Ederson og City revolutionerer
I årets sidste udgave af denne lille klumme kårer vi de bedste og værste af alt muligt i fodboldverdenen i den foregående halvsæson. Men før vi kommer så langt, så lad os lige kigge på Manchester Citys keeper, Ederson, der er i gang med at revolutionere målmandsposten.
For nogle år siden talte man om, at tyske Manuel Neuer var en helt ny type målmand, fordi han ville være sweeper/keeper og spille mere med ude i marken. Jeg har altid syntes, at Neuer, der øvrigt skulle være smidt ud af VM-finalen i 2014, da han efter tyve minutter overfaldt Gonzalo Higuain og lavede et gigantisk straffespark (som den ellers fremragende italienske dommer, Nicola Rizzoli, åbenbart ikke turde dømme) var en smule overvurderet.
Måske ikke så meget mellem stængerne, men hans spil med fødderne er ikke noget specielt, selvom det blev skreget voldsomt op.
Ederson, derimod, ligner en decideret nyskabelse i moderne topfodbold. Smut en tur ind på youtube, og skriv: Ederson passing, og få en fornemmelse for, hvordan en målmand virkelig kan ændre pasningsspillet på et fodboldhold. Ederson kan spille kombinationsspil i straffesparksfeltet og gør det ofte, men han kan også ramme en kolibri i øjet med sine lange afleveringer.
Og skal han sparke de karakteristiske flade argentinske udspark, kan han også det. Som det meste på Manchester Citys hold i øjeblikket er Ederson nærmest en oplevelse at se på.
City er i øvrigt det helt store samtalepunkt i Europa for tiden. De har nu vundet 16 kampe i træk, og hos mange bookmakere er de større favoritter til at vinde Champions League, end noget andet hold nogensinde har været på dette tidspunkt. Det kan dog meget vel have noget at gøre med, at flere af de andre favoritter har fået en grim lodtrækning i første knockout-kamp, mens City har fået en walkover i Basel.
Faktisk kan vi risikere at skulle spille kvartfinale i CL helt uden spanske hold, fordi Real Madrid har trukket PSG, Barcelona har fået Chelsea, mens Sevilla er oppe mod Manchester United og næppe kommer videre.
Hvis alle spanske hold er ude efter næste runde, er City – med al respekt for Juventus, Bayern og de andre engelske hold – kæmpefavoritter. Guardiola har skabt noget stort i Manchester, og det ser ud som om, at vi kun har set begyndelsen af det monster. Citys ungdomsspillere er også blandt de bedste i verden, og klubben ligner en gigant i mange år fremover.
Efterårets hold i Superligaen
I Superligaen fører Midtjylland med et enkelt point foran Brøndby, mens FCN har været den helt store overraskelse og spillet fantastisk efter at have mistet tre af deres vigtigste spiller før sæsonen. FCK har haft den ringeste halvsæson i mands minde i Superligaen og er allerede ude af mesterskabskampen.
En hurtig evaluering af holdene og karakterer fra 1-10:
Halvårets hold! FC Nordsjælland - 10
Brøndby - 9
FCM - 9
Hobro - 8
Horsens - 8
Helsingør - 7
Silkeborg - 7
AaB - 5
OB - 5
Sønderjyske - 5
Lyngby - 4
AGF - 3
Randers - 2
FCK - 2
Efterårets hold i 3-4-3:
Målmand
Frederik Rønnow, Brøndby
Det kan godt være, at man bare har vænnet sig til, at Rønnow er mellem ti og tyve point værd hver sæson, men han er stadig med afstand den bedste målmand i Superligaen - måske den bedste nogensinde - og det er utroligt, at der ikke har været udenlandske klubber, der har hentet Danmarks reservemålmand. Hvis Kasper Schmeichel bliver skadet til VM, er jeg ikke det mindste bekymret.
Forsvar
Jores Okore, AaB, Paulus Arajuuri, BIF, Filip Novak, FCM
Efter en svær start har Okore været helt central for AaBs flotte defensiv. Arajuuri bliver aldrig sprinter, men han er klog og stærk og sammen med Röcker grundstenen i Brøndbys defensiv, der er klart den stærkeste i Superligaen. Filip Novak er med sit dynamiske presspil, sit overblik og sin gode fysik grunden til, at FCMs defensiv efter halvandet års elendighed pludselig fungerede. Well, det og så det faktum, at Dal Hende ikke længere befinder sig nede i nærheden af eget mål.
Midtbane
Mathias Nielsen, FCN, Christian Nørgaard, BIF, Jakob Poulsen, FCM, Benjamin Verbic, FCK
Nielsen har overtaget flot efter Lobotkas salg til Celta Vigo, Nørgaard er fremtidens mand på landsholdet på central midt, Poulsen har fortsat det bedste overblik og frispark i Superligaen, og Verbic har været klasse på et miserabelt hold.
