Politiets optagelsesprøve
Foto: Rex Features Fra filmen 'Politiskolen'

Politiets optagelsesprøve

Her er, hvad der kræves til politiets fysiske optagelsesprøve

Kan du klare den?

Det er benhårdt at blive politibetjent. Du skal igennem både en matematisk og en skriftlig test. Og så skal du ikke mindst igennem en fysisk prøve, der kan fremkalde blodsmag i munden hos de fleste.  

Det er hårde kår, og du kan ligeså godt finde på noget andet at lave, hvis du for eksempel ikke måler mere end 1.72 meter, som er minimumskravet for en politimand. Du må heller ikke veje for meget eller have allergi, ligesom piercinger, synlige tatoveringer og en alenlang række af andre ’skavanker’ også diskvalificerer til overhovedet at ansøge om at trække i den blå uniform.

Helbredsvurderingen er stram, men ét er højde, drøjde, generel helbredstilstand og tatoveringer. Der er også en fysisk prøve, der skal bestås, hvis du vil gøre dig forhåbninger om et politiskilt.

Den har ry for at være lettere ubehagelig og ikke mindst utroligt svær at komme igennem, og derfor findes der et væld af tilbud, der påstår at kunne gøre dig parat til prøven. Herunder en forskole til politiskolen, adskillige højskoler, der specialiserer sig i den fysiske prøve og personlige trænere, der skræddersyer forløb til håbefulde politibetjente in spe.

Herunder kan du se, hvad du skal kunne for at klare den fysiske test. Sundhedsrådgiver og foredragsholder Jacob Søndergaard vurderer hver enkelt øvelse.

FOTO: Frederikke Lea | Sundhedsrådgiver og foredragsholder Jacob Søndergaard fra www.jacobsondergaard.dk 

”Hvis man kan klarer testen, så viser det, at man har god kondition, god overkropsstyrke og evne til at skifte retning hurtigt. Danske håndboldspillere på landsholdsniveau ville alle sammen kunne mestre den her test,” siger han.

Der er fem fysiske discipliner, du skal kunne mestre, men inden du giver dig i kast med hver enkelt, skal du igennem en almen test.

Den almene test

For det første skal den almene test varme dig op til de fem discipliner, for det andet er det her, du skal vise, om du har de ’alsidige bevægelseskompetencer, der er nødvendige for at gennemføre uddannelsen på normeret tid’.

Rent ud sagt skal du demonstrere, at du ikke er fuldkommen motorisk udfordret, og at du godt kan tage imod og følge en ordre. Og det har du muligheden for at vise gennem 7-12 minutters løbeøvelser, 4-6 minutter hoppe- og svingøvelser og 5-7 minutters styrke- og gulvøvelser. Man får en enkelt samlet karakter, der er vurderet på baggrund af koordinationsevne, styrke og kondition.

Det lyder måske lidt luftigt, og det er det også. Vi har talt med politiet, og de kan ikke komme det nærmere, hvad den almene test går ud på. Den varierer nemlig fra gang til gang, og det er den fysiske bedømmer, der på dagen bestemmer, hvad der skal ske i de 20 minutter.

Men herefter bliver den fysiske prøve utrolig præcis:

1. Kropshævninger

Det kan være udfordrende nok at hive sig selv op i ens fulde kropsvægt bare en enkelt gang. Men i den fysiske prøve har du ét forsøg til at lave så mange som muligt ud af 14 kropshævninger. Og hvis du simpelthen præsterer at hive dig selv op 14 gange, så får du topkarakteren 12.

For at bestå skal du kunne lave minimum fire kropshævninger.

”Kropshævninger er en enormt god markør for overkropsstyrke. Ved kropshævninger demonstrerer man, at man kan generere kraft i hele overkroppen. Man skal kunne flytte sin egen kropsvægt, så på den måde bliver dem, der er lidt for tykke, straffet. Den letteste måde at blive bedre til at lave kropshævninger på er at tabe sig, hvis man er for tyk,” siger Jacob Søndergaard og fortsætter:

”Jeg er i god form. Og hvis jeg fx vejer 78 kilo og kan lave 15 kropshævninger og taber mig til 76 kilo, så får jeg sandsynligvis lagt tre-fire kropshævninger på gratis. Det er altså meget hjælp at hente i at veje det, der er optimalt for ens størrelse.”

2. Længdespring

Her handler det helt simpelt om at kunne springe så langt som overhovedet muligt med samlet afsæt. Du må ikke tage tilløb, og der er endnu et lille tvist: Du skal landet stående på fødderne, hvis længdespringet skal godkendes, og testen er først slut, når du to gange er landet perfekt. Der bliver målt fra startstregen til din hæl.

