3 opskrifter med jordskokker
Få tre delikate opskrifter, der præcis udnytter jordskokkens to meget forskellige smagssider, som rå eller tilberedt.


400 g jordskok
1 løg
2 hvidløgsfed
1 spsk. olie
3 dl hønsefond
¼ l fløde
16 østers
Salt
Peber
½ citron
Ørredrogn
Purløg
Flutes
Smør
Vask jordskokkerne grundigt, og skær dem i skiver. Pil løg og hvidløg, skær i grove stykker og svits let i olie. Tilsæt jordskokkerne sammen med hønsefond og fløde. Kog i ca. 15 minutter, eller til jordskokkerne er møre. Kom 4 østers i en blender, hæld den varme suppe over og blend.
Smag suppen til med salt, peber og citronsaft. Servér suppen med resten af de rå østers samt ørredrogn, klippet purløg og skiver af flutes, der er ristede gyldenbrune og sprøde på begge sider i smør.

200 g jordskok
1 æble
50 g valnøddekerner
2 endivier
Vask jordskokkerne grundigt, og skær dem i tynde skiver. Fjern kernehuset og skær æblet i fine både. Marinér jordskokker og æbler i dressing i ca. 30 minutter.
Skær endivierne i passende skiver og bland i salaten sammen med valnødderne. Dressing: ½ dl olivenolie ½ citron Salt Peber Rør olie med citronsaft og smag til med salt og peber.Jordskokkompot

400 g jordskok
½ dl olivenolie
2 skalotteløg
½ potte basilikum
½ citron
Salt
Peber
Vask jordskokkerne grundigt, og skær dem i grove stykker. Lad dem simre i olie, til de er så møre, at de kan moses med en gaffel.
Pil skalotteløgene, og finthak dem. Finthak også basilikum, og rør begge dele i jordskokmosen. Smag til med citronsaft, salt og peber.
__________
SE OGSÅ: Jordskokken - Den lidt uheldige kartoffel