scroll-down

Bo Lindegaard: ”Ligesom man har brug for et bad, når man er ked af det, så har min mund brug for at få et chok, når jeg har tømmermænd”

Bo Lindegaard, 42, er ikke, som kokke er flest. I stedet for at perfektionere saltbalancen i en varm sauce har den selverklærede konge af salatslynger gennem karrieren haft fokus på at skabe oplevelser omkring måltidet. Her fortæller han om sit livs bedste måltid, hvad han altid kan spise, og hvorfor Københavns madscene mangler originalitet.

Af Magnus Fuglsang Søgaard
Foto: Dennis Morton
Gastro Euroman

Hvad har været dit livs bedste måltid?

“Jeg forbinder mere “det bedste måltid” med en følelse og en stemning end en komposition af smag og teksturer på tallerkenen. Min kæreste og jeg var i Berlin og endte på Torstraße, hvor det begyndte at pisse ned. Vi sat os på en restaurant under en markise og fik serveret en tre-retters menu. Det er nok det bedste måltid, jeg har fået, til trods for det var fyldt med oliven. Altså maden var ikke den bedste. Det var fint tilberedt, og det var nogle fine råvarer, men helheden af måltidet gør det nok til det bedste. Regnen der silede ned, mens vi kunne sidde under markisen og holde os varme og tørre med tæpper og drikke dejlig vin. For mig er det opskriften på det perfekte måltid.”

Hvad er det værste måltid, du har fået?

“Det er faktisk også en oplevelse fra Berlin. Jeg var på Unsicht Bar, som er en restaurant, hvor man spiser i blinde. Man var frataget synssansen og blev serveret en tre-retters menu i mørke. Det var virkelig nedtur og klamt. Jeg kan huske, at jeg nærmest var sur på kokkene, fordi jeg ikke følte, at de var dygtige nok til at arbejde med maden og dens teksturer. Alligevel var der en del af mig, som ikke ved, om det var mig selv, der var dårligt opfattende, eller om det med at miste synssansen var så elementær en ting at miste. Jeg har fået en masse dårlige måltider, der er dårligt komponeret og strikket sammen af dårlige råvarer, men her provokerede det mig, at de var så dårlige. Det var også lidt for fastlåst, og der var ingen frihed i det. Jeg har altid været modstander af, når det bliver dikterende, og rammen for måltidet bliver for stram. Det er restaurationens udfordring.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Gastronomi, Mad og Kokke