Casper Christensen ved havet scroll-down

Casper Christensen:”Jeg vågnede op med tømmermænd, angst og paranoia”

Gennem sin karriere på film og tv har Casper Christensen genopfundet sig selv igen og igen, altid på jagt efter den næste klapsalve. Nu er den 51-årige komiker, filmmager og iværksætter gået i gang med den mest radikale omlægning af sit liv nogensinde. Samtidig afslører han over for Jonas Langvad Nilsson, hvad der skal ske, nu hvor han endegyldigt siger farvel til rollen som charlatanen fra ’Klovn’.

Af Jonas Langvad Nilsson
Foto: Martin Bubandt Video: Nina Buth Olsen
Long Read

Du begynder hver dag med at meditere en time siddende på en pude i dit arbejdsværelse. Hvorfor?

”Fordi det giver mig en tilstand af absolut ro. Jeg er afslappet og observerende og fjerner mig en lille bitte smule fra mit ego. Jeg er i gang med at finde ud af, hvem fanden jeg egentlig er.”

Er det et stort ego, du har?

”Alle mennesker har et ego, og vi er alle sammen slave af det. Et stort ego kan fortælle dig, at du skal have det hele, og at du er et stort menneske. Men det kan lige så vel være et ego, der fortæller dig, at du ikke er noget værd. Egoet spiller os et puds. Jeg tror, mit ego står og klikker frem og tilbage mellem at ville have det hele og hade alting. For mig handler meditationen om at få luft. Jeg tror ikke, jeg har et større ego end andre.”

Tror du, det har påvirket dit ego, at du har været et offentligt kendt ansigt, siden du var 21?

”Når du er blevet kigget på af et publikum i 30 år, kan det ikke undgå at påvirke dig på en eller anden måde. Man kan let komme til at forvente at komme foran i køen og få særbehandling. Det er der nogle kendte mennesker, der ikke kan styre, og de bliver forfærdelige at have med at gøre. Jeg synes, jeg har formået udadtil at bevare begge ben på jorden, men når jeg ser tilbage på de første år som kendt, kan jeg se, at jeg egentlig nok har været lidt forskruet i forståelsen af vigtigheden af mig selv.

Det har været den der med, ’Det fortjener jeg’, og ’Det har jeg har ret til’. I begyndelsen forstår du ikke berømmelsens natur, du tænker bare, ’Gud, hvor er det fedt, at alle folk er glade for mig, for jeg er også federe end de andre, og jeg skal også bare have.’ Men når du begynder at reflektere over det, så bliver det en lidt ensom verden at være i. For du ved, at folk omkring dig aldrig reagerer 100 procent, som de ville gøre over for et andet menneske.”

Se, hvad vi ellers skriver om: