Da jeg for nylig genså Julian Schnabels ’Basquiat’ fra 1996, blev jeg mindet om, hvor visuelt tungt et præg Jean-Michel Basquiat (22. december, 1960 – 12. august, 1988) nåede at sætte i sine 27 leveår, ikke bare kunstnerisk, men også stilmæssigt. Hans historie, kamp, kunst og generelle høje multikreative niveau på tværs af genrer har inspireret millioner siden, både alment berigende som karriereforbilledligt.

Både intellektuelt og kreativt var Basquiat allerede som fireårig foran sine jævnaldrende. Han lærte tidligt at læse, skrive og kunne allerede fra en ung alder mestre at tale flydende spansk, fransk og engelsk. Kunstnerisk viste han også tidligt en innovativ overlegenhed og et kreativt overskud, der i sin samtid ikke lignede meget andet.

Under pseudonymet SAMO vandt han med sin husmurgrafitti anerkendelse og et bredere folkelig kendskab. De fleste med selv et perifært bekendtskab til Basquiats historie er opmærksomme på Andy Warhols indflydelse på Jean-Michels blåstempling først i kunstverdenen og efterfølgende i medierne og den brede befolkning.