Hvad motiverer dig til at gå ind i politik?

”Jeg har seks børn, jeg er i god form, jeg har en dejlig kæreste, men jeg er skide bange for klimaet. Jeg er bange for det hele. Jeg kan sgu ikke lide det der vejr. Det var 30 grader i 90 dage i sommer, det kan ikke være rigtigt. Kan du følge mig? Enhver tosse kan da regne ud, at der er noget galt. Der er sket et eller andet, og nu skal der gøres noget ved det.”

Du har stiftet det politiske parti ’Klaus Riskær Pedersen’. Hvad er der galt i Danmark?

”Vi skal igennem en omstilling, fordi vi har bygget samfundet op på nogle grundpiller, som nu er ved at skride. Vi skal ned i fundamentet. Dér, hvor det ikke længere er nok at pille ved småtingene. Klima- og miljøomstillingen skal gennemføres i Danmark inden for de næste 20 år. Det er et must. Problemet er, at vi, som tingene kører i dag, ikke har penge til både at opretholde velfærdsstaten og samtidig løse klimaproblemet.”

Hvad skal vi gøre anderledes?

”Vi er nødt til at kigge på, hvordan vores skattesystem virker. Almindelige danskere betaler otte ud af 10 kroner i skat, mens erhvervslivet og bankerne kun betaler to ud af 10 kroner. Der er opstået en skævvridning, der lægger den største skattebyrde på den arbejdende befolkning, mens alt andet er blevet relativt let beskattet. Vi kender alle de it-virksomheder og olieselskaber, der aldrig har betalt fem flade ører i skat i Danmark. Nu må vi finde en anden måde at få skrabet pengene ind på.”

Du har sagt, at du ikke er politiker og heller ikke vil være det. Hvordan hænger det sammen?

”Jeg skal ikke ind på Christiansborg, fordi jeg skal have en løn. Når jeg siger, at jeg ikke er politiker, er det fordi, jeg associerer en politiker med en 35-årig Djøf-uddannet, samfundsvidenskabelig student, der søger en karriere som levebrødspolitiker. Jeg kommer med et andet udgangspunkt. Jeg mener, det er godt, at der kommer nogen ind, som ikke vil gøre politik til et livstidsjob. Når man som jeg er uafhængig og ikke skal leve af det, så har man grundlaget for at udvise det nødvendige politiske mod. Courage!”

Vil de personer, der bliver en del af dit parti, komme med en baggrund som ligner din?

”De personer, jeg kan tage med mig, skal have samme profil. Jeg vil have et hold af ’senatorer’. Jeg vil gerne have valgt 10-20 senatorer ind. Aldrende folk med erfaring, der ikke er så skide bange, men har power til at træffe beslutninger. Jeg kan ikke finde en anden måde at gøre det på, fordi det toppartistyrede system, som vi har nu, er en del af problemet.”

Hvad er der galt med den måde, politikere agerer på i dag?

”Vi skal have adskilt drift fra udvikling. Vi skal have adskilt embedsmænd fra politikere. I dag er politikere blevet embedsmænd, og embedsmænd er blevet politikere. Selv om politikere over en bred kam er velmenende og veluddannede, er de alle sammen mellemledere. De er ikke topledere. Der er ministre, som jeg aldrig i mit liv ville ansætte i en virksomhed med over 50 ansatte. Det er helt utænkeligt. De har slet, slet ikke den erfaring og udholdenhed, der skal til.”

Hvordan vil du helt konkret arbejde i Folketinget?

”Lad mig komme med et rigtig godt eksempel: Vi har vores klimadagsorden, og vi har en voldsom gældsætning af landbruget, som skylder 341 milliarder kroner væk. Bankerne har problemer med at have så store tilgodehavender, og landmændene har ikke skyggen af en chance for at betale. Hvis du kombinerer det alt sammen, vil det være snublende nærliggende at gældssanere landbruget, som så til gengæld skal gøre en del af deres jord CO2-holdbar. Det er en byttehandel. De får 150 milliarder i løn og giver os 150.000 hektar jord, der er CO2-absorberende. Dermed får vi effektivitet i landbruget, vi får lukket de dårlige landbrug, der ødelægger markedet, og vi får gang i klimaomstillingen. Det bør være en no brainer.”

