”Der er virkelig ild i ham. Han er ræve-rødhåret, og så kører han på samme tid lokumsbrættet med en gededusk på. Den er helt fræk. På det tidspunkt var han anderledes end de andre, fordi de fleste fra midten af 1980’erne til midten af 1990’erne kørte sneglen, og der må man sige, at han har givet den lidt ekstra gas.”
”Han kørte det afblegede stubskæg med helt skarpe kanter sammen med en afbleget hanekam, så han skiller sig helt sikkert også ud fra mængden. På den måde var han nok også et modeikon, for han er også en flot fyr. Det er absolut ikke rart at blive afbleget på kinderne, så han er gået all-in på det.”
”Han er jo kendt for at være en kriger på midtbanen, og det ligner han absolut også. Han har det her hipsterlook, og der er helt sikkert rigtig mange unge mænd, der ville ønske, at de kunne få sådan et skæg dér. Det er cool og råt, men man kan også se, at han gør noget ved det, da det er trimmet og velplejet.”
”Jeg kan huske, da jeg selv ville prøve at få lidt skæg, at jeg også havde den der lille hyggetrekant under underlæben, og han har været et modeikon i lang tid. Han havde de her lange, tynde, spidse bakkenbarter og så den lille dusk under underlæben. Det var der rigtig mange, der gerne ville have dengang.”
”Han havde jo sneglen. I 1980’erne var stilen permanentkrøller og overskæg, som både det vesttyske landshold og vores eget landshold kørte med. Senere har David Seaman også haft den store snegl, men Bergomi slår dem alle sammen – han er vildere end en hvalros.”
Jeg tager også min del af ansvaret for, at jeg sikkert også kan være polariserende, men – også med min meditation og min buddhismeinteresse – hæ! – så prøver jeg at være lidt mindre polariserende, end jeg før har været. Jeg er faktisk begyndt at tænke en lille smule, før jeg taler. Det har jeg altså ikke været så præget af.
