DER ER EN OVERRASKENDE trafik på Bådehavnsgade 4 i Sydhavnens
industrikvarter. Folk med firkantede termokasser på ryggen, flere lag dunjakker
og styrthjelme vader ind og ud af Wolt Market.
Der kommer også
folk, som våger sig dybere ind på matriklen. Derinde møder man en stor lagerhal
og en håndfuld containere. I én af containerne har 25-årige Lorenzo Li Manni fra
Brescia indrettet sin egen genbrugsbutik.
Her ligger
stakkevis af Levi’s bukser fra det forrige århundrede, og på tøjstativerne
hænger feltjakker fra den italienske hær og brugte oilskin-jakker fra britiske
Barbour.
Det hele sælges
på genbrugsplatformen Vinted, på loppemarkeder rundt i København og så efter
aftale i Sydhavnen, hvis der er købere, som vil se eller prøve varerne, inden
de beslutter sig.
DET LÅ IKKE ligefrem i kortene, at Lorenzo Li Manni skulle
sælge genbrugstøj fra en container i København.
Men efter at have
færdiggjort økonomistudiet i Milano indfandt lykken sig aldrig på de åbne
kontorer i erhvervsdistriktet Porto Nuova.
Derfor slog han
til og rykkede med, da hans kammerat tog til København for – med egne ord –
”at komme ind på verdens bedste madscene”.
Lorenzo Li Manni startede
sin tid i Danmark med lidt faste timer på et bageri.
Men med københavnsk
husleje, københavnske kaffepriser og med svingende indtægt skulle der flere
penge ind på den ene eller den anden måde.
Det havde den
unge italiener heldigvis en formel på. Under sine fem år som økonomistuderende
havde han lavet en god forretning ud af at købe og sælge sneakers.
En forretning Lorenzo Li Manni nu forsøger at genopfinde med vintagetøj.
Lorenzo,
hvordan beslutter man sig for at sælge tøj fra en container i Sydhavnen?
”Først var
containeren egentlig kun købt til opmagasinering af alt mit tøj. For efter at
jeg var begyndt at sælge jeans og jakker online for at få det til at løbe rundt
økonomisk, blev mit værelse hurtigt fyldt op med alt for meget tøj. Jeg kunne
næsten ikke grave mig frem for gammelt denim. Min løsning på pladsproblemet
blev containeren ude på Bådehavnsgade.
Min nabo, som
holder til i en stor lagerbygning ved siden af, er kunstneren Jack Kabangu. Han
var nysgerrig og kom over for at se, hvad jeg gik og rodede med. Da han havde
købt et par bukser, undrede han sig over, hvorfor jeg ikke indrettede
containeren som en slags studie eller butik. Det var en meget fin idé, så det
gjorde jeg. Ham skylder jeg virkelig en kæmpe tak.”
Hvad sælger
du?
”Jeg har franske
arbejdsjakker, Levi’s-jeans, Barbour-jakker, læderjakker, militærtøj, Ralph
Lauren-skjorter og -trøjer, western- og flannelskjorter, vintage jagtjakker og
andre småting.”
Hvordan
besluttede du, det skulle være det, du solgte?
”Det er kun seks
måneder siden, at jeg startede forretningen. Derfor eksperimenterer jeg stadig
med mit udvalg. For nylig lavede jeg en stor bestilling med westernskjorter, franske
arbejdsjakker og en masse denimjakker. Alle de franske jakker solgte jeg i
løbet af den første uge, westernskjorterne var væk efter uge to, men
denimjakkerne kan jeg stadig ikke sælge. Jeg forsøger mig frem, og så lærer jeg
hen ad vejen.
Det var også
sådan, jeg lærte, at Barbour-jakkerne var populære. Da jeg begyndte at sælge
dem, var jeg virkelig rystet. De blev revet væk.”
Er det Barbour-jakkerne, du sælger flest af?
”Helt bestemt. Jakkerne
er det bedste produkt, jeg har. Selv de jakker, som ikke er rewaxet (en
voksbehandling, der beskytter jakken og gør den vandafvisende, red.) sælger. Kunderne
elsker Barbour-jakkernes patina, lige meget hvor slidte eller gamle de er.”