2.10 meter hedder minimumskravet for længdespringet, og hvis du kan springe længere end 2.55 meter, så bliver du belønnet med et 12-tal. 

”Længdespringet er en markør for eksplosiv styrke i underkroppen. Det er noget, der er godt i forhold til antrit, hvis man skal sætte efter en skurk og lynhurtigt drøne af sted. Det er evnen til at kunne komme ud af starthullerne meget hurtigere.”

”Det viser, om du kan hoppe op og give et godt afsæt, hvis du for eksempel skal sætte over en mur. Bagefter bruger man styrken fra kropshævningerne til at komme over. Længdespringet får dig højt op over stakittet, mens kropshævningerne får dig over.”

3. Bænkpres

Ved denne klassiske fitness center-øvelse, hvor du ligger på ryggen på en træningsbænk og på bedste Skipper Skræk-manér løfter en vægtstang fra brystet og op i strakt arm. Dine skuldre og din røv må ikke på noget tidspunkt løfte sig bænken under øvelsen, og hver eneste gentagelse skal godkendes.

60 kilo er altså det mindste, vægstangen får lov at veje, og her skal du kunne mønstre minimum otte gentagelser.  

”Jeg ville nok overveje, om man skulle smide kuglestød ind i stedet for. Det er en mere naturlig bevægelse end at ligge ned på ryggen og presse op ad. Der, hvor bænkpres kan have sin berettigelse, er, hvis en betjent kommer i håndgemæng og skal kontrollere nogen. Bænkpres er evnen til at skubbe armene frem foran sig,” siger Jacob Søndergaard.

”Bænkpres er generelt god til at smede muskelmasse på overkroppen. Især når man i testen lægger op til, at det er 12 gentagelser, man skal kunne lave med så høj en vægt så muligt. Det er jo måden, man træner på, hvis man gerne vil have en meget stor overkrop og en stor brystkasse. Det er sådan, man træner sig op til bodybuilding og strandlooket.”

4. Hurtighedstest

Der står to kegler med 13,40 meters mellemrum. Du sætter dig på knæ med både tæer og hænder i gulvet med keglen til din venstre side, og når bedømmeren råber: ”Færdig, løb!”, så sprinter du så hurtigt, du kan i to ottetaller mellem de to kegler og en fjerdedel op ad banen til slut.

Hvis det tager dig mere end 17,5 sekunder, så er du for langsom, og du er dermed dumpet. Klarer du den til gengæld på 15 sekunder eller mindre, så hedder det topkarakter. Det er altså knap to sekunder, der adskiller den absolutte bund fra toppen.

”Ottetalsløbet er nok den sværeste ting i hele testen. Man skal både kunne sprinte og accelerere hurtigt af sted, man skal kunne få sin kropsvægt op i maxhastighed så hurtigt som muligt, hvorefter man nærmest skal bremse og dreje rundt om sig selv.”

”Ved ottetalsøvelsen skal man igangsætte kropsvægten og bremse den igen, når man skifter retning.”

5. 2400 meter løb

Den sidste øvelse er en god gammeldags løbetur. Strækningen hedder to kilometer og 400 meter, og det må maksimalt tage dig 11 minutter og 31 sekunder at tilbagelægge den på papiret korte strækning. Hvis du er hurtig som en anden Kipketer og klarer den på ni minutter eller derunder, så får du et 12-tal.

”2400 meterløb skal give en indikation på aspiranternes kondition, men jeg forstår ikke, hvorfor de ikke bruger coopertesten. Det er en simpel test, hvor man kan måle på folks kondition. De skal løbe så langt som muligt på 12 minutter,” siger Jacob Søndergaard.

”Som politimand skal man lynhurtigt kunne springe ud af bilen, løbe efter en forbryder og hoppe over et plankeværk, selvom han har siddet stille længe.”

2400 meter-løbet er den sidste disciplin i den fysiske prøver, og til sidst får man en karakter for hver enkelt disciplin, og derefter bliver der regnet et gennemsnit af de fem karakterer, som afrundes til nærmeste hele karakter. Alle øvelserne vægtes lige, og når gennemsnittet er fundet, bliver det samlede resultat udregnet på baggrund af den fysiske prøve og den almene og matematiske test.

Men når først du er sluppet igennem optagelsesprøven og er blevet færdig på politiskolen, er du til gengæld også færdig med at gå til prøver. Der er ingen vedligeholdelsestests, og det er ærgerligt ifølge Jacob Søndergaard.

