Tobias Lund Andresen: ”Når man er dansker og sprinter, som jeg er, så skal man have vundet Copenhagen Sprint”
For andet år i træk lægger Danmark asfalt til sit eget World Tour-løb. Copenhagen Sprint har allerede markeret sig som et løb med internationalt topfelt, massiv opbakning langs ruten og en folkefest, der bringer verdenseliten tættere på danskerne. Her fortæller Tobias Lund Andresen, cykelrytter på Decathlon CMA CGM, om, hvordan han oplevede løbet sidste år.
Offentliggjort
Sponsoreret af Copenhagen Sprint.
Copenhagen Sprint var kæmpestort sidste år. Det var det første World Tour-løb i Danmark. Jeg blev nummer fem, men det var jeg faktisk ret skuffet over. Jeg fik aldrig lov til at køre min spurt for alvor. Jeg blev lukket lidt inde, og det er det værste som sprinter.
Hele vejen ind til København køres der på mange af de veje, som jeg selv har trænet og nærmest er vokset op på. Inde i byen er det et virkelig sjovt ræs, som er ret teknisk svært med mange sving og accelerationer. Det er ekstra sjovt, fordi vejene er så velkendte for mig. Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig at få lov at køre cykelløb på dem.
Tobias Lund Andresen jubler over sin sejr under Tirreno-Adriatico tidligere i år.
Jeg har altid beundret og været misundelig på mine franske og belgiske holdkammerater, fordi vi så ofte kører cykelløb på deres veje. Man bliver stolt over, at ens hold kommer op til Danmark og kører løb, hvor man er vokset op.
Inde i København var det ret vildt sidste år – der var nærmest tilskuere hele vejen. Opbakningen fra det danske publikum kan virkelig mærkes undervejs i løbet. Bare det at høre, at nogle råber ens navn, det er jeg slet ikke vant til. Det giver lige lidt ekstra, og det er noget, jeg tænker over, når jeg sætter mit nummer på ryggen om morgenen – jeg ved, at de fleste vil heppe på mig
Som dreng var jeg altid ude at se PostNord Danmark Rundt, og det har været med til at give mig lysten til at blive cykelrytter. Bare det der med at få en drikkedunk var jo det vildeste dengang.
I år skal jeg have revanche. Jeg kommer for at vinde. Når man er dansker og sprinter, som jeg er, så skal man have vundet Copenhagen Sprint på et tidspunkt. Hvorfor ikke bare i år?
Jeg har været en kæmpe egoist. Jeg har levet et meget, meget travlt liv, siden jeg var et ungt menneske og startede mine første firmaer. Jeg har siddet i spidsen for en international koncern i 18 år, hvor jeg rejste over 170 dage om året. Og der har det altid været Inge, som fik vores hjem til at fungere.