Sprezzatura kan groft defineres som beskrivelsen af – ubesværet og skjult – at se nonchalant og tjekket ud. Italienske mænd udøver generelt sprezzatura til perfektion. Jakkesættet til hverdag er mere reglen end undtagelsen. Lette uldkvaliteter i sommerhalvåret og tungere om vinteren. Habitterne sidder, som de skal, og tjener deres formål både formelt, funktionelt og som ode til historikken for italiensk garderobekultur.
Stort set det samme er tilfældet, når vi kigger på briterne. De ser måske mindre tilbagelænede og afslappede ud i deres mørkeblå og nålestribede jakkesæt, men de ved, hvordan det skal sidde, og mange trækker stolt og trygt i habitten på daglig basis.
Hvordan går det så i Danmark? Ved den gængse danske mand, hvad sprezzatura betyder? Føler vi os generelt komfortable i jakkesæt, og er vi overhovedet parate til at lide for skønheden selv i festlige sammenhænge?
Det har tit undret mig, at vi (mænd) i Danmark – med en designarv så stolt, skarp og kompromisløs som vores – ikke i samme udstrækning ønsker at klæde os ud fra samme principper. Når nu vi ved, at klæder skaber folk, og at førstehåndsindtrykket, som også er funderet i, hvordan vi er klædt, er vigtigt for, hvordan vi bliver mødt af vores omgivelser. Hvorfor er det så, at så mange kommer sjoskende i udtrådte gummisko, udtjente lærredsbukser og en forvasket T-shirt?
