Verdens 10 ringeste film de seneste 10 år

Gik du også midt i filmen?

House of Cards, Mad Men og Breaking Bad er bare nogle af de tv-serier, der er med til at slå fast, at mediet er inde i en regulær guldalder. Desværre ser det ikke lige så godt ud på det store lærred. Derfor flygter en lang række af filmens bedste skuespillere også over til serie-land, heriblandt Steve Buscemi, Kevin Spacey og Matthew McConaughey.


Filmverdenens dårlige tilstand har en af giganterne, nemlig Dustin Hoffman, også lagt mærke til. Den dobbelte oscarvinder har i et interview med amerikanske The Independent sagt, at filmene, der komme ud for tiden, er de værste i de 50 år, han var været en del af branchen.

Helt så langt vil vi ikke gå tilbage, vi kan jo ikke huske alle film, som Rainman kan det. Derfor har vi her lavet en liste over de 10 dårligste film de seneste 10 år:

LÆS OGSÅ: Her er 8 streaming alternativer til Netflix

10: American Pie: The Naked Mile (2006)
Selvom de oprindelige American Pie film ikke var stor filmkunst, havde de en vis charme, der kunne bære dem et langt stykke ad vejen. Spækket med alt, hvad der hører sig til en teenage flick fra årtusindeskiftet af kikset hår, baggy pants og pop-punk, leverede de tåkrummende pinlige øjeblikke. Derefter blev folkene bag grådige og lavede ikke én, men fire spin-offs, der næsten intet har med de oprindelige film at gøre. The Naked Mile er muligvis den ringeste og skippede da også biograferne for at blive udsendt direkte på DVD.

9: A Good Year (2006)
Instruktøren af Blade Runner og Gladiator valgte at kaste sig over slow-drama-genren, men ville ikke undvære Russell Crowe. Derfor spiller Gladiator en busy businessman, der ikke har andet i hovedet end business. Han arver så et stort hus i det ikke så businessagtige Provence, hvor han møder en pige, der slet ikke er lige som ham. De kommer ikke godt ud af det med hinanden, men han lærer overraskende nok, at der er andet i livet end business.

LÆS OGSÅ: "Frank Hvam blotter sin forfriskende utrænede røv så rutinemæssigt, han skulle have en Bodil for stadig at simulere genert."

8: Grown Ups 2 (2013)
Efter Grown Ups valgte Adam Sandler at invitere sine gode venner på endnu en ferie med løn, hvilket resulterede i Grown Ups 2. Tordenskjolds soldater er selvfølgelig Kevin James, Chris Rock og David Spade, hvis eneste indkomst ser ud til at være roller i Adam Sandlers film. Filmen er bygget op af forskellige scener, der nærmest intet har med hinanden at gøre, men som hver indeholder en pruttejoke, en reference til at Kevin James er tyk, eller nogen der blive sparket i skridtet. En overordnet handling eller fremdrift i filmen er ualmindelig svær at spore, til gengæld ser skuespillerne ud til at more sig fortrinligt. 

7: Paranormal Activity 2 (2010)
Hvis du mærkede gyset, da du så Paranormal Activity 1, som rent faktisk havde en smule originalitet over sig og fik skræmt alverdens biografgængere, så vil du helt sikkert ikke mærke det til efterfølgeren. Plottet med en familie, hvis hus bliver overtaget af onde dæmoner som til slut også besætter familiemedlemmerne, lavede man en tro kopi af til 2’eren. Samtidig virkede det som om, man havde brugt halvt så langt tid og skruet dobbelt så meget op for effekterne. I sidste ende var der nok flere som grinte end græd i biograferne. 3’eren, 4’eren og den kommende 5 er helt sikkert også pænt ringe.

LÆS OGSÅ: 15 sjove film selv alvorlige mænd bør streame

6: Alle for én (2011)
Blå Mænd var en udmærket feel good indsprøjtning, men instruktør Rasmus Heide og manusforfatter Mick Øgendahl ramte ved siden af med Alle for én. Den ellers fantastiske Jonatan Spang overspiller et gumpetungt manus, Mick Øgendahl og Rasmus Bjergs sammenspil og platte ordlege virker kunstige, og det hele forsøges reddet hjem af komedieklichéer som ”se, de kan ikke danse”, ”se, han har en kuglepen oppe i røven” og ”se, de kan ikke tale tysk.”

5: Richs Kids (2007)
Denne - efter instruktørens ofte gentagede udsagn - stærk researchede dokumentariske drama flick udrettede meget lidt andet end at sætte en masse pis i kog, underbygge i forvejen eksisterende fordomme og skabe en allerhelvedes masse debat om kokain på nordsjællandske gymnasier. Ham den ene fra C21 og en række andre unge, håbefulde skuespillere portrætterer den dekadente nordsjællandske ungdom, der lever et liv i luksus med sprut og dyre biler. Selvsagt er de psykopater, fordi alle rige mennesker har en brist i hjernen.

LÆS OGSÅ: Se Jack Nocholson forberede sig til ikonisk scene i 'Ondskabens hotel'

4: Jack and Jill (2011)
Hvem husker ikke Sandlers tidlige film, der i grunden okay sjove, fx Waterboy, Billy Madison og Happy Gilmore? Så skete der et eller andet midt i 00’erne: Kvaliteten dalede, og bundniveauet har indtil videre været Jack and Jill. Her spiller Sandler både Jack og hans tvillingesøster Jill. Jill er tyk, klodset og kommer til at køre Jacks blomsterbed over med græsslåmaskinen, og så prutter hun også. Ikke overraskende har denne film rekorden for flest Razzies. Spørgsmålet er bare, hvorfor helvede Al Pacino er med.

3: Avatar
Det er her, det bliver lidt kontroversielt, for godt nok vandt Avatar en oscarnominering for bedste film, men mange mener alligevel, at der ikke er meget film tilbage, hvis man først har taget de sjove 3D-briller af. For udover at være proppet med nyskabende visual effects er denne film i bund og grund Pocahontas om igen: De onde hvide kommer langt væk fra og bekriger naturfolket. En fra hver side forelsker sig i hinanden og så videre. Hele 3D-bølgen ser også ud til at være gået i sig selv - i hvert fald hvis indholdet ikke hæves betragteligt i forhold til Avatar.

2: Norbit (2007)
Eddie Murphy gik fra at være den cool konge af comedy i Saturday Night Live og standup-showene Delirious og Raw til i dag at lave den ene pinlige familiefilm efter den anden. Varemærket er, at Murphy spiller flere roller i samme film, hvilket dog ikke har været en kvalitet siden Coming to America (1988). I Norbit spiller han en lille, tynd mand og en stor, tyk dame. Allerede her er det lavkomisk, men der er god plads til prutter, sexjokes, og folk, der slår sig på sjove måder i de 102 minutter, filmen varer. 

1: Julefrokosten (2009)

Ikke siden Nicolas Bro og Mads Mikkelsen lavede reklamer for Storebæltsbroen, har danske skuespilleres talent været spildt i lige så høj grad som i Julefrokosten. Thure Lindhardt, Kim Bodnia, Ghita Nørby, Anders W. Berthelsen og Søren Malling spiller med i denne mildest talt pinlige film, bygget op omring en cocktail af falde-på-halen for de mindste og lumre vittigheder for de 13-årige drenge. Positivt er det dog, at her er tale om en film, der på grund af jule-temaet, kun genudsendes én gang om året – og heldigvis for det.


LÆS OGSÅ: Danmarks 10 ringeste tv-programmer i nyere tid

LÆS OGSÅ: 75 film enhver mand bør se

LÆS OGSÅ: 10 forrygende film du kan streame