Opskrift:
Giv nytårsmiddagen en hæderlig afslutning med disse bløde profiteroles
Her får du opskriften på profiteroles med tonka-iscreme og chokoladesauce, som de laver på Bar'Vin i det indre København.

Ingredienser
Profiteroles
- Ca. 8 stk.
- 1 dl vand
- 50 g smør
- 1 tsk. sukker
- 1 knivspids salt
- 70 g hvedemel
- 2 hele æg
Tonka-iscreme
- 200 g æggeblommer
- 200 g sukker
- ½ liter piskefløde
- ½ liter sødmælk
- 1 tonkabønne (fås i specialforretninger)
Chokoladesauce
- 58% mørk chokolade
Profiteroles
- Vand, smør, sukker og salt varmes op i en gryde, til smørret er smeltet. Melet sigtes ned i gryden og bages godt igennem på komfuret.
- Når massen er let afkølet tilsættes 1 æg af gangen.
- Dejen fyldes på sprøjtepose, og der sprøjtes 8 styk op på en smurt bageplade, beklædt med bagepapir.
- Bages enten øverst eller nederst i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.
- Profiteroles halveres, en is kommes ind i, og chokoladesaucen hældes ud over.
Tonka-iscreme
- Æggeblommer og sukker piskes luftigt på røremaskine.
- Fløde, mælk og revet tonkabønne varmes op til lige under kogepunktet.
- Ca. halvdelen af den varme fløde/mælke-masse tilsættes i æggesnapsen under piskning.
- Hele indholdet kommes tilbage i gryden til resten af fløde/mælke-massen under omrøring.
- Legeres ved svag varme til 82 grader, og hældes derefter på passende beholder.
- Trækker til dagen efter og sigtes. Kommes på pacobægere og fryses. Køres op på paco-jet inden servering.
Chokoladesauce
- Chokolade smeltes over vandbad og kommes efterfølgende på en sprøjtepose.