47-årige Mikkel Kessler inden stort boksecomeback: ”Når folk tvivler på, om jeg stadig kan, er det benzin på bålet”

ÅRET ER 2005. Mikkel Kessler sidder i Go’ Morgen Danmark-studiet (dengang det lå på Hovedbanegården) over for studievært Cecilie Frøkjær. Han er 26 år, og på bordet foran ham ligger det WBA-verdensmesterbælte, som han samme dag skal rejse til Australien for at forsvare mod Anthony Mundine – en kamp han i øvrigt vinder. Mod slutningen af interviewet falder snakken på fremtiden.

”Jeg har jo altid sagt, at jeg ikke får nogen lang karriere,” forklarer han til Cecilie Frøkjær med henvisning til sin skadeshistorik, der på det tidspunkt tæller slidgigt i kravebenet, rygproblemer og to operationer i hænderne.

Spol så tiden frem til i dag. Mikkel Kessler er 47 år, og karrieren burde for længst være forbi, hvis man skulle tro den yngre version. Men nej. I begyndelsen af oktober annoncerede han sammen med sin tyske promotor, Kalle Sauerlund, at han efter 13 års fravær vender tilbage til bokseringen.

I de fleste sportsgrene vil et comeback i den alder være utænkeligt. Forestil dig, hvis Thomas Gravesen fortalte, at han havde fundet fodboldstøvlerne frem med henblik på at vende tilbage til Real Madrid, eller hvis Tom Kristensen stillede til start i næste års Le Mans.

Men i bokseverdenen er det ikke helt så usædvanligt. Bernard Hopkins blev verdensmester som 46-årig, Mike Tyson boksede sin seneste kamp som 58-årig, og herhjemme gjorde Brian Nielsen i 2011 comeback i en alder af 46 år mod Evander Holyfield, der i øvrigt på det tidspunkt var 48 år.

Mikkel Kesslers seneste professionelle kamp var i 2013, da han mødte Carl Froch i et udsolgt O2 Arena i London. Froch ville have revanche efter sit nederlag til danskeren tre år tidligere i Jyske Bank Boxen. Efter 12 intense omgange fik briten sin hævn. Stillingen mellem de to var nu 1-1, men den tredje og afgørende kamp kom aldrig.

Carl Froch skrev efterfølgende til sin manager: ”Mikkel Kessler hurts too much”.

At dømme ud fra danskerens resultater, forstår man godt Carl Froch. Mikkel Kessler har sammenlagt vundet WBA- og WBC-verdensmestertitlerne fem gange. Han har bokset 49 professionelle kampe og kun tabt tre.

”Han er den største bokser, vi har haft i dansk historie. Der er ikke andre, der har været femdobbelt verdensmester – og du skal lede ret kraftigt i hele verden, hvis du vil finde andre, der har været det,” sagde Viasats daværende bokseekspert Brian Mathiasen til DR, da Mikkel Kessler første gang annoncerede sit karriestop i 2015 efter ikke at have bokset i to år.

Det efterlader en med det helt åbenlyse spørgsmål: Hvad mangler du at bevise, Mikkel Kessler?

I HÅBET OM at finde svar på det, er jeg en regnfuld torsdag i oktober kørt til Sengeløse. En lille by vest for København med en landsbybrugs, en kirke, en dam og et forladt rødt hus, hvor Sengeløse Spisested engang lå.

Et par kilometer efter byskiltet og 24 minutters gang fra nærmeste offentlige transport, bor Mikkel Kessler med sin kone, Lea Kessler, og deres fire børn: Romeo, Rosa-Lia, Helios og Dakota Annie.

Bag et gitterhegn og for enden af en 100 meter lang indkørsel, der er belagt med granitskærver, ligger en hvidmalet stråtækt villa. Tidligere var det en arvefæstegård, men i 2014 købte parret den over 300 kvadratmeter store bolig og totalrenoverede den. Ind kom blandt andet en hjemmebiograf, sauna og vinkælder. Og den store garage ved siden af hovedbygningen blev – man fristes til at sige selvfølgelig – omdannet til et stort træningscenter med egen boksering.

Man siger, at man helst skal undgå at skille sig for meget ud på landet. Den regel har Kessler-familien tilsyneladende ikke helt taget til sig.

Fra døråbningen stikker Mikkel Kessler hovedet frem. Man kan akkurat ane signaturfrisuren: tætklippet hår, der er klistret til toppen, som var det lavet af Lego.

