Anders og Sissel har i fire år drevet et økolandbrug, og klimaet har allerede ændret sig markant: ”Det er kommet bag på os”

Bragt i samarbejde med Destination Kystlandet.

Vi har en lille gård med et aflangt stykke jord til. Langs vores matrikel, på begge sider, står bevoksning. Nede i bunden af jordstykket ligger vores plantage af gule og blågrønne cypresser. Landskabet er småbakket. Vores jordstykke går lidt nedad, og nede på den anden side af vores matrikel ender markerne i et moset område, hvor en lille bæk løber.

Når vinteren kommer, og de fleste træer smider deres blade, bærer cypresserne stadig på deres gule og grønne farver. På en vintermorgen, hvor solen rejser sig i øst, og der hænger en let låge over landskabet, og du står nede i cypresserne, bliver det hele meget idyllisk. Helt eventyragtigt.

Hen over vinteren står vores produktion på tre ben: vores mikrogrøntproduktion, vores svampeproduktion og vores grøntsagsproduktion. Mikrogrøntproduktionen rykker vi fra drivhuse og sætter indendørs. Det er små skud af grøntsager, som bruges som smagsgivere eller som pynt oven på mad. Fra ærteskud til rødkål og rucola. Det kommer ud til 15 lokale restauranter – herunder Treetop på Hotel Munkebjerg i Vejle, Hotel Vejlefjord og Ji-Mi's i Horsens – som vi samarbejder med.

Vores svampeproduktion kører videre, som den plejer. Den står i forvejen i dens eget klima. Det er østershatte, vi producerer, og det foregår i en container, som vi har bygget om og isoleret, der gør det muligt for os at skabe ideelle vækstforhold for svampene året rundt. Udenfor står et anlæg, vi også selv har bygget, og som styrer det optimale niveau for fugt, CO₂ og lys. 

Ude i det fri har vi forskellige slags kål, jordskokker og græskar. Det forberedende arbejde med vores vinterafgrøder begynder allerede i sensommeren. Vi forspirer selv frø og planter dem ud manuelt. Og inde i væksthusene har vi forskellige sorter af bladgrønt stående.

Klimaet har – bare på de fire år, vi har drevet gården – ændret sig meget. Vinteren er mere våd, foråret kommer tidligere. Sæsonerne forskyder sig. 

I november i år havde vi stadig kållarver i planterne. De burde have været døde, de burde ikke have været der. Men vejret har været mildt i år. Dræbersnegle, som først burde klække til næste år, er allerede klækket. Og de spiser også kål. Det er kommet bag på os, hvor meget skadedyr kan ødelægge. Mange snegle-æg overlevede sidste års milde vinter. Vi har meget læhegn og bevoksning, og det skaber en lille oase for sneglene. For at bekæmpe dem kræver det enten vildt mange mandetimer eller store udgifter til økologisk sneglegift. Eller også må man sluge tabene.

Vinteren er den tid på året, hvor vi planlægger. Vi køber frø ind, og snart skal vi have fat i de første læggekartofler til drivhusene. Det er forberedelsens tid. Træningen, inden kampen går i gang. 

Det er også den tid på året, hvor man kan lære af de fejl, man har begået. Det er den tid på året, hvor man kan føre de projekter, man har i hovedet, ud i livet. Lige nu står vi med drivhuse på i alt tusind kvadratmeter, der skal op. Vi har et 56 kvadratmeter stort kølerum, som skal stilles op. Og inden det skal vi have støbt et betongulv, som kølerummet kan stå på. Der er nok at se til.

Det er hårdt arbejde, men det er også en livsstil. Vi lærer hele tiden. Vi lever af den jord, vi har, og er man viljestærk, kan det sagtens lade sig gøre. Men det kræver en indsats, og det kræver idérigdom. Man må hele tiden udvikle sig.