Angreb
Alex Sørloth, FCM, Emiliano Marcondes, FCN, Alex Kirkevold, Hobro
Sørloth er stor, stærk, hurtig, klog og en klinisk afslutter. Han bliver rigtigt dyr, når FCM slipper ham. Marcondes kan drible, assistere og score mål på et højt niveau. Ham bliver de glade for i FC Midtjyll... – undskyld, Brentford, og Kirkevold er bare en kold og hårdtarbejdende afslutter, der er lavet af stål. Dejlig type.
Træner
Kasper Hjulmand, FCN
Superligaens bedste spiller i efteråret
Emiliano Marcondes, FCN
Bobler
Johan Larsson og Simon Tibling, BIF, Sten Grytebust, OB, Karlo Bartolec, FCN, Robert Skov, Silkeborg, Alex Ludwig, Horsens
Trænerbobler
Bo Henriksen, Horsens, Thomas Thomasberg, Hobro
Årets bedste og værste – international fodbold
Det bedste der er sket i fodbold i år med danske briller: Landsholdet skal til VM. Ingen konkurrence.
Det bedste hold i Europa: Det er umuligt at komme udenom Manchester City. 52 ud af 54 point og 56-12 i målscore. Alle rekorder er slået indtil nu. Kun to hold er gået ubesejret gennem den bedste engelske række nogensinde: Preston North End i 1888/89 og Arsenal i 2003/4. Kan City også gå ubesejret gennem rækken?
Det dårligste hold i de store ligaer: Benevento har efter 17 kampe i Serie A en målscore på 9-40 og ét point. Lad os håbe, de vinder en kamp, de stakler.
Det bedste øjeblik i fodbold i år: Med de nationale briller på var det Christian Eriksens fabelagtige og ekstremt flotte mål ude mod Makedonien. Det vigtigste mål i dansk landsholdsfodbold i mange år. Men det kunne også være, da Kevin De Bruyne scorede i weekenden mod Tottenham efter to minutter tidligere at være udsat for et regulært overfald af Delle Ali, der kunne have givet Tottenham-spilleren en måned i fængslet for vold.
Bedste spiller i de store ligaer: Det er en gammel sang, men Lionel Messi har næsten alene trukket Barcelona i Spanien og nærmest ene mand kvalificeret Argentina til VM. Ingen tvivl der.
Største skuffelse i de store ligaer: Swansea havde nok forventet at få mere ud af Renato Sanches, da de lånte ham af Bayern München. Stakkels Renato Sanches var en sensation til EM, og da Bayern betalte Benfica 35 million euro, blev købet fejret som en stor triumf. Siden har Sanches stort set ikke kunnet ramme døren til spillertunnellen nogen steder, og karrieren er helt sat på pause. Han har været en katastrofe i Swansea.
Største danske gennembrud: Andreas Christensen var naturligvis allerede et halvstort navn, da han tog hjem til Chelsea, men siden har den unge dansker altså slået David Luiz af holdet som styrmand i de engelske mestre fra Chelseas forsvar. Er det største unge forsvarstalent i verden dansker?
Største danske skuffelse: Emre Mor spiller godt nok for det tyrkiske landshold, men vi er stadig stolte af ham i Danmark, fordi han er så spændende og speciel en spiller. Lad os håbe, at 2018 bliver Emre Mors år. 2017 var det godt nok ikke.
Bedste danske spiller: Christian Eriksen har bevæget sig op på et endnu højere niveau med Tottenham i denne sæson, men det er selvfølgelig på landsholdet, at hans sæson har været uovertruffen. 11 mål i 12 kampe i VM-kvalifikationen, og Eriksen har nu med 21 scoringer på landsholdet lavet lige så mange mål som legender som Brian Laudrup, Dennis Rommedahl og Flemming Povlsen.
Men mest af alt har Eriksen endelig fundet ud af, at han selv skal afgøre kampene for Danmark – fordi han er klasser over alle de andre på holdet. Som fodboldspiller i det hele taget, men især som afslutter. Det har han været i årevis, men det er først i 2018, at man for alvor har mærket, at Eriksen selv fandt ud af det. Der kan ikke sættes procenter på, hvad det vil betyde, hvis han ikke kommer med til VM. Han er uvurderlig for Danmark. Barn eller intet barn. Han bliver i Rusland, om vi så skal binde ham fast til Åge Hareide.
Bedste øjeblik i dansk kvindefodbold: Nu handler denne klumme om herrefodbold, men Nadia Nadims hovedstød mod Tyskland i semifinalen ved EM skal lige nævnes, fordi det var så vigtigt og eminent godt udført. Trykker lige modstanderen en smule bagfra og klasker til, og der er er virkelig smæk i nakkemusklerne. Som at se Ebbe Sand i sine velmagtsdage.
LÆS OGSÅ: Tag fodboldrejsen til de lavere engelske rækker
LÆS OGSÅ: Christian Nørgaard: Den bedste gave jeg har fået