”Kom indenfor,” siger han, men ordene bliver hurtigt overdøvet af hundegøen fra familiens to havannesere. Som han står der, 185 centimeter høj og iført en sandfarvet t-shirt med eget efternavn på brystet og et par tætsiddende jeans, ser han ikke pumpet ud. Bevares, han er stærk, men selvom tøjet er tætsiddende, er det ikke, fordi brystkassen udspænder trøjen, eller at mavemusklerne titter frem.

Entréen og køkkenalrummet bærer præg af, at der bor en familie på otte – hvis man altså tæller hundene med. En lille trampolin står fremme, tøj ligger henslængt, og fra trappegelænderet op til første sal hænger et par store, oppustelige ettaller. Den næstældste, Rosa-Lia, er lige fyldt 11 år.

Lea Kessler har netop sat hjemmelavede muffins i ovnen. Det er dog ikke for sin mands skyld, for det meste af hans kost består for tiden af proteiner. Han tager sin telefon frem for at vise et billede af, hvordan en morgenmad kan se ud: To spejlæg, tre skiver culottesteg, avocado og et shot med gurkemeje og ingefær.

Forberedelserne er i fuld gang her lidt over en måned før comebackkampen, der finder sted den 28. november på hjemmebane i Brøndby Hallen. Samme sted, hvor han i 2004 vandt sin første VM-titel mod puertoricaneren Manny Siaca.

Derfor er det også forstyrrende med al den mediebevågenhed, fortæller Mikkel Kessler. I mandags var Jyllands-Posten på besøg, og i går skulle han besøge Viaplays studier. Som om det ikke var nok, så arbejder Brightside Pictures med Brian Sean Tange i instruktørstolen på fiktionsfilmen ’Kessler - The Viking Warrior’, der er baseret på Mikkel Kesslers liv. Filmen forventes at få premiere til foråret 2027. Og senere i dag får han lov til at se de første klip.

FORTÆLLINGEN OM FAMILIEN fra Bryggen kender de fleste, hvis ikke fra avisspalterne, så fra realityprogrammet af samme navn. Her blev familiens liv op igennem 2010’erne skildret. Foruden Mikkel Kessler tæller familien blandt andet hans 13 år ældre storesøster Lenina Coleman, bedre kendt som Linse Kessler, og deres nu afdøde mor Ann Patricia Christiansen – også kendt som Mopper.

Mikkel Kessler blev født i 1979 og voksede op med sin far Ole og sin mor, Ann. Forældrene havde mødt hinanden på den lokale Café Haraldsborg, hvor faren langede øl over disken, mens moren sad i barstolen. Fra en tidlig alder blev forældrene separeret, men Mikkel Kessler har tidligere beskrevet til Euroman, hvordan forældrene fortsatte kontakten.

Det var hans mor, der tog ham og et par kammerater med til deres første boksetræning på Christianshavn i bokseklubben CIK hos træner Ricard Olsen. Her åbnede sig en ny verden for den dengang 13-årige Mikkel Kessler, der – modsat de to andre venner – blev hængende i bokseklubben.

I løbet af årene udviklede træner Ricard Olsen sig til lidt af en faderfigur for den unge amagerkaner. I 2005 fortalte Mikkel Kessler til nærværende magasin, hvordan han kunne fortælle sin træner ting, som han ikke ville sige til sin egen far, og hvordan Ricard Olsen sørgede for, at han ikke løb rundt og lavede kriminalitet. For som Mikkel Kessler dengang sagde:

”Jeg var da en rod ligesom alle de andre, men Ricard (Olsen, red.) lærte mig, at selv om man har festet, så kommer man altså til træning. For jeg ville ikke skuffe ham.”

Den tilgang har Mikkel Kessler forsøgt at videreføre i sin egen familie. Der skal altid være plads til at tale om tingene, hvis noget er galt, for det havde han selv havde svært ved som barn.

Siden han senest var i ringen, er der noget, som har forandret sig. I 2016 gik mor Ann bort i en alder af 78 år efter et længere sygdomsforløb. Fire år senere døde Ricard Olsen, også efter længere tids sygdom.

Hvis Mikkel Kessler i dag kunne fortælle Ricard Olsen, at han ville gøre comeback, kan han næsten høre trænerens svar for sig: ”Hvad har du tænkt dig, din tosse?”

