Foto: Jasper Carlberg

Jan Hellesøe fucker med din og vores journalists hjerne: "Verden vil snydes"

Jan Hellesøe er chokeret over, hvor meget vi gerne vil tro på det overnaturlige. Og så har han en gang hypnotiseret et menneske til at dræbe et andet.

Hvordan kom du i gang med at fucke med folks hjerner? 

”Jeg har altid været meget genert, og derfor havde jeg meget svært ved at se folk i øjnene. Da jeg var 14 år, blev jeg tiltrukket af at trylle, fordi det var nemmere for mig at få folk til at se på mine fingre, mens jeg tryllede en ring væk, end at holde øjenkontakten. Jeg var dygtig til at manipulere med folk, og jeg havde fingersnilde. Jeg udvidede med flere numre, og på et tidspunkt, hvor det lykkedes mig at få folk til at tro på, at jeg havde tryllet en hel bil væk fra scenen, besluttede jeg mig for, at jeg også måtte kunne få publikum til at tro på nye tanker – eller tanker, der forsvinder. Og så begyndte jeg at manipulere med folks hjerner, og det blev til mange hundrede liveshows og til tv-programmet på DR.” 

Gennemanalyserer du folk, når du møder dem første gang?

”Ja, det har jeg altid gjort. Ligesom revisoren lige kigger regnskabet igennem, og mekanikeren ikke kan lade være med at tjekke mislyden på bilen.”

Hvad kigger du så på, når du møder mig nu?

”Jeg mærker efter, hvordan du er. Det handler om, hvornår man holder øjenkontakt, og hvornår man kigger væk. Om hvad du reagerer på i samtalen, hvilke ord der tænder dig – det kan jeg se på musklerne i dit ansigt. Et øjenbryn, der går op, et næsebor, der udvider sig. Og hullet på dit bukseben. Jeg kan mærke, hvilken type menneske du er, og hvordan din verden ser ud.”

Tænker du på alle de ting, mens vi taler sammen?

”Jeg analyserer hele tiden, men det er ikke bevidst længere. Jeg sidder ikke og registrerer, at nu vender hovedet til siden, og nu er der et smil til venstre for øjet. Det er mine erfaringer, det samlede indtryk, jeg koger ned i et splitsekund.”



Kan man lyve for dig?

”Ja, det kan man. Der er ikke et fast tegn, der er lig med en løgn. Hvis jeg bliver mistænksom, ser jeg på kropssproget, for der er en masse små indikatorer, der tilsammen giver en overvejende sandsynlighed for, at folk lyver. Man kan se, om de er pressede, og om de konstruerer noget.”

Hvad har du lært af at fucke med folks hjerner?

”At folk meget gerne vil bedrages. De vil så gerne tro på det, der sker. Jeg arbejder med clairvoyance for tiden. Jeg tager en kvinde op på scenen, der har mistet en, hun gerne vil i kontakt med. Jeg fortæller hende og publikum, at det desværre ikke er rigtigt, det, der nu vil ske. At jeg ikke tror, at det kan lade sig gøre at få kontakt til de døde, selv om vi gerne ville. Men at vi laver det som eksperiment. Så siger jeg, at jeg tager kontakt nu gennem min egen mormor, og jeg laver en såkaldt coldreading. Det er en teknik, som man kan lære, og den handler om den måde, man spørger på, og om at læse svarene rigtigt. Og selv om alle ved, at det er en teknik – at det ikke er rigtigt – ender det ofte med, at kvinden på scenen græder, og at clairvoyante og folk i publikum bagefter henvender sig og siger: ’Indrøm det nu. Du er jo clairvoyant.’ Men det er en teknik, alle kan lære. Folk vil så gerne tro på det overnaturlige. Verden vil snydes.” 

Men hvad er det så, du kan?

”Jeg kan teknikkerne. Der findes kurser i det, faktisk er der en hel underverden i psykologiske manipulationer. Man kan købe et kursus i at blive clairvoyant. Det har ikke noget med evner at gøre. Det handler om at spørge rigtigt, om at være præcis, men samtidig sige noget, der passer på stort set alle mennesker, hvis man tænker over det. Fx: ’Jeg fornemmer, at du er et selvkritisk menneske, men du har stadig behov for andre menneskers anerkendelse. Du finder dig ofte stående i en situation, hvor du er i tvivl, om du har taget den rigtige beslutning, og om du styrer i den rigtige retning. Hvis du skulle se dig selv udefra, vil du sige, at du er selvstændig og ikke uden videre vil lade folk bestemme over dig.’”

