Hvad er den mest anderledes jul, du har holdt?
”Jeg tror, det var dengang, min familie boede i Melbourne i Australien i 2004. Det er også en af de bedste, jeg kan huske. Første juledag er der en scene, hvor min morfar pludselig sidder ved julefrokostbordet med sin sok i munden. Han har spildt noget snaps på sine farvede sokker, der i øvrigt matchede hans shorts, og jeg er 17 år og fyrer noget lidt kækt af om, at det er synd, at de fine dråber skal gå til spilde. Hvorpå han simpelthen fører hele sin fod direkte ind i munden. I baggrunden er min farmor og hendes mand hoppet ned i vores swimmingpool, hvor de ligger og spiller en form for pool-volley henover et oppusteligt net, begge iført bøllehatte. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at mine bedsteforældre var nogle fuldstændig legendariske personer. De var sgu kommet for at fyre den af. Vi havde selvfølgelig også et plastikjuletræ og en julemandsting med lys i. Det var 31 grader, og alle insisterede på at spise sild og fiskefileter.”
Er der en juletradition, du aldrig viger fra?
”Nej, det tror jeg ikke, der er. Men der er mange ting, jeg elsker at gøre. Jeg elsker at gå i kirke juleaften – især med mine søskende og mine venner. Jeg elsker at mødes med nogle af drengene og tænde en stjernekaster og få en lille skarp, inden vi skal ud i hver vores lidt klippeklistrede
familiekosmologier. Og så elsker jeg at mødes med folk på en bar senere på aftenen og lige vende de private krisers tid. For mig er hele konceptet om, at julen er hjerternes og familiens tid også en mulighed for at føle og vise, at nogle af de venskaber, jeg har, fandme kan være lige så vigtige som de familiebånd, jeg er født ind i – og at det at være familie også er at vælge hinanden og stykke ritualer og traditioner sammen.”
Er der en juletradition, du ikke forstår?
”Jeg forstår ikke selve gaveoppakningsritualet. Hvorfor er det så langt og kedeligt? Hvorfor siger vi så underligt tak for gaverne, som om det nærmest er pinligt at få dem og at have givet dem? Det kan umuligt være særlig sjovt eller sundt for nogen. Selv børnene bliver jo helt smadrede af det. Jeg kan huske, at min lillebror, der godt nok er meget yngre end mig, engang græd over at få en Playstation 4. Jeg kan også huske, at min mors veninde engang fortalte, at hun havde grædt på toilettet, fordi hendes mand havde givet hende noget akvareludstyr. Jeg forstår og sympatiserer med begge de former for tårer, og hvorfor de kommer, men det er fandme noget af det mest desillusionerende, jeg kan komme i tanke om ved vores tid – i en moderne julekontekst selvfølgelig.”
Hvad er din bedste historie fra en julefrokost?
”Jeg har en historie, der involverer 100.000 kroner i hundredekronesedler, men jeg kan ikke sige så meget mere end det. Jeg har også købt flybilletter med en ven en gang eller to og været overbevist om, at det var den bedste idé i verden. Der vil jeg bare sige – uden at gå i fuld selvhjælpsmode – at det aldrig er en god idé at planlægge spontane og øjeblikkelige rejser efter en flaske snaps. Bliv hjemme. Det skal nok gå.”
Caspar Eric
Født 1987. Uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Han debuterede som forfatter i Danmark med poesi-udgivelsen ’7/11’. Har efterfølgende udgivet både langdigtet ’NIKE’ og flere digtsamlinger. Er aktuel med digtsamlingen ’Vi kan gøre meget’, der udkom på Gyldendal i november.
