FOR NYLIG BLEV vi på Euroman-redaktionen
gjort bekendt med et nyt produkt, der er landet på hylderne i udvalgte danske
supermarkeder. I kølemontre landet over kan man nu erhverve sig … Vinterkoldskål.
Et produkt, som for en klassisk koldskålelsker næsten kan forekomme dystopisk.
For hvad blev der af “hver ting til sin tid”? Alle ved vel, at man ikke kan
spise koldskål uden for sommermånederne.
Eller kan man?
ØLLINGEGAARD ER ET lille økologisk mejeri i Skævinge i Nordsjælland. Her
har de siden 1995 produceret mælk, smør, ost og netop koldskål af højeste
kvalitet.
Og deres nyeste produkt, netop lanceret denne vinter, er altså en såkaldt
vinterversion af sidstnævnte. Med æble og kanel, som de dominerende smage.
På den nydelige karton, hvor ’Vinter koldskål’ i øvrigt er skrevet i to ord,
står der, at:
”Koldskålen kan nydes, som den er – men prøv den med pebernødder eller
granola, evt. med nødder eller mandler.”
Så da Euroman-redaktionen beslutter sig for at teste varen, går vi selvfølgelig
med pebernødderne, der åbenbart er vinterhalvårets svar på kammerjunker.
”JEG KAN ALLEREDE se på farven, at jeg ikke kan lide det,” lyder det
lynhurtigt fra digital redaktør Nina Buth Olsen, da der skænkes op i de
klassiske Duralex-glas fra Egmonts kantine.
Journalist Magnus Bjørn er den første, der faktisk får smagt på sagerne:
”Uha, det er altså ikke så godt, synes jeg. Der er noget med blandingen af
æblemost og mælk, der tilsammen udgør noget lidt opkastagtigt for mig.”
Hård start. Men det lader til at være en nedadgående spiral.
”Den er godt nok meget sur, hva’?” tilføjer redaktionens vel nok
største connaisseur, journalist Ludvig Hellberg, som efter et par sekunders
betænkningstid supplerer sig selv:
”Det er meget godt, at pebernødderne er der til at tage lidt fra.”
Gastros redaktør Ditte Marie Ascanius melder sig også på banen med en kort analyse
af det mærkværdige mejeriprodukt:
”Jeg synes hverken, det smager af æble eller citron. Det smager faktisk bare
surt. Sådan yoghurt-surt.”
En dom, som også journalist Emil Helweg Foget må erklære sig enig i:
”Selvom man har læst, hvad det er lavet af, får man noget, man ikke havde
forventet, ind i munden.”
Han tænker videre så det knager, og rynker brynene inden den endelige hammer
falder:
”Ej, det er slet ikke godt. Den er jo alt for tynd.”
LIGE SOM SKUFFELSEN over oplevelsen er ved at bundfælde sig, slutter
et møde på redaktionsgangen, og chefredaktøren for Euroman og Gastro vender
tilbage til skrivebordet.
”Neeeej, der er vinterkoldskål! Jeg har glædet mig,” udbryder Kristoffer
Dahy Ernst. Det er de små glæder, der gælder i kontorlivet. Og for ikke at
farve vurderingen afsløres den øvrige redaktions holdning selvfølgelig ikke.
I fuldstændig sitrende og afventende stilhed afprøver han sagerne.
Men …
”Nej, det er simpelthen for weird,” lyder den kortfattede og tørre dom.
MAN MÅ KONKLUDERE, at der ikke er udpræget begejstring over
vinterkoldskålen på Euroman-redaktionen, men der må nu alligevel være et
eller andet ved den.
For da alle har spist op og så småt er ved at genoptage arbejdet, bekender
Ludvig Hellberg pludselig kulør:
”Ej, så galt er det sgu ikke. Giv mig lige et glas mere.”
Måske man bare lige skal vænne sig til idéen.
Øllingegaards ’Vinter koldskål’ koster 35 kroner og forhandles i Meny, Spar
og hos Min Købmand.
