Euroman hylder humoren
Foto: Rasmus Linaa

Euroman hylder humoren

Euroman hylder humoren – fra haha til LOL

I det nye nummer af Euroman hylder vi humoren med i alt tre forskellige forsider af Rytteriet, Den korte radioavis og Fjeder fra TurboModul.

Her fortæller vores chefredaktør om tankerne bag det nye nummer, og hvordan humoren har ændret sig her til lands de seneste år.

Hvad griner du af? Eller rettere, hvad griner vi af? Humor er mange ting, men mere end noget andet er det en social fugemasse, som binder os sammen som mennesker. Ikke bare med vores venner eller kærester, men som samfund.

Engang var det lettere, fordi vi grinede af det samme. I min barndom var det ’Cirkusrevyen’, ’Huset på Christians­havn’ eller ’Monty Python’, som man kunne være sikker på, at naboen eller kollegerne også havde moret sig over i weekenden. Så kunne man måske diskutere, hvorvidt Lisbet Dahl var sjovere end Ulf Pilgaard, men grundlæggende var man enige. 

Senere kom Casper Christensen, ’Gramsespektrum’ og ’Drengene fra Angora’, men selv om komikerne fik nye navne, og vittighederne var nye, grinede vi grundlæggende af det, som blev sendt i den bedste sendetid på tv, og når vi mødtes på arbejde eller i skole mandag morgen, kunne vi fortælle vittighederne videre til hinanden og samles om det, vi havde grinet af alene.


Et af mine første job som teenager var i Playtime Video på Gl. Kongevej, hvor jeg to aftener om ugen satte film på plads, langede moviebokse over disken og spolede VHS-kassetter tilbage (og uddelte en bøde på 5 kr.), hvis kunderne havde glemt det.

I VHS-båndets storhedstid begyndte det, vi grinede af, for første gang at blive mere mangfoldigt. Fredag aften mødtes jeg med mine venner og så Chevy Chase, Steve Martin og John Candy – mens der var andre, som var mere til ’Fleksnes’ eller en lp med Monrad & Rislund lånt på musikbiblioteket – og langsomt krakelerede den kollektive lattererindring.



I de fleste skoleklasser kunne man finde fraktioner, som dyrkede Eddie Murphy, mens andre kun var til Jim Carrey. Og man fandt en verden for sig selv, hvor de voksne – som stadigvæk sad derhjemme og grinede af Dirch Passer og Ulf Pilgaard – ikke kunne være med. Alligevel var det til at overskue. Man gik ned i Playtime eller Blockbuster, valgte en film og så den med sine venner. Og måske var der nogle virkelig nørdede firstmovers, som kendte til nye undergrundskomikere og standuppere fra USA, men ikke mere end at man stadigvæk kunne være med.

Så kom nettet, og med det eksploderede alt inden for underholdning og komik. Pludselig var alt tilgængeligt, og med et klik kunne man se Eddie Murphys første show ’Delirious’, afsnit 11 af ’Mandril­aftalen’ eller et klip med Kim Schumacher.

Før jul kom moderedaktør Frederik Lentz Andersen ind og viste mig et klip på YouTube med en mærkelig jyde, som sad og fortalte langt ude historier og drak dåseøl. Vi grinede. Så meget, at jeg fik hovedpine af det – hvilket sjældent sker. Et par dage efter kom journalist Henrik Nordskilde og foreslog, at vi tog den samme jyde med i månedens S+S-interview. Jeg afslog ideen med det argument, at det var alt for smalt. ”Vi skal ikke have ukendte YouTube-fænomener med i magasinet,” sagde jeg.

 

Kort tid efter var TurboModul og Fjeder rykket fra nettet til den bedste sendetid på TV 2 Zulu, og jeg har for længst bøjet mig i støvet og erkendt, at den havde jeg måske nok set komme – men ikke med den hastighed.

Så hvad griner du af? Når vi i dag sender et link videre til vores venner med noget, de skal se, svarer de ved at sende to links tilbage med noget, du skal se. Og når man spørger dem, hvad de så syntes om det, er svaret som regel, at de nok skal komme til det, når de liiige har fået set alt det andet, som også er sjovt. For der er så meget. Og så lidt tid.

Da vi begyndte at planlægge dette nummer af Euroman, måtte vi erkende, hvor svært det er at finde en rød tråd og objektive kriterier for, hvad et tema om komik skal indeholde.

For hvad er sjovt? Er Fjeder sjovere end Poul og Fritz? Er Kirsten Birgit sjovere end Thomas Skov? Alligevel har vi forsøgt at lægge et snit. Enten dér hvor komikken som med Rytteriet har bidraget med nye begreber til sproget (ikke et ord om penis!), eller i tilfældet TurboModul har formået at bevæge sig fra nettet til tv på rekordtid. Eller ’Den Korte Radioavis’, som med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm i spidsen har været med til at sætte en politisk dagsorden.

Så god griner. Og god fornøjelse.

Tegn abonnement på Euroman her

LÆS OGSÅ: Komikeren Daniel Hoff: Mange bliver overrasket over, hvor mange penge, der er i Facebook-likes


LÆS OGSÅ: 200 ting man burde gøre noget mere

LÆS OGSÅ: Casper Christensen og Frank Hvams skole for komik

Se, hvad vi ellers skriver om: Rytteriet og Den korte Radioavis