Den garderobeting, jeg stil- og smagsmæssigt har haft det mest forkvaklede forhold til, så længe jeg næsten kan huske, er sandalen.

Jeg blev født i slut-70’erne, og igennem min opvækst stod sandalen som et symbol på det mest fodformede og jævne, en mand kunne iføre sig. Sandalen er jo i virkeligheden kun til for komfortens og fodhygiejnens skyld, for kønt og appetitligt er det egentlig ikke at kigge på andre folks fødder.

I flere årtier har udtryk vægtet over komfort, men pludselig var det, som om moden blev vendt helt på vrangen. Måske startede det for et par somre siden. I kølvandet på Normcore-bølgen, der gjorde sit indtog i den yngre generations garderobe, som et oprør mod ældres generationers mærkefiksering, kom komforten også i fokus.