Det er blevet sent. Vi sidder fem-seks stykker uden for et af Nyhavns værtshuse. De har egentlig lukket, men der er stadig fadøl og whisky på bordet. Pludselig rejser Lars Mikkelsen sig op, høj som han er, smilende, for han vil vise os et af Slava Polunins bedste numre.

Slava Polunin er en af Ruslands mest berømte klovne, og en af Lars Mikkelsens store helte. ”Der var en fantastisk poesi i alt, han foretog sig,” siger Lars Mikkelsen, ”det var så simpelt.”

Han tager to stole op på en måde, så armene slår knuder om sig selv.

”Han kommer ind på scenen sådan her,” forklarer Mikkelsen og træder et skridt tilbage for så at træde et skridt frem på de brosten, der nu er vores imaginære scene. Nogle engelske turister, som tidligere har været ovre for at sige hej til ’that guy from House of Cards’, stopper deres samtale og glor på den russiske præsident, der pludselig er blevet russisk klovn for øjnene af dem.

Klovnen er rystende nervøs. Han vil bare gerne sætte stolene fra sig, men han er alt for viklet ind i dem og bange for sit publikum. Det går hele tiden galt, og stolene havner på hans arme igen. Seancen varer et minut, måske mere. Det ene patetiske forsøg efter det andet. Det er hjerteskærende. Og utroligt morsomt.

”Polunin kører den i 10 minutter,” siger Lars Mikkelsen, da han til bifald fra de få resterende gæster i udeserveringen sætter sig ned igen.

Blandt dem er en tysk teaterinstruktør på besøg i byen. ”Du skulle blive klovn igen,” siger hun.

Lars Mikkelsen smiler. ”Måske,” siger han.