Den lille lokale knejpe a la Rottehullet i tv-serien ’Huset på Christianshavn’ har længe været et uddøende fænomen, såvel i København som i de store provinsbyer, for tiderne ændrer sig, byer forandrer sig, og der er simpelthen ikke marked for så mange værtshuse mere. Det er der i sig selv ingen grund til at græde snot over. For en af hovedårsagerne til, at mænd fra arbejderklassen og den lavere middelklasse førhen tilbragte så meget tid på knejperne, var givetvis, at de flygtede fra problemerne derhjemme; fra fattigdom, børnerige familier og klamme slumlejligheder. De færreste beklager, at sådanne sociale forhold hører fortiden til, selvom dette har kostet masser af ’Rottehuller’ livet siden velfærdsløftet i 1950’erne og 60’erne.
Vesterbro synger på sidste vers
Og sangen er en blues, en bodega blues, for det er ikke mindst bydelens brune værtshuses forsvinden, der synges om. Og det er Henrik List, der synger. Tiden er ved at rinde ud for Vesterbro, som vi kender det, og også for folk på Vesterbro, der er blevet ofre for en byfornyelse, som netop skulle være kommet dem til gavn.
Af: Henrik List