Keith Thomas Lohse er en af dem, der er for få af.

Hans store krop er fuld af ord, hans syn på verden er sidelæns, og mit bedste gæt er, at han gennem sit liv har trukket en ufattelig række af sagsbehandlere bag sig, som en efter en har opgivet at indfange ham og stoppe ham ned i en af de kasser, samfundet har bygget.

Keith har skrevet, digtet, oplæst og lavet natteradio, formentlig bedst kendt fra Nattevagten på Radio 24/7, hvor syrede samtaler og eftertænksomme øjeblikke fik lov til at folde sig ud i ly af natten.

Var man på Facebook for omkring 10 år siden, kunne man opleve en storm af statusopdateringer, digte, vrøvl og alt derimellem fra Keith (hvis ikke hans profil da blev lukket for profaniteter, som Zuckerberg ikke var meget for), og nu har to ihærdige kvinder, Frederikke Lett og Nynne Oldenburg, samlet de bedste af teksterne og udgivet dem i en bog.

Titlen er ‘Mit navn er Keith’, og potentialet til at blive en københavnerkultudgivelse er åbenlyst. Keith færdes bedst på kanten af det hele, der hvor der er mest på spil, og det er en sand kraftpræstation at have kondenseret selv en mikroskopisk brøkdel af hans arbejde ned i bogform.

Keith er altid på vej videre, men lige nu er han her, og vi har nået at stille ham fem hurtige spørgsmål inden han igen forsvinder ud i byen:

Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?

“At tage den der proverbiale dybe indånding og helt nede fra bunden af lungerne ikke give en fuck. Bare at være chill og huske, at der er 10.000 måder at nå frem til graven på, og din er 100 procent ikke den dårligste.”

Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?

“Min kæreste. Eller, det siger hun da. Og så en "butler", det er sådan et sært gammeldaws træstativ til at hænge tøj på, som ligner en spedalsk Wing Tsun-dummy med AIDS.”

Hvad har du senest brugt 1.000 kroner på?

“Mad. Men spredt udover næsten to måneder, jeg er åndssvagt broke, så der har ikke været ret mange Kobe-bøffer den seneste tid. Nogen burde faktisk lave Kobe-cupnoodles til os fattigrøve, bare for at sige "yo, vi ser jer!".”

Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?

“En vidunderlig grøn bænk rundt om hjørnet i mit nabolag, lige ved siden af en skraldespand, der rent faktisk bliver tømt indimellem. Der taler jeg tit med en supersej pensioneret professor, som er klogere og, indrømmet, efterhånden også ældre end tiden.”

Hvad skal vi gøre oprør mod? 

“Smålighed, nettet, mobilen, fascismen, sursødsovs, the Trumps and the Putins, der er aaalt for lidt plads her. Og så synes jeg, vi alle skal sige vores arbejde op, jeg mener I alle, scuzi. Så kan vi sidde på den der bænk og bare hænge og have det nice.”

Mit navn er Keith – En slags digteer ude hos alle velassorterede boghandlere nu samt på mitnavnerkeith.dk. Forlaget Frederikke Lett, 249 kr.