Jeg omgås ofte mennesker, der ligner mig på en eller anden måde.

Enten fordi vi har de samme jobs eller i hvert fald bevæger os i samme branche.
En del af min omgangskreds er journalister, og det er en kolossal indspist branche.
Journalister finder sammen med journalister og omgås kun journalister, og der er så meget indavl, at selv Færøerne synes, det er i overkanten.

Jeg gør, hvad jeg kan for at pleje mine venskaber med de mennesker, jeg kender uden for min branche. Venner, der blandt andet opererer inden for så forskellige brancher som spedition, jura og godt gammeldags købmandskab.

LÆS OGSÅ: Derfor er Knaldperlen tit i dit tv

Men jeg kan ikke ignorere, at langt de fleste jeg har daglig kontakt med begår sig i jobs, der overlapper mit, og derfor kan jeg heller ikke løbe fra, at vi bevæger os i de samme cirkler.

Det er en lille landsby, hvor alle kender hinanden og hvor der løber en masse sladder, og hvor man ved, hvad man kan forvente af hinanden.
Som barn af en rigtig landsby ved jeg, hvor trygt et sted det er at vokse op.
Det er betryggende, at man kender hinanden og ved, hvad folk er for nogen.

Svend Skævben bliver sanseløst beruset til byfesten.

Karl Krumtap kan fixe din bil sort, og Ole Jern kan du købe krudt af.

LÆS OGSÅ: Ud af min butik

Nu er jeg for længst flyttet fra den her rigtige lille landsby, og når jeg engang imellem vender tilbage, hvilket jeg holder meget af, så slår det mig, hvor sundt det er at komme lidt ud af landsbyens trummerum og opdage, at der er en verden udenfor.

For selvom det er trygt og rart, så er der ikke noget bedre end at få inputs udefra, som kan tage med sig hjem og dele ud af til byfesten.

Selv om jeg er flyttet fra den trygge jyske base og ind i storbyens pulserende liv, hvor du kun lige knap aner, hvad din nabo hedder. Men forleden havde jeg besøg fra en anden lille landsby, og det var der, det slog mig, at jeg jo er flyttet ind i en ny.

En ny lille indspist landsby der ikke er geografisk bestemt, men defineret af mit erhverv.
For i min medielandsby kender de fleste også hinanden, og her mødes beboerne dagligt i forsamlingshuset.

Hos os hedder det bare Twitter.

Nogen kommer i kirken - eller som det hedder hos os journalisten.dk. Eller Kommunikationsforum. De modigste hører endda Radio24syv.
Sådan er der et par forskellige steder, vi orienterer os.
Og her i denne medielandsby kan man nogen gange kan få følelsen af at bevæge sig rundt i en parallel virkelighed.

LÆS OGSÅ: Den dag kan jeg ikke - der har jeg travlt

Parallel i forhold til min oprindelige landsby, men stadig bygget på samme landsbymentalitet.
Vi kan formå at hidse hinanden op til, at et eller andet indlæg på kommunikationsforum er altafgørende. Eller den der debat på Politiken. Måske endda et tweet fra en eller anden debattør.

Vi kan sprede rygter om andre af landsbyens beboer og i værste fald udstøde vedkommende.
Jeg lapper det i mig og tænker slet ikke over den verden, der er uden for min nye lille landsby.

LÆS OGSÅ: Du lægger ikke medisterpølse på Instagram

Forleden havde jeg besøg af min kusine og hendes mand fra Spjald. De var kommet fra en landsby til en anden, og det var hyggeligt, og det var, da vi sad rundt om middagsbordet, at jeg tænkte - nu er det tid, og jeg spurgte noget i stil med “Hvad tænker I om hele den her Dan Park-sag?” For den har sandt for dyden fyldt meget i min by.

Det eneste der nu fyldte middagen var stilheden.

“Hvem?” Min kusines mand dristede sig til at spørge.

“Dan Park”

Men nej. Ingen klokker ringede. “Det må jeg indrømme, at jeg ikke lige er helt med på.”
Det gav os naturligvis lidt mere at tale om, men det gav mig også et kort lille glimt af virkeligheden uden for min lille landsby.

En virkelighed, der også fik samtalen ind på de showhøns, min kusines mand har, og på hvor fed Talenttyven er, og alt muligt jeg ikke ville have talt om, hvis jeg havde siddet sammen med mine egne landsbytosser.

Du hører mig ikke sige, at det ene er bedre end det andet, men du hører mig fortælle, hvor sundt det er at komme begge steder.

At logge af Twitter engang i mellem og tage til Spjald - og omvendt.

LÆS OGSÅ: Nikolaj Koppel-testen