Mod strømmen

Er du den heldige ejer af et induktionskomfur, kan du som alternativ vælge at investere i en traditionel ikke-elektrificeret vandkedel. På en moderne induktionskogeplade kan man i en induktionskedel koge én liter vand på ca. 90 sekunder, hvilket er absolut konkurrencedygtigt i forhold til kogetiden for en standardelkedel. Du skal dog være opmærksom på, at det er dyrere i el. Et oplagt designbevidst valg i denne sammenhæng er den ikoniske Raadvad-kedel designet af Mads Odgaard i 1989. En minimalistisk genistreg, som med introduktionen af induktionskomfurer har fået en velfortjent revival.

Er du den tålmodige type og typen, for hvem kedlers kogetid ikke har høj prioritet, kan man som alternativ vælge den smukke Pito-kedel fra italienske Alessi (ikke til induktion), designet af den amerikanske arkitekt Frank Gehry. Et stykke brugskunst, som allerede har fundet sin fortjente plads i designhistorien.


Odgaard, 500 kr. Fiskars Danmark henviser til nærmeste Raadvad-forhandler på tlf. 8720 1100 fiskars.dk Pito (Frank Gehry), 2.950 kr. DYBERG-LARSEN ApS henviser til nærmeste Alessi-forhandler på tlf. 6448 1474 alessi.com
__________

Fortsætter på næste side...
Elkedlernes svar på en supersportsvogn

Producenten House of Bugatti var blandt de første, som introducerede elkedler med temperaturdisplay. Overflødigt – tænker du. Og ja, hvis du primært skal brygge kaffe, giver det nok ikke den store mening, at du kan indstille temperaturen individuelt mellem 45 og 98 grader (med en tolerance på plus/ minus 3 grader). Men er du tedrikker giver det straks mere mening. Her skal den fine grønne te eksempelvis brygges ved temperaturer mellem 60 og 70 grader, mens den hvide og gule te kræver temperaturer på ca. 80 grader. Og den traditionelle sorte te topper med en bryggetemperatur på mellem 90 og 95 grader.

Ud over præcis temperaturindikation kan Vera-displayet også oplyse dig om, hvor meget vand du fylder på og fortælle dig nøjagtigt, hvornår vandet vil nå den ønskede temperatur. Designet er et kapitel for sig – stiligt, enkelt, maskulint med en overbevisende detaljering og materialebearbejdning. Hvis du ikke finder din favoritvariant mellem de otte standardfarvevarianter, kan du overveje at købe kedlen i Individual-varianten. Hvor Vera eksempelvis kan tilkøbes i en læderbetrukket variant – monteret med denimstof eller den ultimative version, beklædt med Swarovski-krystaller. Prisen stiger i takt med eksklusiviteten. Så forvent at betale betydeligt mere for Individual-versionerne.

Vera, 2.999 kr. Homekit A/S henviser til nærmeste forhandler på tlf. 9631 0259 casabugatti.itKun til Te

Det er ikke tilfældigt, at Philips-elkedlen med det kønsløse navn HD 7310 ligner en gammeldags tekande. For med denne kedel får du en vandkoger, som er specielt designet til den kræsne tedrikker. Basen er forsynet med en række symbolbaserede touchknapper, som indstiller temperaturen til enten sort-, grøn-, rød- eller frugtte, når de aktiveres. Er du helt hysterisk, hvad angår vandtemperaturen, kan du ligeledes finde din egen helt specielle indstilling imellem 60 og 100 grader. Og du kan samtidig sætte en alarm til den optimale trækketid – fra ét til ti minutter. Kedlen bliver i øvrigt leveret med et stort tefilter i rustfrit stål. Eneste ulempe er, at du skal på en tysk hjemmeside for at bestille kedlen. Men i disse e-handelstider, bør det vel være en smal sag for de fleste.

HD 7310, ca. 1.200 kr. (+ forsendelse) – set på ebay.de philips.comKedlen går i sort

Philips HD 9380 betragtes som en mere kommerciel allround udgave af HD 7310 fra samme producent. En elkedel med fem forudindstillede knapper, optimeret til te, kaffe, suppe, nudler eller lignende. Kedlen, som rummer 1 liter, er ligeledes udstyret med en KeepWarm-funktion, samt et fintmasket vandfilter, som er nemt at afmontere og rengøre. Rent designmæssigt rammer produktet en fin balance mellem de funktionelt betingede rustfrie ståldetaljer og kedlens øvrige dele, produceret i sortnistret plast.

