Mads Tærsbøl har en særlig gave: Hans afføring doneres til syge

Mads Tærsbøl løber omkring 30 kilometer hver dag og har fravalgt sukker, fest og øl. Den livsstil sikrer ham først og fremmest elitesportsmedaljer. Men den gør også, at han som en af de eneste i Danmark bogstaveligt kan tjene penge på sit lort som afføringsdonor.

”Kan jeg få dig til at lunte langsomt forbi kameraet,” spørger fotografen den 25-årige Mads Tærsbøl, da vi møder ham foran sin lejlighed på Frederiksberg. Mads Tærsbøl har lige været ude på dagens første løbetur på 10 kilometer ‘bare sådan for at starte kroppen op’, som han siger. I eftermiddag skal han løbe den rigtige løbetur på 20 kilometer - altså et halvmaraton.

Det er den daglige rutine, og han kan absolut ikke finde ud af at lunte langsomt forbi kameraet og suser i stedet forbi linsen med elitefart. Mads Tærsbøl er nemlig elitesportsløber i disciplinerne 1500 meter og 5000 meter, han har vundet både DM- og EM-medaljer, og så er han lige startet på sin kandidat i Idræt på Syddansk Universitet. Dog er det faktisk ikke derfor, vi er her. For Mads Tærsbøl er også donor, men ikke en traditionel blod- eller organdonor. Lægevidenskaben får nemlig, hvad Mads Tærsbøl ‘alligevel skal af med’, nemlig sin afføring.

At lægevidenskaben har brug for afføringsdonorer er et relativt nyt fænomen. Og inden for de seneste år er forskere verden over blevet overraskede over betydningen af vores otte meter lange organ, tarmen.

Man har fundet tegn på, at menneskers tarmflora kan være skyld i alt fra kræft, diabetes, autisme eller skizofreni. Og mange læger har haft held med at kurere syge patienter ved at give dem tarmbakterier fra en rask person.

Der er efterhånden mange danske hospitaler og privatklinikker, som søger afføringsdonorer. Og de omdanner enten afføringen til piller eller blender den med vand i en almindelig køkkenblender og sprøjter den direkte op i den syges endetarm.

Mads Tærsbøl donerer sin afføring til privathospitalet Aleris-Hamlet i Søborg, og de laver den om til piller, som blandt andet skal kurere irriteret tyktarm.

”Mine forældre har altid været bloddonorer, og jeg har derfor altid tænkt, at jeg selv skulle give blod, når jeg blev 18 år,” fortæller han og fortsætter:

”Det lyder måske lidt egoistisk, men på grund af min sport, har min krop ikke råd til at miste så meget blod, fordi blod transportere ilt rundt i kroppen, og som eliteløber er man dybt afhængig af ilt.”

Derfor var det oplagt for ham at donere sin afføring i stedet.

”Der går ikke noget af mig, for jeg skal jo alligevel af med det, kan man sige.”

For at blive afføringsdonor skulle Mads Tærsbøl gennem en lang række test sammen med de 700 andre, der havde meldt sig, og i sidste ende var det kun ham og to andre, der kunne være donorer.

Mads Tærsbøl er vokset op i Slagelse med en far, der altid har dyrket meget sport.

”Jeg har stort set siddet i min vugge og set ham dyrke sport eller været med ham ude at løbe i en babyjogger,” siger han og fortæller, at da han var 5 år kunne han selv løbe fem kilometer uden at stoppe. Da han var 7 år, startede han til taekwondo, men fik en skade som 16-årig, hvorfor han satsede alt på sit løb.

”Jeg er meget enten/eller-typen. Derfor har jeg også skåret fest og øl fra for at fokusere 100 procent på min sport,” siger Mads Tærsbøl, der løb sit første maraton som 18-årig og fik en tid på 2 timer og 33 minutter - den hurtigste tid for 18-årige i Danmark.

I 2015 vandt han EM i 3000 meter, og drømmen er at deltage til OL 2020 i Tokyo. Han undgår for så vidt muligt alt sukker, forarbejdet mad, E-numre og tilsætningsstoffer i sin kost. Og hvis økonomien tillod det, ville han også leve fuldkommen økologisk.

Og hvorfor skal man så vide så meget om Mads Tærsbøls sport og livsstil? Jo, for livsstilen og sportsdedikationen er den primære grund til, at han kan donere sin afføring som en af de få danskere.

”For at jeg kan præstere inden for min sportsgren er jeg nødt til at sove godt, undgå stress, spise sundt og varieret og holde mig i form,” fortæller han, og det er præcis, hvad der skal til for at producere ‘den perfekte lort’, der kan anvendes til at kurere sygdomme. Man siger, at det kun er en procent af den vestlige befolkning, der har en tarmflora så sund, at den kan doneres, og Mads Tærsbøl er altså en af dem.

Efter sin morgenløbetur skal han have sin morgenmad, der består af havregrød med hør- og chiafrø toppet med forskellige bær. Han spiser ikke kilovis af kylling, som man ellers kunne tro, at han gjorde som elitesportsudøver.
”Der er rigelig med proteiner i havregryn,” fortæller han.

Og herefter er han typisk klar til dagens levering. Den foregår selvfølgelig på toilettet, hvor han holder en pose klar til at fange afføringen, før den lander i kummen. Så hælder han afiltet vand ned i posen, binder en knude, putter det hele i en anden pose, som bliver lukket og så ned i en cylinderformet bio-beholder.

I sig selv en besværlig manøvre, når man som Mads Tærsbøl måler over 1,90 cm og har et ægte københavnertoilet på en kvadratmeter. Mads Tærsbøl får 200 kroner for hver afføringsdonation, og han skal helst donere fem gange om ugen.

Han kan vælge at lægge prøven i en lille rød køleboks uden for sin dør, som så bliver afhentet af privathospitalet, eller han kan vælge at tjene 50 kroner ekstra ved selv at tage ud med prøven. Uanset hvad må der ikke gå mere end fem timer, før donationen har forladt Mads’ endetarm, til den er i hænderne på lægerne, og han må ikke donere, hvis han har været ude at rejse eller føler sig syg.

Lægerne på hospitalet ved alt om Mads Tærsbøls livsstil, og det var netop derfor han blev valgt ud blandt de 700, der havde ansøgt. Da han startede som donor, gav de ham dog et lille råd, der skulle gøre hans tarmflora endnu bedre.

”Man skal helst undgå mad fra dåse,” siger han, og det er han lidt ærgerlig over.
”Jeg spiste virkelig meget makrel på dåse før i tiden. Det prøver jeg at skære ned på nu.”

Perspektivet for, hvad de rette tarmbakterier kan gøre for menneskets helbred, ser indtil videre ud til at være vidtrækkende. Det siges i hvert fald at være det forskningsområde, der har udviklet sig allermest de sidste 10 år. Mads Tærsbøl har aldrig selv været rigtig syg, men han går generelt ind for at helbrede kroppen på naturlig vis. Derfor vil han også gerne modtage tarmbakterier fra en afføringsdonor, hvis han en dag - 7-9-13 - selv fik brug for det.

LÆS OGSÅ: Pressechefer i shitstorms: "Sociale medier har givet os et værktøj, som vi ikke har lært at bruge korrekt endnu"

LÆS OGSÅ: Søren er Ironman og studiepræst på CBS: ”Vi lever i en tid med ekstrem individualisme, hvor vi bruger hinanden til at få vores egen succes igennem”

LÆS OGSÅ: Mark mistede begge ben i Afghanistan-krigen, og nu har han rejst op igennem Nordøstgrønland: ”Jeg vil vise min familie, at jeg ikke er blevet slået ud”