Opskrift: Sådan laver du smørrebrød med brune kartofler og plukket and

Julemiddag på rugbrød. Du elsker det.

Offentliggjort

4 personer

Total:20 minutter

Ingredienser

  • 300 g aspargeskartofler
  • 1 dl mørk sirup
  • 2 confiterede andelår
  • 4 skiver rugbrød
  • Krydderfedt
  • Frisk krydderurt til pynt

Syltede perleløg:

  • 50 g perleløg
  • 1 dl lagereddike
  • 75 g sukker
  • ½ tsk. hel sort peber
  • ½ tsk. sennepskorn
  • ½ laurbærblad
  • ½ hakket skalotteløg

Sennepsmayo:

  • 1 dl past. æggeblomme
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. grov sennep
  • 1 spsk. sherryeddike
  • 8 dl rapsolie
  • Sort peber

Sådan gør du:

  1. Kog aspargeskartoflerne, og pil dem.
  2. Giv dem herefter et opkog i mørk sirup, og lad dem stå i denne sirup indtil servering, og gerne natten over.
  3. Pluk de confiterede andelår.
  4. Smør rugbrød med fedt, og anret brunede kartofler i mindre stykker, plukket and, sennepsmayonnaise i dutter og pynt med frisk timian el.lign og syltede perleløg.

Syltede perleløg:

  1. Pil perleløgene, og halvér dem.
  2. Kog en syltelage af alle øvrige ingredienser op, kom de halve perleløg i, og lad dem koge med i 1-2 minutter. Opbevar dem i syltelagen indtil brug.

Sennepsmayo:

  1. Pisk æggeblommer med salt, peber, sennep og eddike, til det er tykt.
  2. Montér herefter olien i en tynd stråle. Smag til med friskkværnet sort peber.
  3. Opbevar på køl.