At kalde Nikolaj Lie Kaas’ barndom for kompliceret er en underdrivelse. Han er søn af komikeren, skuespilleren og revydirektøren Preben Kaas og forfatteren og danseren Anne Mari Lie, som begge var landskendte navne i 1970’ernes Danmark. Men Nikolajs far og mor led af personlige kriser, og begge forældre tog deres eget liv.

”Det er en frisk historie, jeg har. Der har været bølgegang,” som Nikolaj Lie Kaas formulerer det i dag, mange år efter. Han var otte år gammel, da hans far døde i 1981. Otte år senere døde hans mor. Nikolaj var 15 år gammel, da begge hans forældre var væk.

I mange år forsøgte han at lægge låg på de voldsomme begivenheder i familien, og det lykkedes delvist, men som ung teaterskoleelev i starten af 20’erne blev han indhentet af fortiden. Han havde medvirket i ’Drengene fra Sankt Petri’ og fik flotte anmelderroser for sin præstation.

Vejen til en skuespillerkarriere lå lige for, men undervisningen på Statens Teaterskole lå langt fra det, han drømte om. Han var skeptisk over for undervisernes tilgang til faget. Han ville lave film som dem med Jens Okking. Film, der afspejlede virkeligheden, fortalt i et sprog, der lød realistisk.

”Jeg følte, at teater var en konstrueret stilart, som jeg havde svært ved at forholde mig til. Det første halvandet år af uddannelsen følte jeg, at jeg var gået forkert.”

Som 21-årig teaterskoleelev skyllede en følelse af meningsløshed ind over ham. Måske som en forsinket reaktion på forældrenes død.

”Jeg havde en monsterkrise. Det var heftigt,” siger han.

”Jeg var simpelthen ligeglad. Oprigtigt. Ordet ligeglad er den bedste måde at sige det på. Jeg kunne være her, jeg kunne være der. Det gjorde ingen forskel. Jeg følte, at livet var hult. Ingen kunne give mig et svar og fortælle, hvad meningen var. Vi putter bare noget kunstigt indhold ind i tilværelsen, for at der skal være lidt larm, inden vi kradser af. Og hvis døden alligevel ligger lige om hjørnet og er så nem at gå til, så kan man jo lige så godt prøve at have det sjovt samtidig. Jeg undersøgte, om der var noget at leve for.”

Til fester med vennerne kunne Nikolaj Lie Kaas kravle ud ad vinduet, hoppe op og gribe fast i tagrenden med begge hænder og hive sig op på taget.
”Jeg har kravlet rundt alle mulige steder. Jeg var en lillefinger fra at tage billetten. Jeg var fuld og dum. Jeg var ligeglad. Jeg legede med grænsen. Når man ikke kan mærke sig selv, går man til ekstremer for at mærke et eller andet.”

I Euroman fortæller Nikolaj Lie Kaas, hvordan han arbejdede sig ud af krisen og genfandt meningen med livet og med skuespilfaget – et fag, som har bragt ham vidt omkring. I øjeblikket er han aktuel i HBO-serien ’Britannia’.

Serien, der skal løfte arven fra ’Game of Thrones’, udspiller sig i år 43, hvor romerne bestormer Storbritannien. Nikolaj Lie Kaas har fået rollen som keltisk druide, hvilket forklarer hans vildtvoksende skæg i rødbrune nuancer.

I Danmark kan i oktober opleves som strømeren Carl Mørck i filmatiseringen af thrillerforfatteren Jussi Adler-Olsens bøger om Afdeling Q. Sammen med sin makker Assad, spillet af svenske Fares Fares, rejser Nikolaj Lie Kaas rundt i alle afkroge af Danmark og afdækker menneskelig fornedrelse og ondskab, udtænkt af forbrydere med en usædvanlig opfindsomhed.

Den fjerde film i rækken hedder ’Journal 64’. De tre første film har været sikre publikumssucceser, anmeldelserne har været blandede, men de fleste er enige om, at Nikolaj Lie Kaas leverer en god version af Carl Mørck som bleg, sammenbidt betjent med vreden og desperationen boblende under overfladen.

'Journal 64’ og de tre foregående film om Afdeling Q er alle produceret af Zentropa, men fra film nummer fem overtager Nordisk Film rettighederne og sammensætter en ny rolleliste til resten af serien på i alt ti planlagte film. Baggrunden er, at Adler-Olsen er utilfreds med Zentropas fire første film, som han mener, ligger for langt fra bøgernes univers.

Nikolaj Lie Kaas kommer til at savne Carl Mørck.

”Det er vemodigt, at det er slut. Carl Mørck er en spændende mand at arbejde med, fordi han er så forknyt. Han har oplevet en modstand i sit liv, som har gjort ham til et indelukket menneske, som har mistet håbet. Han holder følelserne tæt ind til kroppen.”

LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus: ”Jeg er verdens bedste dårlige far”

LÆS OGSÅ: En popstjernes efterliv: ”Min selvtillid har været kunstigt boosted i fire år. Nu mister jeg 50 følgere – om dagen”

LÆS OGSÅ: Chef for efterforskningen af ubådssagen Jens Møller Jensen: Det har jeg lært