Det er i denne uge, at modens påfuglemænd flasher halefjerene.
Stedet er Firenze, og anledningen er Pitti Uomo, en tøjbranchemesse, der ikke bare trækker købere, sælgere, skræddere og designere til fra hele verden. Den halvårligt tilbagevendende begivenhed trækker også de mest forfængelige hankønsindivider til i håbet om lidt linsetid med streetstylefotograferne.
Pitti Uomo er simpelt hen stedet, man skal være lige nu, hvis man gerne vil vise garderoben frem for alverden. Og idet messen henvender sig til både de klassisk skrædderi-interesserede, til streetwearfolket og til alle midtimellem, der kunne finde på at mikse high end med sporty, så er publikums påklædning et ganske pålideligt stilbarometer.
Ikke mindst på frakkefronten giver messen en indikation på, hvordan vinden blæser. Selv om vinteren ikke for alvor er kold i Firenze, dikterer beklædningssæsonen fyldigt overtøj. Og i år skal det være ekstra fyldigt.
Profilerne, ikke mindst inden for streetstyle, er større og mere uformelige disse år, og det har også spillet ind på, hvordan en klassisk klædningsgenstand som en frakke skal se ud.
Jeg tager også min del af ansvaret for, at jeg sikkert også kan være polariserende, men – også med min meditation og min buddhismeinteresse – hæ! – så prøver jeg at være lidt mindre polariserende, end jeg før har været. Jeg er faktisk begyndt at tænke en lille smule, før jeg taler. Det har jeg altså ikke været så præget af.