Leif Dahlgård står her stadig. På en plads i Midtjylland omringet af købeglade mennesker, mens solen skinner på ham. Det er her, han ønsker at ende sine dage.

Men der er ikke nogen radiobiler eller andre forlystelser i nærheden af Leif, der kom til verden i en tivolivogn i 1945.

Og dog.

Leif har ikke lukket de fire øverste knapper i sin ternede skjorte, og i brysthårene gemmer der sig et emblem i guld. Det er en forgyldt karrusel, der hænger i en halskæde. Når han læner sig frem, dingler den rundt.