Ved første øjekast ligner bygningen ovenfor blot en betonbunker, der skjuler noget tophemmeligt. Den anonyme grå klods består af næsten ubrudte facader, hvor kun den ene side har en garagelignende port, der kan afsløre, at den gemmer på noget. Ingen vinduer, ingen nysgerrige blikke og ingen overflødig dekoration, der kan afsløre indholdet. Men den topsikrede bygning er slet ikke så afvisende, som den ser ud...
... Det kræver blot et tryk på en knap for at sætte tingene i værk. Og så sker der noget...
Den grå betonklods åbner sig med terrasse, store vinduer og glasfacader ud til den store plæne. Og pludselig er den afvisende bygning et tiltalende og moderne hus med skarpe linjer og åbne rum.
Annonse
Huset ligger i Warszawa i Polen og er tegnet af Kwk Promes Architects. Husets ejere ønskede en konstruktion, der levede op til høje sikkerhedskriterier. Løsningen var tykke betonmure, der blev designet med flytbare elementer, der kan åbnes og lukkes alt efter om ejerne ejerne er hjemme.
Om niveauet af sikkerhed er en tand for paranoidt, vil vi ikke gøre os til dommere over. Men vi tager hatten af for den alsidige løsning, arkitekterne bag har designet.
Jeg har kun lært halvdelen af, hvad min far kunne med sine hænder. Og mine børn har lært mindre end halvdelen. De kan ingenting. Jeg tror, det vildeste, de kan, er at binde deres snørebånd. Det, tror jeg, kan være roden til noget af den mistrivsel, vi oplever.