Der er vel ikke nogen tvivl om, at du overvejende er på den borgerlige side, men jeg hører dig også sige ting, der ligger til venstre for midten?

”Lad mig være helt klar. Der har ikke været en venstrefløj i Danmark siden begyndelsen af 70’erne. Der er nogen, der kalder sig venstrefløjen, men de har reelt intet at gøre med venstrefløjen. Det er klientpartier, der administrerer specielle befolkningsgruppers særinteresser. Men at tilhøre venstrefløjen indebærer, at man er villig til at lave forandringer i samfundet. Man forandrer for at skabe, mens højrefløjen er bevarende. Det er den helt grundlæggende forskel. I min arbejdsproces vil jeg blive betragtet som en slags aktivist, og det vil have karakter af venstrefløj. Men ser du på det, jeg ønsker at lave om, så ligner jeg en pæn, gammel konservativ. Mine livsværdier er konservative. Familien er et bærende element for mig, jeg elsker nationen og dens sikkerhed, og jeg ønsker at bevare vores velfærdsstat, vores sociale sikkerhed for dem, der er udskældt og udstillet. Du kan i virkeligheden se mig som en anarkistisk konservativ.”

Hvilket forhold forventer du at få til de andre politikere, hvis du bliver stemt ind?

”Jeg kender rigtig mange politikere på topniveau og parlamentarikere. Jeg omgås dem socialt, vi er en del af det samme sociale liv. Jeg går til receptioner med dem, jeg går til middage med dem, og jeg er også inde i Folketinget til samråd, der interesserer mig. Det, jeg kan sige med meget stor sikkerhed, er, at politikerne er bedre end deres omdømme. De er faktisk meget dygtige, de har en stor abstraktionsevne, og de fleste har en god intention. De vil gerne noget med livet, de vil gerne lave nogle fede ting. Og så spørger man sig selv: ’Hvis man har en masse mennesker, der egentlig på mange måder er nogle fede folk, hvad er det så, der går galt?’”

Hvem vil du pege på som statsminister?

”Jeg kommer ind for at arbejde, ikke for at lave ballade. Mine politiske kollegaer er samarbejdspartnere. Jeg vil ikke bringe mig selv i en situation, hvor jeg misbruger den tillid, befolkningen har vist mig. Jeg vil ikke kravle op i et træ som Liberal Alliance og stille så mange ultimative krav, at det bliver nærmest umuligt at kravle ned igen. Jeg vil heller ikke gøre som Nye Borgerlige og svine folk til, som jeg skal ind og arbejde sammen med. Det giver ingen mening for mig. Hvad fanden skal man så derind for? Det afgørende er, at mit parti ikke vil gå ind og vippe nogen af pinden. Det er ikke vores opgave. Mit parti arbejder med sager og projekter og opretter ordførerskaber, projekt for projekt. Vi har ikke nogen tosser, der bare udtaler sig om alt muligt. Og vi vil kun lette røven, når vi tænker: ’Nu må det være nok’. Giver det mening, det svar?”

Ja, det lyder til, at du ser dig selv og dine partifæller som en form for jægersoldater, der træder til, når der opstår alvorlige problemer …

”Præcis. Det er general Patton, der kommer nu, og det skal man forstå. Det glæder mig, at du tog ordene ud af munden på mig. Klaus Riskær er general Patton. Jeg har altid været der, hvor kuglerne flyver om ørene. Jeg har også selv måttet tage nogle kugler. Jeg har altid været der, hvor der er blevet rykket grænser, for det er dér, man vinder krigene. Jeg er ikke en Eisenhower eller en Lars Løkke. Jeg er ikke en pletfri bly viol, der har siddet og stemplet kuponer i Finansministeriet i hele mit liv og aldrig taget en chance. Livet handler om at tage chancer, hvis du vil forandre. Jeg er ikke bange for at miste mit genvalg. Jeg går ikke på kompromis med det, jeg lover.”

