Det var en anden tid, dengang i 2013, hvor filmen ’The Wolf of Wallstreet’ havde premiere. Men du behøver ikke at være en skruppelløs børshaj for at investere i fremtiden. Du kan starte med dig selv
Det var en anden tid, dengang i 2013, hvor filmen ’The Wolf of Wallstreet’ havde premiere. Men du behøver ikke at være en skruppelløs børshaj for at investere i fremtiden. Du kan starte med dig selv

Gode fremtidsinvesteringer er meget mere end aktier. Fire eksperter peger på, hvordan du kan få et fastere fundament

De sorgløse 90’ere, de ødsle 00’ere og de selvbevidste 10’ere er ovre. Vi er et nyt sted, der er lige så ukendt, som det er usikkert. For hvad skal vi investere vores tid, penge og energi i, når verden er på randen af kollaps, krig og åndelig udsultning? Vi har spurgt fire kvinder, der ikke har alle svarene, men kommer med bud på investeringer, som kan give os et fastere fundament.

Offentliggjort
Paywall preview

Invester i dig selv

Menneskelig kapital er lige så vigtigt som økonomisk afkast, mener fremtidsforsker og foredragsholder Louise Fredbo-Nielsen, 41. Så du skal finde ud af, hvad der er værdifuldt for dig og investere i din egen læring for at blive ved med at udvikle dig.

Hvad er rigdom i fremtiden? 

”I 2026 handler investeringer ikke længere blot om det økonomiske afkast. Vi skal i lige så høj grad investere i meningsfylde, frihed og kreativitet. Jeg har i flere år prædiket, at vi skal kunne genopfinde os selv mange gange i vores liv. World Economic Forum (WEF) har lavet en rapport fra 2025, der viser, at 39 procent af vores kompetencer er forældede på fem år. Alle kan mærke det – også sygeplejersker, læger og lærere. Det kan godt være, at det ikke er alle, der oplever det med samme intensitet, men det er blevet et vilkår for os som moderne mennesker. Derfor er rigdom ikke længere kun knyttet til løn, opsparing og værdipapirer. Vi er nødt til at brede den ud – og individualisere den.”