Foto: Pierce Brosnan viser, at han har styr på sine ure.

Ure alle mænd bør kende: Dykkeruret

Alle ure har noget til fælles. Hvad enten det er til jakkesættet, dykkerturen, racerbanen, rejsen, båden eller skyttegraven. De er her, fordi vi på et tidspunkt har haft brug for lige netop deres egenskab. 

Sådan er det også med et af de allervigtigste ure gennem tiderne: Dykkeruret. Uret, som var blandt Che Guevara, James Bond og Jacques Cousteaus favoritter, er dog ikke længere forbeholdt professionelle dykkere.  

LÆS OGSÅ: Dit næste ur er af bomuld eller carbon 

Men selv om man ikke nødvendigvis bruger al sin fritid under vandet, kan man jo sagtens være interesseret i, hvorfor uret ser ud, som det gør. Og smider man en pæn månedsløn efter noget til håndleddet, er det da også meget rart at kunne sige noget klogt om det.
  
Denne artikel er den første i en Euroman-serie om de vigtigste typer af ure, hvor vi giver dig de største ikoner, de billige alternativer og de vigtigste nedslag i urenes lange historie.   

DEN KORTE HISTORIE OM DYKKERURET

I 1927 svømmer Mercedes Gleitze over den engelske kanal med et Rolex-ur i en halskæde. Året forinden har Rolex patenteret en ny måde at sammensætte uret, der fungerer ligesom en glaskrukke med skurelåg. Når låget er skruet på, kan vand ikke komme hverken ind eller ud. 

Efter mere en ti timer i vandet virker Mercedes Gleitzes ur stadigvæk. Gleitzes svømmetur gør, at folk begynder at få øjnene op for at vandtætte ure. Kort efter rykker Rolex-grundlægger Hans Wildorf en helsides annonce om det vandtætte ur i Daily Mail, og siden har markedsføringsafdelingerne hos de store urhuse bokset om at kapitalisere på dykkeruret.

LÆS OGSÅ: Der findes et ur til enhver tid i en mands liv



Det er dog først, da Omega lancerer deres ’Marine’ i 1932, at man får et ur, som kan bruges til decideret dykning. Uret er på størrelse med nutidens små dameure og pakket ind i en ydre kasse, der sikrer urværket mod vandet. 



De første dykkerure, som bliver anvendt i professionelle kredse kommer fra italienske Officine Panerai i 1936. Ifølge ursamler, -skribent og –vurderingsekspert Kristian Haagen har det italienske militær brug for vandtætte ure til kortere undervandsmissioner om natten.

Missionerne foregår blandt andet på bemandede torpedoer, som italienerne kalder ’maiales’ eller på dansk: Grise. På denne tid er torpedoer relativt simple, men også upræcise. Derfor finder italienerne på at ombygge torpedoerne, så der er plads til soldaten, der kan styre torpedoen indtil det afgørende øjeblik. Panerai leverer nogle ordentlige på ure hele 47 mm og med selvlysende visere, som gør det let for soldaten at aflæse tiden hurtigt.  

LÆS OGSÅ: Sådan laver du agurkesalat

Det var i øvrigt også grundlæggeren af Panerai, Guido Panerai, der første gang brugte selvlysende visere og tal. Det skete i 1915, hvor den selvlysende effekt blev skabt ved hjælp af stoffet radium. Formentlig havde Panerai ingen anelse om, at stoffet er mere end 1 million gange mere radioaktivt end uran. I dag er radium da også for længst blevet udfaset, og i stedet anvender urhusene det ufarlige luminova-stof.


Billede: Panerais brug af radium forklarer i øvrigt, hvorfor instrumenterne fik navnet ’Radiomir’. Et navn som også bruges den dag i dag.  

Som man kan forvente, er der stor uenighed om, hvem der var først med det vandtætte dykkerur. Og hvis man samtidigt husker, at store dele af det italienske Panerai faktisk blev lavet af Rolex, bliver forvirringen ikke mindre. Og Rolex, Omega og Panerai er langt fra de eneste, der kæmper om den ære. 

En ting er dog sikkert: I dag kan et ur først klassificeres som et dykkerur, når det kan holde til trykket 100 m. under havets overflade. Det betyder dog ikke, at du også kan have det om håndleddet på så dybdegående missioner. Trykket på uret bliver nemlig større jo mere du bevæger det, og derfor kan et svømmetag medføre en brist på konstruktionen.  
 
DE STØRSTE IKONER

I dag har alle de store urhuse et dykkerur på varelisten. Og særligt et design går igen. Rolex’ ’Submariner’ har dannet skole inden for dykkerurene. som den dag i dag, stadig er det mest klassiske dykkerur, du kan finde. Som man kan se på billedet, har folkene på Rolex-hovedkvateret i Geneve heller ikke haft behov for store ændringer i designet siden det første udkom i 1953.  



”Submariner er måske det mest kendte ur i verden, og det har defineret dykkeruret, som vi kender det i dag. Så det er nok det ur, der har gjort mest for Rolex. Året efter kom GMT-Masteren, som både dengang og i dag har næsten samme urkasse. Havde de ikke lavet det, ville de nok ikke være, hvor de er i dag,” fortæller Søren Gade fra urbutikken Klarlund.  