Tror du, at vælgerne vil forstå den model?

”Ja, det burde være lige noget for folk, der stemmer Liberal Alliance eller Alternativet. Dem, der er trætte af politik og bare overvejer at stemme Nye Borgerlige, fordi de godt kan lide Lars Tvede og hans spekulationer nede i Schweiz, skal huske på, at Lars Tvede har skrevet en biografi om, hvor glad han var for at arbejde for mig og starte i min virksomhed. De vælgere kunne passende smutte over til mig, fordi de her vil lære det samme, som Lars Tvede lærte; at selv om man har penge, kan man også være medlem af et fællesskab. Jeg ved godt, at Lars Seier og Lars Tvede nu tror, at de har skabt alting selv. Men de glemmer, at næsten alt, der bliver skabt, kommer ud af processer, man er en del af, og de glemmer også, at hele vores civilisation og menneskesyn bygger på fællesskaber.”

Du har skældt Joachim B. Olsen ud på tv. Kan det bekymre dig, at folk måske vil mene, at din direkte form er politisk ukorrekt?

”Jeg tror, at vælgerne har brug for at se, hvem man er. Jeg kan næsten ikke høre forskel på, hvad folk siger i politik i dag. Når jeg sidder og hører kommentatorer og eksperter og unge folketingspolitikere, er det svært for mig at fastholde interessen. Budskaberne er tilslørede, holdningerne er uklare. Alle mener det samme plus-minus 10 procent. Det sker ikke med mig, det kan jeg garantere for. Politisk tale og opførsel er iscenesat, og jeg vil gerne have virkeligheden bragt tilbage i politik. Det vil betyde, at taleformen godt kan blive lidt anderledes. Da jeg var gæst hos Clement på DR sammen med Joachim B. Olsen, var jeg høflig, men til sidst sagde jeg stop. Olsen er finansordfører, og vi talte om landbrugsløsning, og det viste sig, at han ikke har forstået forskellen på pengepolitik og finanspolitik. Det kaldte jeg ham på. Tonen bliver nok lidt mere rå, når de her sure senatorer kommer på banen. Så skal politikerne passe på, for de vil blive målt og vejet.”

Ved siden af dit politiske projekt laver du blandt andet brød i Argentina og medicinsk cannabis i Uruguay. Hvad handler det om?

”Da jeg var i Argentina for fire-fem år siden, begyndte jeg at lægge mærke til, at hele det analoge marked havde ligget stille i 30 år. Alle har lavet digitale ting, inklusive mig selv. Jeg havde ikke lavet andet siden 1987. Så tænkte jeg: ’Hvad med, at vi lægger alle de digitale forretningsmodeller ned over et analogt produkt?’ De to ældste analoge produkter er fisse og brød. Fisse har jeg fået nok af, så jeg holder mig til brødet. I Sydamerika laver de noget dårligt brød, så vi besluttede at bage noget bedre brød, blandt andet med ny teknologi og en forretningsmodel bygget på ’unit pricing’. Kunden kan nu købe et kilo frisk brød i topkvalitet. Boller, brød, det er lige meget. Efter tre år kom vi i december i sorte tal, og vi har nu 20 ansatte. Den medicinske cannabis kommer også op at køre nu. Til foråret får vi den første høst. Den sidste høst måtte vi brænde af, fordi vi ramte nogle niveauer forkert og fik cannabis i stedet for medicinsk cannabis. Det var ikke så heldigt. Vi strøg en tændstik og brændte varer af for 50 millioner kroner på en mark. Velkommen til general Pattons verden.”