”Jeg bruger meget tid på at hænge ud sammen med folk. Og jeg tænker utroligt meget over, hvordan livet er, og hvordan det skal forstås. Jeg lever meget. Jeg giver ud af mig selv, og jeg deler ud af mine erfaringer. Jeg har ingen planer om at være bitter,” siger Simon Lund.

Simon er hjertetransplanteret og lever på lånt tid: ”Jeg gider ikke vente på en lønforhøjelse. Jeg vil have den NU”

Redaktør og musikkritiker Simon Lund er 36 år, da han finder ud af, at der er noget rivende galt med hans hjerte. Siden følger et langt sygdomsforløb, før han på mirakuløs vis får transplanteret et nyt hjerte. I dag er han 52 år og lever livet på fuldt blus. Men kun tiden vil vise, hvor længe han er her endnu.

Offentliggjort

I AUGUST 2012 ligger jeg på afdelingen for hjertesvigt på 15. etage på Rigshospitalet. Min krop er i hastigt, hastigt forfald, men min hjerne er klar. Jeg er 38 år gammel, og jeg mangler et nyt hjerte. 

Da jeg blev indlagt på afdelingen et par måneder tidligere, tog overlægen Finn Gustafsson imod mig. Han sagde: ”Du kommer ikke hjem igen, før vi har fundet et nyt hjerte til dig.”

Nu er jeg højt på ventelisten til en donor. Det er akut. 

En af sygeplejerskerne på afdelingen, Louise, er meget optimistisk. Hun bærer mig igennem hele den periode. En dag kommer hun pludselig ind på stuen. Min kone, Brynhild, og min ældste datter, Andrea, sidder ved min seng. Louise har tårer i øjnene, og så siger hun: ”Simon, jeg tror, vi har et hjerte til dig.”