Udsøgte gastronomiske oplevelser på auktion

Dansk Flygtningehjælps store online velgørenhedsauktion på Lauritz.com, gør det nu muligt at byde på eksklusive madoplevelser doneret af nogle af Danmarks bedste kokke.

Udsøgte gastronomiske oplevelser på auktion
Offentliggjort

Dansk Flygtningehjælp lancerer i forbindelse med FN’s internationale flygtningedag i dag den 20. juni, en stor velgørenhedsauktion på Lauritz.com. Du kan byde frem til 23. juni.

Blandt andet byder nyåbnede Hotel D’Angleterre velkommen indenfor i deres kulinariske univers på restaurant Marchal.

Er du til det mere rustikke, kan du byde på en anderledes madoplevelse på Madsvinet – en gammel slagterbutik lavet om til hyggelig restaurant.

I den søde ende af skalaen ligger historiske Conditoriet La Glace hvor intet mindre end et års forbrug af lagkage er under hammeren.

Indtjeningen fra auktionen går ubeskåret til Dansk Flygtningehjælps arbejde i verdens brændpunkter, fordelt på tre kontinenter i mere end 30 lande. Arbejdet med flygtninge spænder vidt - fra nødhjælp over genopbygning til at hjælpe flygtninge med at vende hjem.

Du kan give dit bud her »

Se mere på www.flygtning.dk

__________

SE OGSÅ: 6 unikke og velsmagende fiskeretter

SE OGSÅ: 6 opskrifter: Mission musling

TWITTER: Følg gastro på twitter

FACEBOOK: Bliv ven med gastro på facebook