Hvad udgør en
god Barbour-jakke?
”Der er tre Barbour-modeller, som altid sælger. Det er Bedale (den lidt
korte model, red.), Beaufort (den mellemlange, red.) og Border (den længste
model, red.). Så er der selvfølgelig også nogle limited edition
versioner, som kommer med et andet snit eller i en speciel farve. De sælger
også rigtig godt. Men det er voksen, slidmærkerne, folderne og
reparationerne, som giver hver jakke sin egen karakter og historie. Derfor
findes der ikke to vintage-Barbour-jakker, der er ens. Og det vil folk betale
for.”
Hvad koster en jakke hos dig?
”Jeg forsøger altid at få 1.300 kroner for mine jakker. På Vinted byder de
altid lavere, og der kan jeg nok højest få 1.100 kroner. Ude på byens
loppemarkeder er det meget forskelligt. På loppemarkedet på Værnedamsvej var
folk helt i chok over, at jeg solgte jakkerne så billigt. Der mente kunderne,
at jeg sagtens kunne tage 2.000 kroner for en jakke.”
Hvor mange Barbour-jakker
sælger du om måneden?
”30 til 40 stykker cirka.
Forhåbentlig mange flere på sigt.”
Hvor får du alle de jakker fra?
”Jeg havde en ven,
da jeg boede i Brescia, som lavede det samme. Ham spurgte jeg så, om ikke han
kunne give mig nummeret på hans kontakt. Det kunne han. Kontakten var en fyr
fra Storbritannien.
Handlen foregår
så ved, at min kontakt sender mig billeder af en masse Barbour-jakker. Så udvælger
jeg de jakker, som jeg godt kunne tænke mig. Det ender ofte med, at jeg
bestiller 50 stykker hjem. Det gør jeg en gang om måneden, og endda endnu
oftere her op til jul.”
Og din kontakt
har bare et uendeligt lager af Barbour-jakker?
”Tæt på. Du skal
tænke på, at han køber store containere med Barbour-jakker hjem fra Indien
eller Pakistan. Der kan måske være 2.000 jakker i de sendinger, han modtager.”
Indien eller
Pakistan? Har de mange jakker derovre?
”Det har de. Alt
tøjaffald fra Europa ender derovre. Vi smider jo gigantiske mængder af tøj ud.
Det tøj ender så i store lagerhaller, hvor arbejdere endevender bunkerne af tøj
for at finde genstande af værdi. Barbour-jakker fx. Når de så har gravet alt
guldet ud af vores affald, sælger de det tilbage til Europa. Det er derfor, at
min kontakt bliver ved med at have nye jakker, som jeg kan købe.”
Hvorfor tror
du, at folk er så vilde med gamle Barbour-jakker?
”Barbour-jakker
er enkle og smukke, og så er de et statussymbol. Med den på bærer du ikke kun
en jakke, du bærer en historie. Du føler dig som nogle af de store
skuespillerikoner, Steve McQueen har den på, og din yndlingsskuespiller har den
nok også. Du køber dig på en måde ind i den her klub af seje fyre, som bærer
den her slags jakker.”
Hvad er din
drøm med det her?
”At starte
en virksomhed alene er ikke nemt, især ikke i et land, som ikke er ens eget.
Jeg finansierer det hele selv, og nogle gange kan det være svært ikke at have
familie eller nære venner i nærheden til at dele både de gode og de svære
øjeblikke med.
Men det, jeg
håber på, er, at jeg en dag kan bygge en butik som svenske Broadway & Sons.
Jeg vil gerne have lige så mange kunder, som de har. Og så vil jeg gerne være
kendt blandt folk i Danmark. Det der med at have et sted, hvor folk kan komme
og kigge, man kan få en snak, og man kan netværke, det vil jeg gerne. Men
vigtigst af alt er det, at folk værdsætter, det jeg gør.”
Du kan følge
Lorenzo Li Manni her.
