Ralph og Ricky Lauren med deres børn, Andrew, David og Dylan.

Ralph Lauren har altid haft et stort hjerte for denne destination: ”Det har en atmosfære, der transporterer dig til en anden tid”

I 1977 åbnede Ralph Lauren sit nye hjem i The Hamptons for omverdenen og inviterede en fotograf ind til at tage billeder af sig selv og sin familie i denimskjorter, slidte jeans, flossede chinos og cowboystøvler.

Offentliggjort

I 1977 SKETE ALT DETTE. Sex Pistols blev anholdt uden for det britiske parlament, ’Star Wars’ fik premiere i biografer verden over, og Elvis Presley blev fundet død på sit badeværelsesgulv i Graceland. 

Alt sammen kulturelle milepæle, men i nogle øjne overstråler de tre ovennævnte hændelser ikke det, der også skete det år: nemlig at Ralph Lauren åbnede sit nye hjem i The Hamptons for omverdenen og inviterede en fotograf ind til at tage billeder af sig selv og sin familie i denimskjorter, slidte jeans, flossede chinos og cowboystøvler.

Ralph Lauren blev oprindelig født i 1939 som Ralph Lifshitz i et hårdt arbejderkvarter i Bronx i New York. Hans forældre var jødiske indvandrere, og han var den yngste af fire søskende.

Tidligt begyndte han at drømme om at opnå store ting. I DeWitt Clinton High Schools årbog fra 1957 besvarede han spørgsmålet om sit mål i livet med ét ord: