Ole Ritter: Det har jeg lært
Foto: Ritzau

Ole Ritter: Det har jeg lært

Ole Ritter: "Min kone gemte mine præmiepenge i sine trusser"

Det 76-årige cykelikon om at vokse op med en alkoholisk far, om at få tunnelsyn og om gemte præmiepenge i konens trusser.

 Hvad er det bedste råd, du har fået?

”’Du kan, hvad du vil, hvis du vil det nok’. Sådan sagde min første træner Helge Strømbæk til mig med en styrke og selvfølgelighed, så jeg slet ikke tvivlede på ham. Jeg var 18 år og havde aldrig cyklet før, men på bare to år gjorde han mig til eliterytter. Rådet har fyldt mig i alle livets gøremål siden. Det var blandt andet derfor, at jeg vandt en enkeltstart i mit første Giro d’Italia i 1967. Jeg styrtede på tredje etape og var så massakreret med store blodsamlinger på begge sider af hovedet, at jeg ikke kunne se ud af øjnene. De ville pille mig ud af løbet, men det nægtede jeg, fordi jeg bare ville vinde enkeltstarten, som var otte dage senere. Min viljestyrke var så stor, at jeg vandt etapen med ét sekund ned til den regerende tyske verdensmester i linjeløb Rudi Altig.”

Hvilken begivenhed ændrede dit liv?

”Den 11. september i 1979 fik jeg ødelagt min bryllupsdag. Lægerne konstaterede, at jeg havde testikelkræft. Jeg blev indlagt med det samme og kom i stærk kemobehandling. Kræften spredte sig til lungerne, og lægerne fortalte mig nærmest, at jeg var døende. Faktisk var jeg også død i tre minutter under behandlingen. Mit hjerte satte ud på andendagen, mens min kone så på. Jeg lå helt livløs. Men hvor vildt det end måtte lyde, fik jeg et tunnelsyn og så hele mit liv passere revy. Min mors død, min kone, timerekorden i Mexico. Da jeg hørte lægen sige: ’Desværre, fru Ritter. Der er ikke mere at gøre’, mobiliserede jeg alle mine kræfter, og ved det tredje elektriske stød lykkedes det lægerne at få gang i hjertet igen. Sådan en oplevelse ændrer alt. Inden min sygdom havde jeg været en del selvoptaget på grund af min berømthed og karriere, men efter jeg blev rask, har mit liv handlet mere om min familie og nære venner.”

 

 

Ole Ritter

Født i 1941 i Slagelse. Gennem to årtier var han det største navn i dansk cykelsport og blandt de bedste i verden i kampen mod uret i enkeltstart. Som amatør nåede han at vinde to sølvmedaljer ved VM i Italien i 1962 i hhv. landevejs-cykling og holdløb, tre gange DM i 1962, 1964 og 1966 foruden et nordisk mesterskab i 1966, inden han blev professionel i 1967 i Ita-lien. Allerede samme år vandt han enkeltstarten i Giro d’Italia, og i 1968 satte han timeverdensrekord med distancen 48,653 kilometer. Efter cykelkarrieren blev han forretningsmand med forretningen Ritter Cykler i Lyngby Storcenter og importvirksomheden Ritter Import. Sidstnævnte virksomhed han en af hans to sønner i dag overtaget, men Ritter hjælper ham med kontorarbejde og kontakt med kunder. Privat er han gift på 47. år med Marianne.

Hvad er det mest besynderlige en kvinde har sagt til dig?

”’Jeg har gemt dine præmiepenge i mine trusser.’ Ordene faldt fra min kones læber i Mexico i 1971, efter jeg havde slået en af mine elleve verdensrekorder på 100 kilometer enkeltstart. Vi var på vej til Acapulco i en lånt Ford Mustang for at besøge en af mine italienske venner. Han havde sagt, at vi skulle passe godt på vores ting og penge, når vi nåede frem til et checkpoint. De fandt ikke pengene, men jeg svarede min kone bagefter: ’Marianne, det er det dummeste, jeg nogensinde har hørt. Trusserne er det første sted, de undersøger.’”

Hvornår og hvordan gik det op for dig, at du havde et talent?

”Som 18-årig var jeg på vej til biografen på cykel, men blev stoppet af to betjente, fordi jeg ikke havde lys på. Jeg spurtede så hurtigt, jeg kunne, og slap væk fra dem i Københavns gader. Da filmen var slut, punkterede jeg på hjemvejen og måtte forbi den lokale cykelsmed på Nørrebro. Jeg fortalte ham historien med politiet, og han følte sig overbevist om, at jeg havde et talent inden for cykelsport. Han havde længe drømt om at træne unge og tilbød mig en plads på holdet.”

Hvad er dit bedste barndomsminde?

”Min barndom var ekstrem barsk. Da jeg var seks, begik min mor selvmord, og min far drak sig fuld og var sammen med kvinder, når han ikke arbejdede. Derfor havde jeg som barn brug for, at andre mennesker tog hånd om mig, og den første, der gjorde det, var mælkekusken i Korsør. Han kom hver morgen klokken seks og hentede mig i sin hestevogn, og så skænkede vi mælk ud til folk. Vi fik et tæt forhold, og han hjalp mig med at finde det rette spor i tilværelsen.”

Hvornår har du været rigtig bange?

”Da jeg var ni år, lå jeg inde på mit værelse og hørte min far og farbror skændes. De råbte og skreg, og jeg troede, de skulle til at slås. Min farbror, der sejlede, havde sendt penge hjem til min far, så han kunne opbevare dem for ham. Men min far havde selvfølgelig drukket alle pengene op, for han elskede øl, kvinder og hornmusik. Min farbror truede med at tage Rigmor, der var fars kæreste på det tidspunkt, hvilket fik min far til at græde og sige: ’Så kan det også være lige meget. Jeg hænger mig i skuret’. Jeg var så bange, og næste morgen gik jeg ned i skuret, hvor løkken hang. Min far havde ikke hængt sig.”

Hvad er nøglen til at holde sig ung?

”Hold dig beskæftiget, hvis du har et arbejde, som giver dig indhold, for så holder du længere. Selvom jeg er 76 år, arbejder jeg hver dag. Otte mennesker fra min omgangskreds gik alle på pension, lige efter de var fyldt 60. I dag er der kun én tilbage, der lever, og han skrænter.”

Hvilket stykke tøj bør enhver mand eje?

”Klassiske mandetrusser. Du ved dem, som er trekantet. De sidder bedre og ser flottere ud end boxershorts. Jeg har kun sådanne underbukser.”

LÆS MERE: Bendtner har taget Lord-kælenavnet til sig

LÆS MERE: Viktor Hald Thorup om vinter-OL: "Kald mig bare speedskatingens danske svar på de jamaicanske bobslædekørere"

LÆS MERE: Tre danskere er kåret blandt verdens 100 bedste fodboldspillere