”Derfor er Knaldperlen tit i dit tv”

I mit job skal jeg tit spørge nogen om noget.

Spørgsmål er naturligvis en del af mange jobs:

“Ønsker I mere sovs og flere kartofler?”

“Hvor høj vil du gerne have, at din kassekredit skal være?”

“Skal det være med olie og happy ending?”

Så på den måde er mit job ikke noget særligt, men tit sidder jeg ikke overfor de mennesker, jeg skal have fat i.

Mit job består tit i at overtale nogen til at være med i diverse tv-programmer, og der findes forskellige kategorier af mennesker. De programmer jeg har lavet indtil nu, har næsten hovedsagligt været de helt klassiske kendte-gør-noget-de-normalt-ikke-gør-for-at-formidle-et-emne-på-en-mere-spiselig-måde-tv.

LÆS OGSÅ: Ud af min butik

Sidste år lavede jeg 22 sportsprogrammer, som krævede 22 kendte medværter. Det gav mig en del erfaringer i at invitere kendte ind i tv. De erfaringer er jeg nu klar til at dele.
Jeg har konstrueret en graf, der viser, hvor nemt det er at få forskellige mennesker i fjernsynsprogrammer.



Det første nedslagspunkt er “Day one i tv”.

Her er tale om nogle, der netop er begyndt at arbejde med tv-mediet, eller nogen som er på vej ned ad en blind medievej.  De siger ja til så meget som muligt. Jo flere der ser mig desto bedre, synes man at tænke i den her kategori.

LÆS OGSÅ: Den dag kan jeg ikke - da har jeg travlt

Da jeg var her, ringede “’4 Stjerners middag’, og vupti, så sad jeg og spiste indbagt lam hos sexologen, Robert Lubarski, mens jeg spurgte Asma Abdol Hamid, hvad det er, hun har imod mænd.

For os, der laver fjernsyn, er de her mennesker gode at have nummeret på.
For hvis dine medvirkende aflyser i sidste øjeblik, kan du altid ringe til en herfra.

Andet nedslagspunkt hedder “En del har hørt om den kendte”.
 
Her er det 50/50, om du får den kendte til at stille op. Det kommer an på om vedkommende har tid, og om han ser sig selv i det program, du laver.

Men også andre ting spiller ind her. Har den kendte netop bestilt en rejse til New Zealand eller skal han have nyt tag på sit hus, så kan han godt have brug for honoraret og siger derfor ja.

Så kommer det også an på om den kendte kender dig, hvilket ofte er en fordel.

Det er her omkring jeg ligger nu, så når Adam Price ringer og spørger, om jeg vil lave mad i hans program, siger jeg ja, fordi jeg er fan af ham, men når Vild med Dans lægger en føler ud, siger jeg nej, fordi jeg ikke har lyst til at blive artist i det cirkus.
Men stod jeg og skulle have nyt tag eller køkken, ville det måske være anderledes, og derfor hører du ingen bebrejdende ord herfra om de kendte, der vælger at trække i dansetøjet.

I den her kategori skal du tage fat i den kendte en måneds tid før, programmet skal laves.

Så er der sidste punkt. “ALLE kender den kendte”.

Det er de mennesker her, du gerne vil have med i dit program. For har du dem, har du seere. Du får givet nogle gratis point, hvis du har Nikolaj Lie Kaas eller Medina med i dit program.
Det er de færreste kendte, der når denne kategori, og derfor er der også særlig rift om den lille skare, der er.

Her skal du være ude i et halvt år i forvejen, hvis du skal have en chance overhovedet. Eller også skal du ramme ind i, at den ekstremt kendte har et produkt, han skal sælge.
Men jeg forsøger trofast at få skovlen under de her mennesker, hver gang jeg skal lave et program.

Og det ender altid på samme måde.

Jeg ringer til den ekstremt kendtes manager og forklarer, hvad programmet går ud på.
Svaret er altid noget i stil med: “Rasmus har ekstremt travlt i de næste måneder”
Så taler jeg lidt for min syge moster, og så bliver der svaret: “Det lyder som et interessant program.”

Jeg tænker ved mig selv, at nu er den hjemme, men så er det, at manageren smider bomben:
“Vil du ikke sende mig en mail? Så vender vi tilbage.”

Fuck!

Der ved man, at slaget er tabt.

For HVER gang jeg sender en mail, går der et par dage, og så vender den ekstremt kendte tilbage med et svar ala: “Vi kan ikke få det til at hænge sammen” eller “Rasmus vil kun lave ting, der relaterer til udgivelsen”

Send en mail er det nye nej!

Og så er det, at man ringer til Knaldperlen

LÆS OGSÅ: Du lægger ikke medisterpølse på Instagram


Se, hvad vi ellers skriver om: Thomas Skov Gaardsvig