Hvorfor vil verden snydes? 

”Fordi det er fascinerende, at ting kan lade sig gøre ved tankens kraft. Det tætteste, jeg kommer på de kræfter, er hypnosen, hvor man ikke ved, hvad der sker.” 



Kan du få publikum til hvad som helst?

”Jeg tester bl.a., om jeg kan få folk til at gøre noget, som de ikke har lyst til. Bl.a. ved hjælp af dødsensfarlig saltsyre og ved at bruge det gode i dem til at vende dem mod det onde. På et tidspunkt får de lyst til at kaste saltsyren ud over min arm – og de gør det. Jeg har lange beskyttelseshandsker på, så jeg ikke kommer til skade. Jeg kan ikke få publikum til at gøre hvad som helst, men rigtig meget. 80 % af os mennesker er modtagelige over for hypnose. De sidste 20 % er ikke. Jeg har 20 sekunder til at finde ud af, hvem der er hvem blandt mit publikum, så showet ikke går i stå, mens jeg finder ud af, hvem jeg skal have op på scenen, og det er ikke lang tid.”

Hvem er de mennesker, der ikke kan hypnotiseres?”Det er dem, der ikke kan gå dybt nok ned i sig selv. Som ikke kan skære alt andet fra og gå ind i processen. Som har en barriere over for hypnosen eller over for de ord, jeg siger, for jeg kan komme til at sige noget forkert i forhold til deres bevidsthed, når jeg hypnotiserer dem, og så virker det ikke. Faktisk kommer videnskaben lidt til kort på det område. Der er rigtig meget, man ikke ved om hypnose. Det ser dog ud til, at det er nemmere at hypnotisere folk fra kreative fag end andre.”

Hvad kigger du så efter, når du har få sekunder til at vælge?

”Det er en mavefornemmelse. Jeg leder efter en intens fornemmelse, som man indimellem kan få med et andet menneske. Nogle folk kan ikke lade være med at grine, når jeg kommer over til dem i salen, fordi jeg stirrer sådan på dem. Det har jeg ikke brug for. Jeg skal have fat i dem, der kan fokusere og koncentrere sig. Dem, jeg skal bruge, retter deres opmærksomhed hen mod min hånd, der knipser, med det samme. Jeg laver en øvelse med dem, jeg udvælger, hvor den gruppe, der er højt hypnotiserbare, ender med at rejse sig op.” 

Hvornår er det sidst gået galt?

”For et par uger siden optrådte jeg i Aalborg. Efter showet sad der en kvinde tilbage på første række, som de ansatte ikke kunne vække. Hun var 17 år gammel, og hun var i en såkaldt hypnotisk koma.” 

Er det farligt at sidde på første række? 

”Nej, normalt ikke. Men det viste sig, at hun var en stor fan. Hun havde set alle programmerne flere gange. Stået ved indgangen til showet hele tre timer før. Hun havde købt billetter for lang tid siden og glædet sig. Så idet jeg fra scenen sagde: ’Det kan godt være, at nogle af jer kommer til at gå i trance, mens jeg hypnotiserer,’ sagde hendes underbevidsthed: ’O.k., det kan ske for mig.’ Fra anden akt begyndte, sad hun med lukkede øjne. Det tog mig 10 minutter at vække hende.”



Du holder øjenkontakten meget længe. Er det et af dine tricks?

”Ja. Det kan godt være intimiderende. Og det må det gerne være. For det er vigtigt, at jeg ubevidst viser folk, at jeg har kontrollen. At det er mig, der bestemmer. Den generte kigger væk, og det gør folk urolige. Men folk må ikke være usikre på mig, tværtimod skal de stole på mig, når jeg hypnotiserer dem, og den sikkerhed giver et fast blik.”

Er du kommet tættere på menneskets natur af at gå ind i folks hjerner?

”Ja, det er jeg. Jeg tænker meget over, hvor nemme vi er. Hvor lidt der skal til for at manipulere med os. Vi har dæmoner, altså mørke sider, der kommer til udtryk i forskellige situationer.” 

Hvad er dine dæmoner?

