Det perfekte påskelam: Sådan laver du en saftig og krydret lammekølle 

Denne lammekølle er lavet med en krydret rub, der er inspireret af Levantens køkken.

Det perfekte påskelam: Sådan laver du en saftig og krydret lammekølle
Offentliggjort

Til 4 personer:

 Tid: 1½ time

Ingredienser

Lammekølle med spicerub og ovnstegte kartofler

  • Lammekølle, ca. 1.700-2.000 g
  • 2 fed hvidløg
  • 1½ tsk. allehånde
  • 1½ tsk. fennikelfrø
  • 2 tsk. hel spidskommen
  • 2 tsk. koriander- frø
  • 1 tsk. sorte peberkorn
  • 1 tsk. groft salt + lidt ekstra til kartoflerne
  • 2 + 2 spsk. olivenolie
  • 1,2 kg kartofler
  • Peber
  •     

Salat

  • 1 fennikel
  • 1 bundt radiser inkl. top
  • Saft og revet skal fra ½ økologisk citron
  • Salt
  • 75 g feta
  • 1 tsk. nigellafrø

Fremgangsmåde

Lammekølle med spicerub og ovnstegte kartofler

  1. Rids lammet på både over- og underside med en skarp kniv. Kom hvidløg, allehånde, fennikelfrø, spidskommen, korianderfrø, peberkorn, salt og 2 spsk. olivenolie i en minihakker eller morter, og hak eller knus det sammen til en grov pasta.
  2. Gnid lammekøllen ind i blandingen, og kom den i et ovnfast fad med god plads omkring. Brun lammet i ovnen ved 225 grader i 20 minutter.
  3. Tag fadet ud.
  4. Skær kartoflerne i halve, og kom dem i fadet med lammet. Vend dem med 2 spsk. olivenolie og lidt salt og peber, og sæt fadet tilbage i ovnen. Sænk temperaturen til 160 grader, og steg i ca. 1 time. Lammet skal have en kernetemperatur på 57 grader. Lad kødet hvile i 10 minutter, inden det skæres ud.

Salat

  1. Skær fennikel og radiser i meget tynde skiver med et mandolinjern. Pluk bladene af radiserne, og brug også dem i salaten. Kom revet citronskal og citronsaft over salaten, og krydr med lidt salt. Smuldr fetaen over, og drys med nigellafrø.
  2. Servér retten, og gem rester af kød og kartofler til næste dags ret.