”Da jeg startede hos Klarlund for 13 år siden, blev de solgt for omkring 30.000 kroner, og de samme modeller går i dag for det samme på brugtmarkedet. Hvis ikke lidt mere. Hvis du kan beholde det i omkring ti år og passe nogenlunde på det, vil du med stor sandsynlighed have en sikker investering,” fortæller Gade.
 


Men Rolex skal ikke have al æren. I modsætning til hvad de fleste tror, var Rolex faktisk ikke først med den ikoniske drejekrans. Allerede et par måneder inden Rolex lancerede deres Submariner, var Blancpain på banen med deres Fifty Fathoms. Dette ur havde en drejekrans, som Blancpain havde vundet patent på et helt år forinden. Det er dog stadig Submariner’en, der står som det største ikon blandet andet pga. af en langt større kommerciel succes. 

Kristian Haagen mener, at vi også bør nævne Omegas ’Seamaster 300’, som kom fire år efter Submariner’en. På billedet har vi en nyere version af klassikeren, der ligesom Rolex har den velkendte drejekrans.

Et af de ure, som aldrig blev et ikon, men som måske burde have været det, er IWC’s Porsche Design Ocean 2000 fra 1980, som ifølge Kristian Haagen er det mest oversete dykkerur. Uret er designet af Ferdinand Porsche og er vandtæt til 2000 meters dybde. Og her skal man huske på, at Rolex’ pendant, ’Sea Dweller’, på samme tidspunkt ”kun” gik til 1.220 meter.

LÆS OGSÅ: 30 steder du skal besøge, inden du er 40

”Det er bemærkelsesværdigt, at en anden end de helt store kom med et så godt dykkerur. Man skal huske, at IWC på det tidspunkt var en lille spiller. Og så kan jeg godt lide at det er så underspillet ift. alle andre dykkerure,” fortæller Kristian Haagen om uret, der blev brugt af det tyske Bundeswehr. 

Du har måske hørt et ur blive omtalt som ’tuna can’ eller ’hockey puck’. I så fald er det den voluminøse Seiko Marinemaster, der på hele 48 mm rigtig nok sender tankerne i retning af en dåse tun. Seiko har netop lanceret en ny Prospex Marinemaster, der er en fejring af 50 året for det japanske mærkes første dykkerur.  



SPOT ET DYKKERUR

1. Viserne: Eftersom hele ideen med et dykkerur er, at det skal kunne aflæses under vand, er viserne enten relativt store og/eller selvlysende. Af samme grund er eksempelvis Panerais dykkerure enormt store.

2. Drejekransen: Ofte er drejekransen det mest afslørende stilistiske træk ved de fleste dykkerure. Ikke alle, men mange dykkerure har en drejekrans som den Rolex introducerede i 1953: 



Dykkeren indstiller kransen, så trekanten er ud for minutmarkøren og går derefter i vandet. Således kan dykkeren aflæse, hvor længe han har været under vandet, og dermed også hvor meget ilt han har brugt. Af samme grund kan drejekransen kun dreje mod urets retning. Hvis du rammer mod noget, kan kransen altså kun give dig mindre tid, og du bliver derfor ikke fanget under vand uden ilt i tanken. 

DE BILLIGERE ALTERNATIVER

De ikoniske dykkerure er dyre. Men heldigvis kan du snildt finde pæne og funktionelle dykkerure, som kan bruges til det meste. Her guider vi til billige, men stabile produkter: 





1.
(yderst til venstre): Citizen Promaster Diver i gavmilde 47 mm. Drevet af solenergi og vandtæt til 300 m. Fås til 2.200 kroner på Citizens hjemmeside.  

2.
(I midten). I en anden designmæssig boldgade har vi Suuntos dykkerure, som ifølge Kristian Haagen 'er noget af det mest seriøse'. På billedet ses det finske urmærkes lidt billigere D6i-model på 48,5 mm, som mere er en computer end et almindeligt ur. Uret viser dybder ned til 150 m. under vandet. Uret ligger til små 6.000 kr.

3.
Certina DS Action Automatic i en urkasse i mere afdæmpede 42 mm sammenlignet med de to andre. Et ur, der matcher dykkerurets klassiske stilistiske træk, her med blå urskive og drejekrans. Uret går til 5.750 kroner på urkompagniet.dk. 

BRUG DET TIL

"Dykkerurene har ofte metallænker og relativt store både i bredden og højden. Desuden er dykkerure en underkategori af sportsure. Derfor er dykkerurene gode til et jeans og t-shirt, men går også fint til en skjorte i uformelle sammenhænge.

Selv om Rolex mener, at du kan have deres Submariner på til et jakkesæt, foretrækker vi et fladere dress-ur med læderrem, der let glider ind under skjorteærmet," fortæller Senior Fashion Director for Euroman og Eurowoman Frederik Lentz Andersen. 

LÆS OGSÅ: Sådan får du det rigtige ur med hjem 

LÆS OGSÅ: Omega sætter ur på dansk astronaut

LÆS OGSÅ: En kvinde vi kan li': Roskilde Festival 2015

Se, hvad vi ellers skriver om: Ure, Stil og Rolex