”Jeg synes, det er spændende at presse mennesker til det yderste. Jeg har fået en ung mand til at dræbe et andet menneske, til at skyde en. Han døde selvfølgelig ikke, men det troede den unge mand, der skød, idet han gjorde det. Der sad jeg øverst på Islands Brygge på mit hotel og kiggede ud over vandet i en hel dag. Jeg var nødt til at tænke over, hvad jeg havde gjort. For det var det vildeste, at jeg kunne få et menneske til at dræbe et andet menneske.” 

Hvad sagde ham, der skød, til at han havde gjort det?

”Han havde det fint med det. Jeg havde ændret hans tankegang på den måde, at han troede, at det gode var ondt, og det onde var godt, og det brugte jeg imod ham.”

Du ville være en god skurk …

”Det er der flere, der siger. Jeg er blevet tilbudt en hovedrolle i en film, hvor jeg skulle være ond - jeg siger ikke hvilken. Men jeg har sagt nej.” 

Bliver du overrasket over din magt?

”Ja, jeg bliver chokeret. Det er jo fuldstændig sindssygt, at 20 sekunders snak kan få dem til at ville gøre noget slemt. Men for nylig mærkede jeg på min egen krop det, som jeg gør. Jeg opdagede en knude i brystet, og jeg var på kort tid overbevist om, at jeg ville dø af den. Jeg så tegn på døden i ting, jeg normalt ikke ville se, ligesom når jeg selv får folk til at se tegn alle steder, når jeg manipulerer. Jeg faldt over en artikel om, at brystkræft er overset hos mænd, samme aften var der ’Knæk cancer’ på tv, så jeg var sikker og lavede endda testamente og udtænkte min begravelse. Da jeg kom til lægen, så han på mig med sit rolige, intense, tillidsvækkende blik og sagde, at der ikke var noget galt. Og så var det, at jeg tænkte, at jeg godt kan forstå, at folk falder for mine tricks, når jeg filer på deres underbevidsthed.”

Hvordan filer du den?

”Det er en forretningshemmelighed.”

Kan man hypnotisere dig?

”Ja, det kan man. Det er nok sværere. Men ikke altid. For lige nu er jeg også i en form for trance, og trance er en form for hypnose. Det er vi begge to.”

Er vi? Det tror jeg altså ikke … 

"Jo. En trancelignende tilstand er defineret som en tilstand, hvor man er meget fokuseret. Som når vi kører bil: Vi skal skifte gear, holde øje med fodgængere og cyklister. Det er komplekst. I dette interview er jeg ekstremt fokuseret. Jeg har skubbet alt andet væk. Jeg tænker ikke på mit show i aften, på aftensmad eller fotografering. Det er en trancelignende tilstand. Jeg kan ikke engang huske, hvad dit spørgsmål var.”

Kan du se, hvad jeg tænker på lige nu?

”Nej. Det fungerer omvendt. Jeg kan få ting ind i dit hoved. Hvis jeg skal gøre det, bliver du nødt til at slukke for båndoptageren. Optag det med din hukommelse. Dette her må du ikke få på bånd. Jeg skriver et tal her.”

[Han skriver længe og lægger det under nogle andre papirer, så jeg ikke kan se det, og så løfter han min telefon, leder efter lommeregneren på den, spørger hurtigt:] 

”Er det her en almindelig lommeregner? Altså en, der kan plusse og minusse? Tænk på et tocifret tal.”

22. 

”Kig herop.” 

[Han fastholder min koncentration mellem sine fingre og tegner en tallinje fra 1 til 99 i luften].

”Tænk på et tocifret tal.”

Øhm, 59.

[Han bliver ved to gange til med sin svævende imaginære tallinje, og jeg vælger de tal, der popper frem i mit hoved, og skriver dem ind på min lommeregner efter hans anvisninger, så jeg til sidst har otte cifre stående i min lommeregner]. 

”Tast dem ind i din telefon, og tryk opkald.”

[Et par sekunder efter ringer hans telefon]. 



LÆS OGSÅ: "Hvis du er svag, er du på vej væk. Schæferhundene går efter det blødende dyr i flokken"

LÆS OGSÅ: Tror du også, at du er mere sulten, når du spiser sundt?

LÆS OGSÅ: Kirurgen satte Iron Maiden på, da Lars skulle opereres

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview, Portræt og Psykologi