Før der overhovedet var tænkt på hipstermode som Wood Wood-striber, Vibskov-rygsække, Cheap Monday-jeans og det obligatoriske retrokamera om halsen, skabte den engelske illustrator og børnebogs-forfatter Martin Handford i 1987 den populære børnebogserie ’Where’s Wally’. De detaljerede universer, hvor det gælder om at finde en knægt med stribet T-shirt og jeans i et farverigt orgie af figurer, der i stil og udtryk ligner ham selv en hel del, er som taget ud af et scenarie under den københavnske musikfestival Distortion – eller Roskilde Festival, for den sags skyld.
Stilmæssigt er Holger den perfekte karikatur af stereotypen på unge subkulturelle storbydrenge og -piger, i folkemunde lidt irriterende defineret som hipstere. Stilen er egentlig både ærlig og et udtryk for god smag, for ingen af elementerne ligger langt fra vores skandinaviske garderobeophav med stribet Mads Nørgaard-strik, hang til smalle jeans, tophuer og vandrerygsække.
Herhjemme er mærker som Wood Wood, Norse Projects, Peter Jensen, Henrik Vibskov og A.P.C. blandt favoritterne. Kameraet kan til nød være digitalt og gerne fra Leica, men skal det være helt rigtigt, så er en analog model i originalt kernelæderetui at foretrække. Holger-hipsteren kommer naturligvis heller ikke langt uden sin rygsæk, og her er det aktuelle udvalg af kanvas- og læderkombinerede udgaver perfekte til at fuldende stilen. God jagt, vi ses i mængden.
Jeg har altid interesseret mig for mennesker. Det er min store styrke. Det er også derfor, jeg var god som lærer. Snakke med dem, lytte til dem, forstå dem, give dem gode råd og vejledning. Jeg har altid elsket den der kontakt med mennesker. Den byggede jeg ind i fodbolden.