Er du den nye Danmarksmester i blindsmagning?

gastro og Vinakademiet i samarbejde med Austrian Wines arrangerer nu det første åbne Danmarksmesterskab i blindsmagning.

Er du den nye Danmarksmester i blindsmagning?
Offentliggjort

Nu kan du endelig få papir på dine påståede magiske evner som blindsmager. gastro og Vinakademiet vil sammen finde landets bedste blindsmagerhold. Det er nu du sammen med dine bedste vinvenner kan tvære et hold vintjenere, eller nu at du sammen med dine kollegaer fra vinforretningen kan række tunge af et hold slappe vinskribenter. Har du svagheder i tysk riesling, har du måske til gengæld styrke i australsk shiraz. Deltag i det første stort anlagte DM i blindsmagning. gastro og Vinakademiet serverer selvfølgelig vin af ordentlig, i nogle tilfælde endda storslået, kvalitet.

Søndag den 4. maj 2014 kl. 13-17

Mesterskabet finder sted på Hotel & Restaurantskolen, Vigerslev Allé 18, 2500 Valby

Deltagergebyr:

1.500 kr. pr. tremandshold

Tilmelding:

Senest 4. april 2014 til info@vinakademiet.dk

Mere info:

Se meget mere om mesterskabet, reglerne og tilmelding på www.vinakademiet.dk. Foruden fornem ære og håneretten, vinder de bedste hold herlige præmier.