament for sig selv og familien derhjemme, så fattigdommens grimme ansigt kan blive holdt på afstand.

Netop min fortid som træner for mange afrikanske spillere har betydet, at jeg er medstifter af et humanitært fodboldprojekt i et af verdens fattigste lande, vestafrikanske Sierra Leone. Her opretter vi fodboldklubber/idrætsforeninger og prøver derigennem at skabe udvikling, glæde og samhørighed i de lokalområder vi arbejder i.

Selvfølgelig er der utallige udfordringer i vores projekt, for hvordan navigerer man i et samfund, hvor alle de spilleregler, vi kender fra Danmark, er ikke-eksisterende? De tre instanser, der skal styre landet, er alle gennemsyret af korruption: Politiet, domstolene og politikerne. Og den gennemgribende korruption i landet har selvfølgeligt også ramt fodboldforbundet i Sierra Leone.

Fodbold er enormt i Sierra Leone. Hver søndag formiddag samles tusindvis af mennesker på den lokale strand i hovedstaden Freetown. Fra klokken 8 om morgenen til mørket falder på ved 18:30 tiden er stranden bogstaveligt talt sort af mennesker. Og det er ikke kun om søndagen og på stranden. Overalt i landet er fodbolden omgæret med en lidenskab og passion, der er helt vild. Der findes stort set ikke almindelige biografer i landet. Til gengæld er der flere tusinde steder, hvor befolkningen strømmer til og for et mindre beløb ser La Liga, Premier League og Champions League. Selvom store dele af befolkningen er uden uddannelse og et stykke hen ad vejen også uden det, vi forstår som almen dannelse, kender stort set alle drenge/mænd ligeså mange europæiske fodboldspillere, som jeg gør.

Lidenskaben for verdens mest populære spil er kolossal. Og nogle gange kammer det over. Lige efter vi havde startet vores projekt i landet, var vi inde og se finalen i en lille lokal turnering. Det Sierra Leonske fodboldforbund SLFA var blevet suspenderet af FIFA på grund af korruption i forbundet, og det betød at der i stedet var opstået en lang række private turneringer. Omkring 8.000 mennesker var mødt op for at se finalen på trods af at entréprisen var hele 6 kr, hvilket er tæt på en dagsløn i landet. Stemningen var intens inden kampen og der var rigtig mange tilskuere fra begge de lokalområder i Freetown, holdene repræsenterede.

Da hjemmeholdet scorer kampens første mål, bryder en ekstatisk jubel ud og mere end tusind begejstrede tilskuere stormer ind på banen. Det tager over 10 minutter at få genoptaget spillet. Pausen er også total kaos. I de områder, hvor holdene holder taktikmøder, er der flere hundrede tilskuere, der giver deres besyv med. De tager fat i spillerne og råber og skriger direktiver ind i hovedet på dem. Ca. 15 minutter inde i 2. halvleg reducerer udeholdet, men dommeren underkender scoringen. Jeg står tæt på situationen og kan slet ikke se, hvad han skal dømme for. Men når de fleste andre i landet er korrupte, ville det også være mærkeligt, hvis dommerstanden gik fri. Den annullerede scoring betyder, at ca. 800 af modstanderholdets fans stormer ind på banen og prøver at få fat i dommeren, der heldigvis bliver beskyttet af politi og militær. Ordensmagten prøver efterfølgende at få folk væk fra banen, så kampen kan blive genoptaget, men de må opgive efter 20 minutter og blæse kampen af.

Se en video fra Sierra Leone her, der viser noget af det kaos, som kan opstå:

Da jeg oplevede episoden, kom jeg automatisk til at tænke på den stakkels dansker, der i sin kæmpe brandert løb ind på banen i landskampen mellem Danmark og Sverige. I vores velordnede samfund var det jo noget nær den største forbrydelse man kunne begå, og han blev da også efterfølgende udsat for hele landets had i medierne.

På trods af det kaos, fodbold kan afstedkomme i Sierra Leone, kan det også være et effektivt redskab til udvikling. For når du arbejder ud fra et fundament af glæde og passion, har du en direkte tilgang til mennesker. Og i vores organisation FANT (Football for A New Tomorrow) bruger vi netop fodbolden som løftestang for mange forskellige ting. Vi prøver at få flere piger/kvinder involveret i idræt. Vi prøver gennem utallige lederkurser for vores medarbejdere ude i klubberne at skabe bedre og mere retfærdige ledere. Vi prøver at lære klubberne at organisere og strukturere. To ting, der ikke just ligger til højrebenet i et af verdens mest kaotiske lande. Vi prøver at inkludere alle de handicappede i lokalområderne, så de ikke bare skal være en marginaliseret og udstødt gruppering.

Men frem for alt er vi med til at skabe glæde og begejstring med vores projekt. For det kan fodbolden nemlig. Det er derfor, fodbolden er et globalt sprog. Og glæde, begejstring, drømme og forglemmelse har man brug for, når man lever i et blikskur, kan dø af en forkølelse og ikke ved, hvordan man skal få råd til det næste måltid.

Besøg vores hjemmeside for FANT.