Som udenrigsminister var Uffe ude i verden, og verden tog han med hjem, og helt til det sidste evnede han at optegne de store linjer i verden og efterleve sin politiske overbevisning.

Se blot herunder fra et interview i Euroman i 2017, hvor Uffe Ellemann-Jensen bliver spurgt, om det er nedslående at have været udenrigsminister under afviklingen af Den Kolde Krig og så se på verden, som den så ud der:

”Vi står med en række trusler, hvoraf nogle er endnu farligere end under Den Kolde Krig. Putin har brudt reglerne om, at man ikke må flytte grænser med militærmagt. I Georgien i 2008, i Ukraine i 2014. Det er man ved at indrette sig på rundt om hele Østersøen.”

Nærmest profetisk så han en uro i regionen, der var under optrapning:

“Jeg siger dig, Finland er ved at opruste. Svenskerne har også forhøjet militærbudgetter. Det eneste land ved Østersøen, der ikke opruster, er Danmark.

Jeg er rasende. Jeg har talt og skrevet om det i årevis, men de hører ikke efter inde på Christiansborg. Enten tror de stadig på fredsdividenden (militære besparelser oven på Den Kolde Krigs afslutning, red.), eller også tror de, at vi kan dække os ind under USA. Der har vi så fået Trump, der minder os om, at det skal vi ikke tro.”

Gibber det så i dig?

”Ja. Jeg savner at være ham, der sidder derinde og slår i bordet.”

Nu har Uffe Ellemann-Jensen slået i bordet for sidste gang.

Æret være hans minde.