Flavour er Danmarks første streetwearbutik. Den åbnede i 1993 med mærker som Stussy og Eastpak.
Foto: Camilla Schiøler

Danmarks første streetwearbutik fylder 25 år: "Streetwearen døde, da menigmand forbandt det med tribal-tatoveringer og alt for stort tøj"

I morgen er det 25 år siden, at Flavour åbnede på Skindergade i København og gjorde Eastpak-tasker og Airwalk-sko til almindelig beklædning. De eksisterer stadig i bedste velgående, men kalder sig ikke længere for en streetwearbutik og har nu meget mere fokus på bæredygtighed og økologi.

James Hetfield kom engang ind i Flavour på Skindergade i København for at købe underbukser. Den legendariske forsanger var i landet, fordi Metallica skulle spille fem koncerter i træk i Forum. Hetfield insisterede på kun at få boxorshortsene i medium. Kim Carlsen, ejer af Flavour, mente dog, at de var for små til musikeren:

"Skal I spille covernumre i aften? Som Iron Maidens 'Run To The Hills?"

"Nej, nej. Hvad mener du?"

"De der underbukser kommer til at klemme dig så meget om bollerne, at du vil synge alt for højt."

Hetfield blev overtalt og endte med at erhverve sig seks par underbukser i large.

Der har været mange store personligheder gennem årene inde i Flavour, som åbnede i en kælder på Skindergade i 1993 som Danmarks første streetwearbutik. Det er 25 år siden nu på fredag. Den står der stadig. 

I starten af 90'erne havde det været stort set umuligt at opdrive noget streetweartøj i København. Du skulle enten købe noget tøj, der var for stort i størrelsen, eller gå i Unique på Strøget og betale i dyre domme for et par 'Hammer-bukser', der så ud som dem, MC Hammer brugte i videoen 'U Can't Touch This'. Før Flavour åbnede, var der kun nogle få skateboardbutikker som Mills, Submachine og så Apple Apple, der solgte hiphop-tøj og band T-Shirts.

Men de var ikke egentlige streetwearbutikker.

”Der kan være noget forvirring om, hvornår du er en streetwearbutik og en skateboardbutik. Definitionen er, at der var skateboardbutikker, før streetwearen blev opfundet. En streetwearbutik er en forretning, der sælger tøj, sko og accessories, som der har noget med actionsport-kulturen at gøre," siger Kim Carlsen og forklarer yderligere:

"Streetwear kan heller ikke forveksles med hiphop. Hiphop er ikke streetwear eller omvendt. Men hiphoppen mente jo, at de var streetwear, fordi de hang i gaden. De var ’street’. Men det er noget andet. ’Streetkultur’ kan være mange ting. Det kan være fra de helt triste og kedelige drukkenbolte til kreative og entreprenante typer i den anden ende. Der var funktionalitet i streetwearen, mens hiphoptøjet var stort og baggy."

Carlsen begyndte selv som dreng i slutningen af 1970'erne at stå på skateboard, siden blev han punker med høj hanekam, læderjakker og nitter og sad i starten af 1980'erne på Gammel Torv, der var punkernes opholdssted.

I de efterfølgende år knækkede punkrocken sig i to retninger. Der var den engelske punkrock, hvor der var meget mere udklædning med højt hår og nitter, og den amerikanske og californiske punk, som i stedet var kort hår, ternede skjorter, chinos, jeans, Vans-sko - og hvor man skatede.

Carlsen var mest til det sidste. Han klippede hanekammen af og endte med at blive en del af inderkernen i skateboarding herhjemme. Han var den første i landet, der kunne lave en ollie oppe på et bord og startede turneringen 'Prygl i Parken', der var forløberen til 'Copenhagen Open'. 

Det var til de mange konkurrencer, at Carlsen som 25-årig fik ideen til at åbne en streetwearbutik. Han lagde mærke til, hvor mange tusinde mennesker der støttede op om kulturen. Men der var bare ingen, som tog sig ordentlig af dem.

"Skateboardbutikker havde 20 procent af markedet, men de resterende 80 procent var efterladt. Jeg tænkte med min punk- og skateboardbaggrund, at det var dér, hvor der var et hul i markedet. Jeg var så gennemsyret af denne kultur, at jeg mente, at der måtte være en repræsentant i vores land.”

Han ville åbne en streetwearbutik, der var faktisk var en skateboardforretning uden hardwear. Altså ingen boards, bare tøjmærkerne til livsstilen. Heriblandt surfing- og snowboardmærker.

Flavour blev en realitet, da Carlsen fik agenturet på det ikoniske steetwearmærke Stussy i Danmark. Han kontaktede sin tidligere chef, der havde en skateboardbutik i en kælder på Skindergade, og blev tilbudt at købe halvdelen af lokalet til Flavour. Forretningen stod klar efter blot en uge.

"Vi blev taget meget fint i mod. Men vi gav også kunderne en større udfordring, end de var vant til, fordi jeg havde begrænset detailerfaring. Vi havde kun to størrelser, da vi åbnede butikken. Large og X-large. Det var dét, vi tilbød. Kunne du ikke passe det, kunne du ikke være kunde. Vores midler var så begrænset, og jeg havde kun tre sæsoner samples for Stussy og for 100.000 kroner varer af de forskellige mærker, så for at få det til at strække og til at se ud af noget, kørte vi en periode med oversize.”

I 1993 var hiphoppen for alvor blevet populært herhjemme. Bare det år udgav 2Pac, Run-D.M.C, A Tribe Called Quest og Wu-Tang Clan eksempelvis store albums. Men samtidig buldrede grungen også afsted - selvfølgelig anført af Nirvana og Soundgarden. Flavour kunne udnytte begge miljøers popularitet.