Han opfordrer politibetjentene til på egen hånd at lave testen hver tredje måned, når de er færdige på uddannelsen og har job som betjente. Ud over det mener han, at betjentene burde blive testet i systemet hvert halve eller hele år for at sikre, at de holder et tilfredsstillende fysisk niveau.

For på den anden side af politiskolen er der ikke ren action med løsslupne tyveknægte og håndgemæng. Til gengæld er der meget af arbejdet, der går med at patruljere rundt i en bil og med at skrive rapporter bænket bag et skrivebord.

”Det er netop det stillesiddende arbejde som overvågning og kontorarbejde, der er rigtig hårdt for fysikken. At have et generelt højt fysisk aktivitetsniveau er det, der gør, at din krop godt kan håndtere at sidde stille og arbejde uden at gå i stykker. Politiet har et ansvar for at sikre, at det fysiske niveau er højt hele tiden. Det er jo ikke bare et funktionærarbejde. Jobbet er psykisk hårdt, og der er det godt at have en vis fysik at stå imod med,” siger Jacob Søndergaard.

Men vedligeholdelsesprøver er ikke noget, de umiddelbart har tænkt sig at indføre hos politiet. De har tillid til, at deres medarbejdere selv sørger for at holde sig i god form, fordi jobbet kræver det.       

”Der har ikke i dansk politi været tradition for at kræve, at vores medarbejdere løbende skal op til fysiske test. Det er op til den enkelte selv at holde sig i form, så han er i stand til at varetage de opgaver, der følger med hans stilling. Det er vores indtryk, at det fungerer tilfredsstillende i det daglige, for det har vores ansatte jo også selv en interesse i,” siger Thomas Kristensen, der er kommunikationsrådgiver hos politiet.

Hvis Jacob Søndergaard kunne få lov til at ændre noget på testen, så ville han sætte disciplinerne ind i en mere funktionel kontekst. Her peger han på militærets forhindringsbane, som et fremragende eksempel ud af flere.

”Hvis ikke forhindringsbanen er en mulighed, så er crossfit også en idé. Her vil du blive alsidigt velforberedt til at kunne gennemføre testen.”

Overordnet vurderer Jacob Søndergaard den fysiske prøve til at være rigtig svær, fordi den spiller på så mange facetter. Men det er til gengæld også det, der gør den god. Hvis man kan klare den, er man generelt i utrolig god form.

”For det første skal du være let. Det vil sige, at du skal have styr på din mad, og det er noget af det sværeste af alt. De fleste døjer med lige at veje fem kilo for meget, og alle øvelserne i testen er relateret til kropsvægt. Her skiller bænkpres sig dog ud, fordi den favoriserer den tunge aspirant med nogle ordentlige køller, der ikke nødvendigvis har en god kondition. For jo tungere du er, jo bedre er du som regel til bænkpres,” siger Jacob Søndergaard.

Hvis testen skulle være strømlinet, så kunne man ifølge Jacob Søndergaard med fordel skifte bænkpres ud med enten armbøjninger eller kuglestød. Armbøjninger, fordi de indskriver sig i resten af testens kropsvægtlinje. Bevægelsen i en armbøjning er den samme som i bænkpres, men princippet er i stedet teknik og at kunne bære sin egen kropsvægt, modsat testens bænkpres, der handler om at kunne tage flest gentagelser med flest muligt kilo. 

”Alle disciplinerne kræver, at du ikke vejer for meget. Ved kropshævninger skal man kunne løfte sin egen kropsvægt. Ved længdespring skal man kunne skyde sin egen kropsvægt af som en rumraket. Ved ottetalsøvelsen skal man igangsætte kropsvægten og bremse den igen, når man skifter retning. Ved 2400 meter løb skal man også flytte sin egen kropsvægt,” siger Jacob Søndergaard og fortsætter:

”Med andre ord er det en test, der tilgodeser den ikke-gumpetunge politiaspirant. Man har nok designet den på den her måde for at undgå alt for tykke mennesker.”

LÆS OGSÅ: Guide til effektive maveøvelser: Sådan får du en stærk og flad mave 

LÆS OGSÅ: Den almindelige mavebøjning kan være spild af tid: 'Der kommer ikke til at ske noget ved, at du tager 200 hver aften'

LÆS OGSÅ: IT-iværksætteren Sebastian Stadil: ”Man bør flytte derhen, hvor pengene er”

Se, hvad vi ellers skriver om: Politi