JEG HAR I år 40 års-jubilæum i musikbranchen med 30 år på pladeselskaberne Virgin Records, Universal Music og Warner Music samt 10 som selvstændig manager.
Igennem årene har jeg stået for afviklingen af promotion og taget mig af rigtig mange udenlandske navne, når de kom til Danmark. Blandt andre Bryan Ferry, David Bowie, Lenny Kravitz, Meat Loaf, U2, Metallica, Genesis og Peter Gabriel. Og … The Rolling Stones.
De første gange i 1995 og 1998, hvor der i begge tilfælde i Parken skulle afvikles en meet & greet med bandet inden koncerten. Dernæst i 2001, da TV-Avisen skulle til London og interviewe Mick Jagger.
DEN 3. OKTOBER 2017 skulle The Rolling Stones så igen spille i Parken. Jeg blev forinden kontaktet af koncertarrangøren, der spurgte om jeg ville komme ind til Hotel d’Angleterre dagen før koncerten og lære Mick Jagger nogle danske gloser og fortælle ham lidt om Danmark.
De skulle bruge en person, der var vant til at omgås store stjerner uden at blive starstruck eller gå fan-balalajka, men blot være i øjenhøjde med forsangeren til en snak, der skulle vise sig at blive noget længere end forventet.
PÅ CYKLEN IND ad Store Kongensgade mod d’Angleterre blev jeg pludselig ramt af tanken om, at det ikke var Hr. Hvem som helst, jeg skulle møde. Allerede som teenager var jeg ’på’ Stones, og deres mytiske overlever-egenskab har med tiden ophøjet dem til den ultimative legendestatus.
Heldigvis blev jeg taget utroligt godt imod af Mick ved indgangen til suiten, og herefter var det som at møde en god ven. Manageren bad mig om at skrive under på, at selve indholdet af vores samtale ikke kom videre, men jeg kan da fortælle, at den næste halvanden time var en behagelig rundbordssamtale med Mick, manageren, koncertarrangøren samt en assistent.
Fotograf Carsten Andersen
I HVERT LAND, Mick besøger, vil han gerne høre lidt om, hvad der rører sig, samt samle nogle gloser og ord op, som han kan bruge på scenen.
Annonse
Vi talte os frem til nogle sætninger, som han ville sige på dansk på scenen i Parken dagen efter, og under snakken optog han mine ord på sin mobil.
Jeg tog mig selv i at irettesætte Mick flere gange i undervisningen, men min elev var meget tålmodig og interesseret. Og så forestillede jeg mig, at han lå om aftenen og lyttede til min stemme på mobilen.
PÅ SELVE DAGEN for koncerten fik jeg et opkald fra Parken om, at jeg skulle komme backstage. Mick ville gerne lige bruge en halv time til at friske sætningerne op en sidste gang. Han var virkelig dedikeret.
Da vi var færdige bad jeg ydmygt om et billede sammen med ham. Desuden fik jeg to billetter til inner circle til koncerten, så jeg næsten kunne stå som en slags sufflør for Mick. Men han havde heldigvis en teleprompter til hjælp, og den fik han især brug for, da en af de lange sætninger kom.
Det handlede om en cykeltur dagen før på Christiania og et besøg hos bageren, hvor han bestilte ’hindbærsnitter’, hvorefter de tog limoen hjem. Keith Richards tilføjede iøvrigt kort efter: ’It’s good to be here … Well, it’s just good to be!’
NÆSTE DAG ROSTE aviserne Mick for hans udmærkede dansk, så jeg blev stolt over at have været hans dansk-lærer. Medierne kimede mig også ned for at høre, hvilken bager det var, Mick havde besøgt, men det forbliver en hemmelighed.
Hvis man er sådan én, der gerne vil spille musik, så skal man jo se på historien, ikke? Så kender man den Led Zeppelin-sang. Man kender den Guns N’ Roses-sang. Man kender musik fra alle årtier. Men bare at konsumere musik – at lytte – det er noget andet.
