Hvornår vidste du, at du havde et talent som fodboldspiller?
”Meget tidligt. Jeg fik allerede lov til at starte til fodbold i den lille lokale klub Vejle FC som femårig, selv om man egentlig skulle være syv år. De gjorde en undtagelse med mig, fordi de kunne se et talent i denne her lille purk, som løb rundt og spillede på gader og stræder hele tiden. Mine holdkammerater var to-tre år ældre, men jeg kunne sagtens være med på deres niveau. Talentet kom fra min fars gener. Han havde også været en dygtig fodboldspiller på divisionsholdet i Vejle. Når vi skulle ud, tog han altid en bold med, så vi kunne trille lidt sammen. Til min konfirmation havde mine forældre skrevet en sang til mig, hvor de forudså, at jeg ville blive professionel fodboldspiller i Italien og ønskede at få min bedstemor med mig derned.”
Hvad er det bedste råd, du har fået?
”Min far rådede mig til at vente med at blive professionel, da jeg fik de første tilbud om at komme til udlandet i 1970, hvor jeg kun var 17 år. Jeg havde det sådan: ’Lad mig nu komme af sted, mand’. Men han mente, at jeg skulle færdiggøre min læreplads som reservedelsekspedient hos Volkswagen i Vejle, så jeg havde noget at falde tilbage på, hvis fodboldkarrieren nu glippede. Han forklarede også, at der kom et OL to år senere, som jeg burde med til. Hvis jeg var blevet professionel dengang, havde jeg ikke fået den oplevelse ved Legene i München, fordi landsholdet kun var for amatørspillere. Det var et godt råd, fordi jeg næsten fordoblede min kontrakt, da jeg røg af sted til Borussia Mönchengladbach i 1973.”
Hvad er din største succesoplevelse?
