Specialbutikken Tibberup Høkeren i Helsingør er hele køreturen værd

Tibberup Høkeren sælger både ting til boligen fra 1950 og før det – og tøj. Hvorfor?

”Det stod faktisk aldrig på vores liste, at vi også skulle forhandle tøj. Men i årenes løb har jeg rendt rundt i det tøj, jeg selv synes er rart at have på, og så er der kunder, der har spurgt, hvor tøjet var fra. Efterhånden var der så mange, der spurgte, at vi sagde: ’Okay, når vi alligevel er i Frankrig for at købe ind til butikken, kan vi så finde et sted, hvor vi kan købe nogle bukser?’

Vores tøj er ikke modetøj – i hvert fald ikke bevidst. Vi vælger det tøj, vi selv kan lide. Det er tøj, der kan vaskes og bruges, og det bliver bare mere lækkert med tiden. Det er i virkeligheden filosofien bag alt det, vi laver.”

Det kan være en kunst at finde den helt rigtige arbejdsjakke. Hvad er en god ’bleu de travail’ i din verden?

”Vi arbejder sammen med et lille fransk firma, der hedder Le Laboureur. De laver den klassiske ’bleu de travail’. Snittet er kort og firkantet, og man kan bevæge sig i den eller have en trøje på indenunder uden problemer. Det er det samme snit, som arbejdsjakken originalt blev lavet i, og det tiltalte os.”

Skal jeres tøj gerne være noget, der holder til mere end næste sæson?

”Bestemt. Jeg gider ikke stå og sælge noget, der er fremstillet under tvivlsomme forhold, og som kun holder en måned. Håndværket skal være i orden, for ellers ophører vores eksistensgrundlag. Men det kræver tilvænning. Da vi fx startede med det franske arbejdstøj, var der ikke en kæft, der købte det, fordi folk ikke fattede det. De kom og sagde: ’Gud, hvor er de stive,’ når de tog et par bukser op. Men: ’Prøv nu og hør for fanden, der har jo ikke siddet en bangladeshisk pige og tygget i dem, så de kunne være behagelige for dig at tage på med det samme. Du er nødt til at gå med dem, så de bliver slidte og gode at gå i.’ Der var ingen, der ville have de bukser dengang, men det har heldigvis ændret sig.”

Hvor finder I inspiration?

”Vi bruger rigtig meget tid på at rejse rundt i udlandet og gå alle mulige mærkelige små gader igennem. Vi spejder efter, hvordan folk stykker deres sortimenter sammen, og om der er noget, der kunne være spændende der. Det tager helvedes lang tid, men det er også sjovt. Nogle gange er vi heldige, og andre gange konstaterer vi, at der ikke var noget som helst. Det er sådan, det må være.”

Hvad kan du ikke undvære i din egen garderobe?

”De bukser, jeg render rundt i. Jeg kan ikke gå i andet. Det er sådan nogle løse gulerodsbukser. Franskmændene kalder dem ballonbukser, og der er masser af benplads. Dem kan jeg sgu ikke undvære. De er khakifarvede, og de går til alt.”