I sidste ende er Mikkel Kessler dog ikke i tvivl om, at han også ville støtte ham. Sådan har det altid været.

Det samme ville gøre sig gældende, hvis hans mor stadig levede. Hun blandede sig aldrig i hans boksekarriere. Han måtte gøre det, han havde lyst til. Akkurat som i livet uden for ringen.

MIKKEL KESSLERS COMEBACK annonceres ni år efter, at han første gang forsøgte at vende tilbage til bokseverdenen. Dengang var han 38 år og havde en klar ambition: han ville være verdensmester igen.

Men inden Mikkel Kessler og hans promotor Kalle Sauerlund overhovedet nåede at præsentere en modstander og en comebackdato, blev han knockoutet undervejs. Ikke af en anden supermellemvægtsbokser, men derimod af en skovflåt.

Han kan stadig blive helt irriteret, når han tænker tilbage på, hvad der skete.

Mikkel Kessler var taget på træningslejr til Sverige hos den svenske bokser Erik Skoglund. En morgen løb han en tur gennem de svenske skove og skiftede undervejs T-shirt. Hvorfor han gjorde det, husker han ikke i dag. Den sad formentlig dumt, gætter han. Men senere på dagen opdagede han en stor, rød ring, der bredte sig over det meste af venstre side på overkroppen.

Først afskrev han det som en allergisk reaktion på T-shirten, og da mærket forsvandt igen efter kort tid, lagde han ikke mere i det. Men så begyndte smertehelvedet. I flere uger var han øm i hele kroppen, og kun takket være Panodiler kunne han kæmpe sig gennem det.

Lige indtil han en dag i flyet på vej hjem fra Tjekkiet, hvor han havde været for at optage en reklamekampagne, pludselig blev så svimmel, at alt snurrede rundt. Og så snart hjulene rørte dansk jord, kontaktede han lægen.

”Jeg tænkte, at jeg havde kræft. Den var helt gal,” siger han i dag.

Til Mikkel Kesslers store forbavselse viste de første blodprøver imidlertid ingenting. Først på hospitalet, hvor han blev sendt videre, afslørede yderligere undersøgelser synderen: borrelia. Syv dage lå han indlagt, mens drop og piller bekæmpede infektionen.

Efter udskrivelsen lød ordren i første omgang på hvile, og træningen måtte vente. Men da han efter noget tid forsøgte sig med konditionstræning, indså han, at kroppen simpelthen nægtede at følge med.

Kort efter måtte han se i øjnene, at han ikke var i stand til at vende tilbage til ringen. I 2018, efter det mislykkede comebackforsøg, sagde han til B.T.: ”Jeg stopper. Det er helt slut nu.”

HELT SLUT ER det så alligevel ikke, men hvad er det, der har fået ham til at ændre mening?

”Lige siden det seneste comeback glippede, har det siddet i mig. Jeg har længe gået med tankerne, og så begyndte jeg at lufte det over for Kalle (Sauerlund, red.) for et par år tilbage. Han var klar med det samme og begyndte at tale om en Misfit-kamp (boksekamp mod en Youtuber, red.), men det gad jeg sgu ikke. Det var rigtig boksning eller ingenting.”

Dengang, for to år siden, var Lea Kessler gravid med parrets fjerde barn, så planerne om et comeback blev derfor sat på pause.

”Men nu er vores børn blevet ældre, og de begynder jo at spørge, om jeg overhovedet var god. Jeg vil gerne vise dem, at jeg stadig kan, og min familie støtter mig heldigvis,” siger han.

Imens står Lea Kessler bag os i køkkenet. Hun virker til at have accepteret comebacket, andet er der ikke at gøre, når Mikkel Kessler har sat sig noget for. Hendes lettere skeptiske smil udstråler dog, at hun nok helst havde været det foruden.

Men hvorfor har du behov for at træde tilbage i ringen efter 13 års pause?

”Selvfølgelig vil jeg gerne tjene penge, det lægger jeg ikke skjul på. Men jeg gør det også mindst lige så meget, fordi jeg savner at stå i ringen. Og nu har jeg sat mig et personligt mål, så skal jeg også indfri det. Hvis ikke du sætter dig et mål, så kommer du ingen vegne.”

Du er femdobbelt verdensmester. Hvad er det, du mener, at du mangler at bevise?