HD 9380/20, 699 kr. Philips Danmark henviser til nærmeste forhandler på tlf. 3544 4130 philips.comBorn in the USA

Den store 1,7-literselkedel (1.500 watt) fra amerikanske Cuisinart indeholder alt, hvad en moderne elkedel bør tilbyde. Et robust lettere maskulint design i rustfrit stål med individuelt temperaturvalg mellem 85 og 100 grader. KeepWarm-funktion, som holder vandet ved den ønskede temperatur i 30 minutter, samt LED-forstærket vandstandsindikator i blåt lys. Selve kedlen har indbygget opladeligt batteri, som gør, at den kan efterlades uden for basen i op til to minutter – og stadigvæk ’huske’, hvilken temperatur den er programmeret til.

CPK17E, 899 kr. cuisinart.euNostalgien koger

KitchenAid er i Danmark mest kendt for deres streamline- inspirerede Artisan-standmixer, som så dagens lys første gang helt tilbage i 1937. Er du en af de mange, som er blevet begejstret for retro-stilen, kan du købe mange andre stilmæssigt lignende produkter fra den amerikanske producent, således også en elkedel. Den rummelige 1,7-literselkedel (2.400 watt) kan indstilles trinløst på temperaturer mellem 50 og 100 grader, og en dobbeltvægskonstruktion sikrer samtidig, at elkogeren ikke bliver for varm udenpå – selv når den er fyldt til randen med kogende vand. En lille charmerende detalje er det integrerede analoge termometer, som gør, at du kan følge vandets temperatur, både før, under og efter at vandet har kogt.

Artisan Elkedel, 1.700 kr. THUESEN JENSEN AS henviser til nærmeste forhandler på tlf. 7020 5222 kitchenaid.euÉn kop ad gangen

Med Filtrino-maskinen fra tyske Bosch kan man varme vand til én kop kaffe, te eller kakao – én skål suppe eller tappe et glas stuetempereret filtreret vand. Denne varmtvandsdispenser kan indstilles til fire forskellige temperaturer – 70, 80, 90 og 100 grader – den er hurtigere end en traditionel elkedel. Og så er den klar med det samme – bare du husker at fylde vandbeholderen op med jævne mellemrum.

Filtrino THD2023, set til 760 kr. BSH Hvidevarer A/S henviser til nærmeste forhandler på tlf. 4489 8080 bosch-home.dkFede farver

Kenwoods kMix SJM er en no-nonsens elkedel i et stiligt design, som kan købes i fire forskellige skarpe farver – aqua (blå), papaya (orange), sherbet (gul) og berry (pink). Det kraftige softtouch-håndtag giver et godt og sikkert greb, når kedlen er i brug. Og det hængslede fjedremonterede låg gør det nemt og enkelt at fylde kedlen med vand.

SJM, 700 kr. Witt A/S henviser til nærmeste Kenwood-forhandler på tlf. 7025 2323 kenwoodworld.comTysk testvinder

Hvis du spørger Forbrugerrådet (TÆNK), den svenske testside radron.se eller tyske test.de, er de alle enige – elkedlen TWK86 fra tyske Bosch er den absolutte topscorer, når det kommer til en sammenlignende test med markedets øvrige elkedler. Den stilige, lettere maskuline kedel fås i både sort (TWK8613) og hvid (TWK8611). Temperaturen kan indstilles til enten 70, 80, 90 eller 100 grader, og det 2.400 watt kraftige varmelegeme leverer dig 1 liter kogt vand på tre minutter, mens kandens isolerende konstruktion sikrer dig, at vandet holdes acceptabelt varm i op til 30 minutter. Teknisk kan du altså godt regne med, at du får et produkt i absolut topklasse. Så nu er det bare spørgsmålet, om designet tiltaler dig.

TWK8611 (hvid) eller TWK8613 (sort), 498 kr. BSH Hvidevarer A/S henviser til nærmeste forhandler på tlf. 4489 8080 bosch-home.dk
__________

TILBUD: 6 numre af gastro + 2 skærebrætter fra Raumgestalt

SE OGSÅ: Vi shopper: Godt suppe-grej
SE OGSÅ: 12 rå design nyheder