Nu siger jeg lige noget, som måske/måske ikke vil være populært: Jeg er lidt træt af Supreme. Det er nemt at stille sig op og være på tværs over for et af de mest efterspurgte og sværest tilgængelige tøjmærker i verden, men det er ikke bare en pludselig indskydelse, jeg har fået. Det er noget, jeg har tænkt over et godt stykke tid.
Egentlig er det lidt underligt og giver ikke rigtig mening. For jeg kan godt lide Supreme. Det er et af de stærkeste og mest interessante livsstilsbrands, verden nogensinde har fostret. Jeg har udelt respekt for deres markedsføring og stædige insisteren på aldrig at sælge ud eller kommercialisere unødigt. Deres måde at skabe omtale og hype er second to none, og deres "we don't give a fuck"-attitude, som de praktiserer bedst i New York men også i LA og til dels i London (jeg har aldrig været i Japan), har på sin vis sin charme. "Hvis vi kan sælge 600 jakker, laver vi 400", er grundlægger James Jebbia citeret for at have sagt. Store køer foran butikkerne og mærkets webshop der bryder sammen, er sikre gentagelser, hver gang Supreme har release på et nyt samarbejde eller et nyt drop fra kollektionerne.
Men den evige historie om den skyhøje arrogance i deres butikker er ved at være lidt trættende. Jeg har oplevet den glimtvis, men aldrig i så høj grad som to af mine bekendte. Den ene ven i LA, hvor han ville besøge butikken på Fairfax, men hvor de lukkede butikken midt på dagen, ganske enkelt fordi der var udsolgt og butikspersonalet ikke bekymrede sig om at fylde den op. Den anden i New York, hvor min bekendte blev nægtet at købe tre T-shirts ("Sorry, these are not for sale. Not for you"), hvorefter ekspedienten lagde dem sammen og placerede dem under disken.
Derudover er min egen erfaring med deres produkter, at de ikke holder særligt godt. Kvaliteten er ikke lavet til at vare ved, og hvor andre og mere vellavede stykker tøj bliver smukkere, jo mere de bliver brugt, bliver Supremes gear kun mere slidt og trist at se på. Jeg har et par items, der er mange hundrede dollars værd på eBay, men jeg har næsten lyst til at kontakte de potentielle købere og sige "det er ikke det værd!"
Måske er problemet, at jeg nok nærmere ville ønske, at jeg kunne lide Supreme. Jeg vil gerne være en del af klubben, gerne være en del af Downtown New York og gerne repræsentere det letgenkendelige logo. Ligesom alle de andre Supreme-kids fra hele verden, der aldrig kommer til at være en del af klubben og aldrig kommer til at bo på Lower East Side, men blot betaler i dyre domme for at bære det røde logo.
Men det føles ikke rigtigt indeni. De seneste gange, jeg har været i deres butikker, har jeg ikke rigtig følt det. Bortset fra et par enkelte items de seneste sæsoner (dog et par stykker i den nuværende forår-/sommerkollektion) er der ikke rigtig noget, der trigger. Der er ikke noget, der blæser mig tilbage eller vælter mig omkuld.
Men hvorfor ikke bare lade det gå forbi i tavshed? Det kunne jeg også sagtens. Men det er blot interessant at betragte, hvordan et brand kan være så stærkt, at kun meget få råber "don't believe the hype" i stedet for at sidde i kø på supremenewyork.com/shop eller tage direkte til Lafayette St., når de lander i New York. Det er som om, at hypen ender med at bliver en selvudslettende profeti, Supreme ikke kan bremse i kampen mod at sælge ud. I mine øjne findes der langt mere interessante brands i Europa, endda et par i Danmark, der laver langt bedre produkter. Det var bare lige det, jeg ville sige. Hej hej.