”Bevise? Det er så latterligt altså. Jeg har jo allerede bevist, hvor god jeg er. Det handler om, at jeg har sat mig et mål, og jeg gerne vil prøve mig selv af. Jeg vil gerne se, om jeg kan komme tilbage efter 13 år. Når folk tvivler på, om jeg stadig kan, er det benzin på bålet. Det er fedt, for det tænder mig, hvis folk tror, jeg er færdig. Jeg har store forventninger til mig selv.”

Jeg indvender, om han ikke er bekymret for skader og varige mén, for i 2015, da Euroman senest talte med ham, fortalte han, at han var dobbeltsynet, når han kiggede oppefra og ned.

”Sådan har jeg det stadig,” siger Mikkel Kessler roligt, for det forsvinder aldrig. Han er tidligere blevet tilbudt botox, men dengang var hans svar: ”Botox? Jeg skal satme ikke have botox”.

”Jeg har altid haft småskader, som et bukket ribben eller skader i hånden. Men det går godt nu. Der er nogle øvelser, som jeg ikke kan lave på grund af min skulder. Men det er noget, jeg sagtens kan overleve. Hvis jeg først begynder at tænke for meget på det, så vinder jeg ikke. Derfor lader jeg hjernen ligge hjemme, inden jeg går i ringen.”

Da du i 2017 forsøgte at gøre comeback, var det med ambitionen om igen at blive verdensmester. Kalle Sauerlund har for nylig udtalt, at han stadig mener at kunne skaffe dig en VM-kamp. Hvad tænker du om det?

”Ja, jeg hørte det godt, og jeg tænkte også, rolig nu, kan du det? Men selvfølgelig er det, fordi jeg stadig har et navn. Men jeg kan slet ikke se så langt frem. Lige nu tænker jeg slet ikke længere end den ene kamp.”

Når Mikkel Kessler den 28. november træder tilbage i ringen, står han over for en 36-årig amerikaner, og forberedelserne er i fuld gang.

”Jeg skal møde en eller anden Joseph Bernard,” siger han med en let arrogant mine. Jeg må korrigere ham, for modstanderen hedder egentlig Bernard Joseph.

”Jamen, jeg har slet ikke gidet at kigge for meget på ham, for man skal ikke have for meget respekt for sine modstandere,” forklarer han.

Mikkel Kessler har aldrig brudt sig om at studere sine modstandere for grundigt, for som han siger, begynder han pludselig at forestille sig, hvordan han selv kan blive slået ud.

VI BEVÆGER OS over gårdspladsen og ind i nabobygningen: En stor garage, der er omdannet til træningscenter. Midt i rummet står en boksering, omkranset af boksepuder og træningsudstyr.

På bagvæggen hænger en guldplade fra Volbeat med sangen ’A Warrior’s Call’, som bandet skrev på Mikkel Kesslers foranledning forud for hans kamp i 2009 mod amerikaneren Andre Ward, og som siden da har været hans faste indmarchsang. ”Warrior” er en henvisning til bokseren, der ofte omtales som ’The Viking Warrior’.

I de 13 år, hvor han selv har holdt sig væk fra ringen, har Mikkel Kessler brugt træningscenteret til at arbejde med nye, unge talenter på den danske boksescene. Ricard Olsen blev en redning for den unge Mikkel Kessler. Nu vil han gerne være det samme for den næste generation.

En af dem er 26-årige Oliver Zaren, som han har trænet siden 2019. Dengang vejede den unge bokser 120 kilo, men efter seks intense måneder hos Mikkel Kessler var 40-50 af dem væk. Og nu har Oliver Zaren udviklet sig til et af landets største boksehåb.

I begyndelsen af oktober rejste de sammen til Canada, hvor Oliver Zaren skulle bokse en titelkamp mod den dobbelte verdensmester Osley Iglesias. Det var den første danske titelkamp, siden Mikkel Kessler selv stod i ringen mod Carl Froch i 2013.

Lyden af granitskærver afbryder vores samtale, da filmholdet bag fiktionsfilmen ’Kessler - The Viking Warrior’ kører ind ad indkørslen.

Inden vi tager afsked, spørger jeg, om filmen egentlig har haft nogen indflydelse på comebacket. Det afviser Mikkel Kessler kategorisk.

I begyndelsen var han skeptisk over for idéen om at lave en film baseret på hans liv. En fiktionsfilm kræver en vis dramaturgi, forklarer han: ”En optur, en nedtur og så en optur igen.”

Og i den virkelige verden, er det sidste kapitel altså ikke skrevet endnu.