Så længe vi er stive... scroll-down

Så længe vi er stive...

Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Lars Ranthe og Magnus Millang spiller hovedrollerne i Thomas Vinterbergs nye film, ’Druk’, der ifølge skuespillerne ’undersøger dansk alkoholkultur’ og ’hylder livet’. Rasmus Elmelund spørger de fire mænd, hvad deres eget forhold er til alkohol. Og til livet. Og hvordan man navigerer rundt i 2020, når man er blevet tildelt rollen som privilegeret, midaldrende, hvid mand?

Af Rasmus Elmelund
Foto: Jonas Bie
Kultur Euroman

ALKOHOL ER omdrejningspunktet i Thomas Vinterbergs nye film, ’Druk’. Eller mere specifikt: Omdrejningspunktet er fire i forskellig grad livstrætte mænd. De er tætte venner og kolleger på et gymnasium i omegnen af København, og som et eksperiment forsøger de i en periode at drikke en lille smule hele tiden, så deres alkoholpromille konstant er omkring 0,5. Men – som en af dem formulerer det: Kun i arbejdstiden.

Filmens egentlige omdrejningspunkt er Mads Mikkelsen, der spiller hovedrollen Martin, som i en lille menneskealder har undervist i historie, men efterhånden er gået i stå. Både ved katederet og i privatlivet, hvor det trivielle familielivs villa, Volvo og vovse langsomt er ved at kvæle ham. Altså, indtil han begynder at drikke.

Da jeg ankommer til interviewet 10 minutter før aftalt tid, er Mads Mikkelsen der allerede. Han sidder foran sin veteranmotorcykel og ryger hvide Kings iført joggingbukser og en afslappet rød cardigan.

”Millang kommer først, så kommer Thomas, og så Ranthe,” gætter han.

Og ganske rigtigt: Klokken 9.00 dukker Magnus Millang op, og på sin vej hen til det bordebænkesæt, vi har sat os ved, hilser han med albue- og fistbump på et par forbipasserende.

”Selvfølgelig kender han alle sådan et sted her,” griner Mads Mikkelsen, ”kæmpe hipster.”

Vi er på Vermundsgade 40B i Københavns Nordvest-kvarter, en kæmpestor seksetagers fabriksbygning fra 1950’erne, der engang har vrimlet med ægte arbejdsfolk, men i dag mest bruges af grøntsagsjuicedrikkende mode- og medietyper med Mac-computere under armen. Det er her, billederne til artiklen skal tages.

Kort efter at Magnus Millang har slået sig ned, triller en stor, rød motorcykel af mærket Indian ind i gården. På den sidder Thomas Bo Larsen med solbriller og den e-cigaret, der efterhånden er blevet et slags kendemærke for ham. Han stiger af, og de tre krammer hinanden som brødre eller fætre, der mødes til en familiefødselsdag efter ikke at have set hinanden i nogen tid.

Kort efter spørger Magnus Millang, om han ikke skal ringe til Lars Ranthe, der endnu ikke har vist sig, og finder sin telefon frem.

”Nå ja, så får du også lige nævnt for Euroman, at I er gode venner,” siger Mads Mikkelsen.

Magnus: ”Jamen, er det ikke meget fint? Jeg mener, du kan også ringe.”

Mads: ”Jeg har ikke hans nummer.”

Imens Thomas Bo Larsen er i gang med at fortælle, at Ranthe vistnok lige har købt en ny Fender-guitar, og at det er derfor, han kommer for sent, ruller en blå Nissan med oprullede vinduer og en Thin Lizzy-sang tordnende ud af højttalerne ind i gården. Bag rattet sidder Lars Ranthe.

Magnus Millang: ”Nissan Qashqai ... Ved du hvad, jeg tager den i himmelblå.” ”Ja. Vi har den også i sort.” ”Nej, jeg tager den sgu i himmelblå.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Film, Skuespil, Interview og Forsider