Denne cremede butterbeansuppe er en sikker vinder i efterårskulden

Når kulden og mørket for alvor bider sig fast i den uendelige november, kalder tallerkenen på ekstra kærlighed. Mira Arkin giver en hjælpende hånd med opskriften på sin cremede butterbeansuppe med stegt chorizo og rosenkål.

Offentliggjort

Til 4 personer:

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2 stængler bladselleri
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 3 ds butterbeans inkl. væde
  • ½ liter hønse- eller grøntsagsbouillon
  • salt og sort peber

Topping

  • 500 g rosenkål
  • 225 g chorizo (i ét stykke)
  • 1 håndfuld bredbladet persille

Fremgangsmåde

  1. Skær løg i små tern, og skær bladselleri i tynde skiver. Hak hvidløget fint.
  2. Varm olien i en gryde, og svits løg sammen med bladselleri i et par minutter. Tilsæt hvidløget, og steg videre i 1 minut. Kom butterbeans i inklusiv den væde, de ligger i – den er nemlig fuld af smag. Hæld bouillon ved, og krydr med lidt salt og peber. Lad det simre i 10 minutter.
  3. Tag så ca. 1/3 af suppe og bønner fra, og blend med en stavblender. Kom det tilbage i suppen, så den bliver ekstra cremet.

Topping

  1. Trim de beskidte yderblade af rosen- kålen, og trim bunden. Del dem i halve. Fjern skindet fra chorizoen, og skær den i skiver. Kom chorizo på en tør pande, og steg den i et par minutter, til den begynder at smide noget fedt. Tilsæt rosenkålen, og steg det sammen i 5 minutter, så kålen bliver ristet, men stadig er fast. Vend hakket persille i chorizo-rosenkål-blandingen, og kom det over bønnerne.

TIP: Suppen kan også laves med cannellinibønner.