"Grunge-folket var meget hurtig til at gribe ind i streetwearen. De kom ind i vores butik, fordi de kunne lide skoene, de store cargoshorts og de ternede skjorter."

"Grunge-bølgen passede så perfekt med streetwearen, så på den måde fik vi ekstra vind i sejlene.”

Der gik ikke længe, før der kom andre konkurrenter til Flavour i København. I 1994 åbnede streetwearbutikkerne Drop Dead i Pisserenden og Flying A i Kronprinsensgade. Men Flavour lykkedes med at gå andre veje. Carlsen satsede også meget på sneakers, solbriller og rygsække og var med til at gøre Eastpak-tasker og Airwalk-sko til almindelig beklædning.

"Vi fik for alvor fat i markedet, da vi åbnede op for skoafdelingen, hvilket i starten var en Airwalk-afdeling. Indenfor ret kort tid havde vi et stort udvalg med 120-130 forskellige par sko til hver sæson. Det var der ikke noget af andre steder på det tidspunkt. Sneakerbutikker i København fandtes ikke.”

"Min punkbaggrund betød, at vi tit gjorde noget, som de andre ikke gjorde, eller som man ikke måtte. Der var ikke andre, som gik så meget ind i sneakerkultur og gjorde det til en niche, som vi gjorde. Det samme var tilfældet med tasker."

"Da Eastpak skulle starte op i Danmark, tænkte jeg: ’Hvorfor skal jeg gå i Neye eller i en sportsforretning for at købe en rygsæk?’ Jeg ville lave et ordentlig udvalg med 30 forskellige tasker, og i det bedste år solgte vi over 4.000 tasker af bare den klassiske ’daypack’.”

Flavour kunne også finde på at sælge kunstige guldtænder, som du kunne sætte udenpå dine egne tænder. Det var en fuld svensker i jakkesæt og lyserødskjorte, der var åben helt ned til solar plexus, der en dag kom i butikken og tilbød at sælge 100 stykker.

"De solgte rigtig godt, men vi fik aldrig navnet på ham svenskeren eller på guldtænderne, så det var en engangsforestilling."

I dag er Flavour en livsstilsbutik

Op gennem 90'erne blev streetwear både mere mainstream og high-end-fashion. Den finere modebranche var hurtig til at lade sig inspirere af udtrykket, mener Carlsen. Derfor er der ikke noget, der hedder 'streetwear' mere, siger han.

"På gaden i dag kan du nu se en gammel businessmand på 50 gå rundt i nogle baggy chinos. Alle streetwearbutikker i slut-80’erne og 90’erne solgte også masser af polotrøjer, hvilket senere blev til high-end-fashion. Derfor er streetwear blevet mikset og er gået hen og blevet streetfashion."

"Man bruger ikke betegnelsen 'streetwear' mere, fordi den blev ødelagt, da menigmand forbandt streetwear med store mænd med tribal-tatoveringer og baggy tøj, hvilket var i slutningen af 90'erne."

Derfor ønsker Flavour også at kalde sig for en livsstilsforretning i dag. De er et produkt af streetwearkulturen, der bare har rykket sig med tiden. Det samme har Flavour.

De sælger for eksempel ikke længere Stussy, men i stedet bæredygtige og økologiske mærker som Patagonia, Pullover og Forét. Ligesom du kan købe gode rødvine og skincare pludselig. 

"Hvorfor ikke også sælge det?"

"Det er svært at være unik indenfor streetwear, for der kommer næsten ingen nye mærker. Den eksklusive distribution, der lå i streetwearen, er gået tabt. Derfor valgte jeg at bryde med de faste rammer og gå i en mere bæredygtig vej."

"Verden står overfor nogle andre udfordringer, og økologi har ligget os på sinde siden day-1. Jeg vil gerne trække os i en mere teknisk, funktionel, økologisk og bæredygtig retning."

"Bomuldsbranchen er en af de største forurenere i verden. For at lave et par jeans går der over 4.000 liter vand. Vi har tilført mærker som Patagonia og Pullover, der stadig har feelingen og er streetcool, men har en anden historie og er bæredygtige."

Hvordan er konkurrencen i København i dag?

"Jeg bruger ikke så meget tid på at kigge ud ad vinderne og se, hvad de andre gør. I stedet går jeg udenfor og kigger ind ad mine egne vinduer og ser, hvad jeg mangler og føler, at vi skal gøre her. Jeg gør, hvad jeg har lyst til og er sådan set ligeglad, hvad alle de andre gør. Det må de ligge og rode med. På den måde har det givet mig en mulighed for at have et nemmere sammenspil med mine konkurrenter, fordi jeg ikke løber efter dem og prøver ikke at kopiere. Der trækker jeg fra punken igen.”

”Vi lægger vel lidt arm med Wood Wood, Norse og Le Fix, men vi kan også noget forskelligt hver især, så jeg tænker ikke så meget på konkurrence. I den brede konkurrence er vi udfordret meget mere på mad og drikke. Folk vil hellere bruge deres penge på mad og har ikke et fastlåst billede på, hvad en burger må koste, men det har de fleste for et par bukser.”

Flavour markerer sit 25 års jubilæum med et event i butikken fra klokken 17-23 i morgen. Her vil der være gratis drikkevarer, overraskelser og give-aways. DJ Typhoon, DJ Dennis Uprock og DJ Karsten Loud kommer og vender plader, og hiphop-actet Brummen også giver et par numre. Desuden kan du få 25 procent rabat på alle varer i butikken.

Læs mere om eventet her.

Se, hvad vi ellers skriver om: Stil, Streetwear, Guide til København, Sneakers, Skateboarding og Hiphop